Samtale med Emil, Casper og Hjalmar, founders af lydvirksomheden Wavell.

De blev venner på gymnasiet, men beskriver sig selv som meget forskellige. De har endda tidligere udtalt, at de måske ikke ligefrem var hinandens “kop te” i starten. Men de fandt hinanden, og udover at udvikle et stærkt venskab, skabte de en god opskrift på lyd.

De endte nemlig med at skabe lydvirksomheden Wawell, som, på trods af at de kun er 3,5 år gamle, allerede har oplevet mere end de fleste. De slog for alvor igennem med deres høretelefoner, som pt. findes i 3 forskellige udgaver De har solgt langt mere end 20.000 produkter, haft investorer inde… (og ude) og i dette interview afslører de, at de lancerer endnu et ben til virksomheden. Vi møder dem på deres lager få minutter udenfor Aarhus.

"Vi har en overordnet målsætning om at være i 10 lande i 2025"

Wavell

I disse dage er de 3 founders af Wavell i Kina, hvor de besøger deres fabrik.

Kort om de 3 founders:

 

Emil Lucas Degn Mortensen:
Ansvarlig for den visuelle og kreative del af forretningen. Det indebærer også indhold til webshop, sociale medier og andre former for reklame/udtryk. Bor i Aarhus, hvor han læser international virksomhedskommunikation på universitet i Aarhus.

 

Casper Hvilshøj Christiansen:
Ansvarlig for indhold og produktudvikling. Derudover er han lead på performance markedsføring i virksomheden. Bor i Aarhus, hvor han læser HA på universitet.

 

Hjalmar Kærn:
Ansvarlig for økonomi, administration og som han selv formulerer det: “de ting, som skal ud af huset.” Bor til daglig i København, hvor han i øvrigt læser sidste år af sin bachelor.

Nå drenge, på min vej fra København til Aarhus teasede I lidt for en nyhed. Den er jeg ret spændt på at høre?

Hjalmar:

“Kort fortalt, handler det om, at vi føler, at Wavell er klar til at komme ud i detail. Både produkt og set-up er klar til at kunne håndtere det. Det betyder, at vi får en omsætningsstrøm mere på, men det betyder også, at vi kommer endnu tættere på kunderne. Vi skal ud og være der, hvor der er strøgtrafik. Vi er i flere dialoger, og er i gang med at finde nogen, vi kan blive stærkere sammen med.”

Ja, for jeres webshop er vel stadig vigtig?

Emil:
“Bestemt! Den skal stadig være et stort ben af vores forretning. Vi har jo allerede solgt Wavell-produkter igennem Proshop, som er nordens største webshop indenfor elektronik. Så det handler ikke om at rykke rundt på det eksisterende salg.”

Hvor og hvornår kan vi så købe jeres produkter i fysiske butikker?

Casper:

“Det bliver i begyndelsen af Q3. Vi er som sagt i gang med gode dialoger. Men det er endnu for tidligt at fortælle om. I første omgang er vores målsætning at være i 50 butikker.”

Her i Danmark?

Hjalmar:
“Vi har en overordnet målsætning om at være i 10 lande i 2025. Så om der kan være et par nordiske lande i blandt nu, kan jeg ikke love på forhånd. Det kommer formentlig også til at afhænge af, hvilke butikker vi indgår aftale med her på kort sigt. Men selvfølgelig skal vi ud over Danmarks grænser.”

Wavell

Fotos her stammer fra Wavells seneste besøg på deres fabrik i Kina.

Wavell

"Vi startede i 2019, hvor vi kun havde høretelefonen Wavell one. Vi havde faktisk kun det produkt i et helt år, som jo er helt vanvittigt."

Så kom vi da i gang med samtalen! Kan I ikke give os et “helikopter”-overblik over Wavell?

Casper:
“Vi startede i 2019, hvor vi kun havde høretelefonen Wavell one. Vi havde faktisk kun det produkt i et helt år, som jo er helt vanvittigt. Det var alt for kortsigtet ift., hvor vi er i dag, og hvordan vi tænker. Men den solgte til gengæld virkelig godt.

I dag har vi et meget bedre og bredere produkt line-up. Vi ved, hvad vi skal, og hvor vi skal udvikle os. Vi fortalte før om vores planer med retail. Det ville vi aldrig kunnet have kastet os ud i, hvis vi ikke havde haft så godt styr på hele vores værdikæde, herunder kommunikation med vores fabrik, lagerstyringen i Aarhus og vores marketing set-up.”

Hjalmar:
“Man kan sige, at vi har øvet os undervejs. Vi gik i gymnasiet, da vi startede virksomheden. Så det var begrænset, hvor meget erfaring vi havde. Nu planlægger vi meget længere frem. Både på produktniveau, men også i forhold til markedsføring og samarbejder. Det er en kæmpe styrke for os.”

Emil:
“Det har også gjort det nemmere for os at kommunikere, hvem vi er. Vi er et dansk lydbrand, hvor konceptet er bygget på idéen om, at go’ lyd ikke nødvendigvis skal være hverken grimt eller dyrt. Lyd, både musik og podcasts, er en stor del af hverdagen for mange.”

"..100% lydbrand, hvor vi har fokus på den transportable del."

Hvad er det egentlig for et marked, I er en del af?

Hjalmar:
“Som Emil siger, ser vi os som et 100% lydbrand, hvor vi har fokus på den transportable del. Vi har fokus på at være super transparente. Der findes enormt mange høretelefoner, og ligeså mange “specs”, som de færreste forstår. Så vi fortæller det, som folk har brug for at vide for at kunne bruge vores produkter. Det har vi efterprøvet flere gange, og det er noget, som vores kunder sætter pris på. For udover den gode lyd du får i vores produkter, så er det en af de vigtigste ting, vi differentierer os på.”

Emil:
“Markedet er selvfølgelig enormt, men også let tilgængeligt. Derfor er det vigtigt at finde sine stærke sider og være gode til at kommunikere dem. God lyd, de skal sidde godt, og så skal der være lang batterilevetid. Det er kort sagt det, man typisk behøver at vide.”

Wavell

Det er giganternes marked, som I er en del af. Vi kender allesammen AirPods, og hvad de ellers hedder. Skal vi tale om det? Eller lukker man bare øjnene…

Casper:
“Vi ser det 100% som en styrke. De er med til at gøre hele markedet større. Men vi kan noget helt andet end de kæmpestore virksomheder. Vi er danske, unge og nemme at komme i kontakt med.  Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen, hvis jeg siger, at nogle af giganterne er meget distancerede fra deres kunder. Så vi ser det ikke som en ulempe, at vi er en mindre spiller på giganternes marked, som du så fint omtaler det. Selvom vi nu ser ind i både at være b2b og b2c, så er vi lige ved siden af vores kunder. Alle skal have en tryghed ved at handle ved os. Det er en af grundene til, at vi f.eks. har 30 dages fuld tilfredshedsgaranti.”

Nu har I solgt mange mange tusinder produkter, scorer godt på kundetilfredshed og er i gang med at tage virksomheden ind i næste kapitel med butiksled. Hvis vi spoler 3-4 år tilbage, hvor I startede. Hvad forventede I egentlig dengang?

Hjalmar:
“Jeg synes, at vi var ret realistiske faktisk. Det første år lavede vi et budget, hvor vi skulle omsætte for lidt over en halv million. Det fordoblede vi jo ret hurtigt. Så jeg tror næsten, at vi var overraskede over, at interessen var så stor fra start.”

Det vildeste kick!

Så hvad er det, I har været drevet af igennem årene?

Casper:
“Omsætning og alt det er selvfølgelig vigtigt. Det må man ikke misforstå. Men vi er jo mega lyd-interesserede og har brugt så mange timer på produktudvikling. Det, at se en gå rundt med vores høretelefoner, giver stadig det vildeste kick.”

Emil:
“Jeg er meget enig. Det er lidt det samme, som når der er en god anmeldelse på Trustpolit eller en dejlig besked i kundeservice. Så bliver der stadig sendt sms og ringet rundt mellem os. Den følelse kan slet ikke beskrives.”

Wavell light

Mere Wavell?

dontt.dk vil følge Wavell og udviklingen i deres forretning og udvikling af lydunivers.


Tilmeld gratis

 Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.