I næsten 8 år var han ansat i modevirksomheden Les Deux. Frederik Waage startede som praktikant og arbejdede sig op i flere nøgleroller i den fremadstormende virksomhed. Han arbejdede mest “bag facaden”, men hans rolle blev flere gange fremhævet af de 2 iværksætterprofiler Kristoffer Haapanen og Andreas von der Heide, som startede Les Deux. Nu har Frederik Waage selv valgt at tage springet som iværksætter, og det er netop Kristoffer og Andreas, som har været med til at inspirere ham til at turde tage skridtet. Modebranchen er skiftet ud med fødevarer og et koncept, der bliver lanceret i København den nærmeste tid. Konceptet hedder Vital Foods. I den forbindelse tog vi en snak med Frederik Waage, som her får lejlighed til at uddybe sit koncept og mission.

Fra modebranchen til et plantebaseret convenience koncept. Hvorfor det?

“Jeg har altid drømt om at starte min egen virksomhed en dag og sidste år kunne jeg mærke, at jeg var klar til at tage springet. Jeg syntes, at der manglede et sted i København, hvor man kunne få frisklavet plantebaseret mad på farten, og i takt med hele den grønne udvikling, der har været de seneste år, så tænkte jeg, at tidspunktet var ideelt til at starte konceptet.”

Kan du beskrive, hvad Vital Foods skal være for en virksomhed?

“Vital Foods har en mission om at udbrede plantebaseret mad og gøre det tilgængeligt for alle samt fremme den bæredygtige udvikling. Dette gør vi ved at tilbyde et udvalg af frisklavet morgenmad og frokost til et lavt prispunkt, hvor alle kan være med. Dette er vores nuværende udgangspunkt, når gælder menuen, men vi arbejder allerede nu på at integrere flere varer, heraf drikkevarer, sides og aftensmad, som vil blive introduceret over de kommende måneder. Vi vil være en inspirationskilde til at ville spise mere plantebaseret mad, således at forbrugerne finder en naturlig lyst og interesse i stedet for at skulle føle sig tvunget til det.”


"....Det kan lyde meget klice-agtigt; men at tro på sig selv, uanset hvad andre tænker og siger, og forfølge ens drømme.”

Frederik Waage om "det vigtigste han lærte i Les Deux."

Frederik Waage

I starter op med en pop-up butik?

“Vi blev tilbudt muligheden for at overtage et lokale i fire måneder fra maj – august på Kronprinsensgade, som har en enorm god beliggenhed og hel unik stemning, der repræsenterer København fra sin bedste side. Vi syntes også, at det kunne være lidt fedt og anderledes at skyde konceptet i luften med en pop-up over sommeren og få skabt en masse opmærksomhed omkring brandet. Dertil, så giver en pop-up anledning til at prøve forskellige ting af og gøre sig klogere på forbrugernes præferencer, så vi kan finpudse alle elementer til næste butiksåbning.”

Hvordan ser din dagligdag ud nu?

For at være helt ærlig, så er det lidt rodet, da jeg ikke har prøvet det før, og slet ikke inden for restauration. Der er (næsten) hundredevis af ting, store som små, man skal forholde sig til, og dagene flyver bare afsted. Butikken er ved at tage form, menuen er på plads, og hjemmesiden bliver lanceret en af de nærmeste dage. Det næste stykke tid op til åbningen (som bliver offentliggjort meget snart) skal gå på at få skabt struktur i forhold til den daglige drift, work flows, indkøbsstyring og lignende.

Les Deux har et godt ry som en meget entreprenant virksomhed. Har det givet et ekstra skub at starte selv, efter du har været der i 8 år?

“Absolut. Det har givet mig et helt uvurderlig erfaringsgrundlag og inspireret til selv at starte en virksomhed op.”

Hvad er det vigtigste, du lærte i Les Deux?

“Det kan lyde meget klice-agtigt; men at tro på sig selv, uanset hvad andre tænker og siger, og forfølge ens drømme.”

dontt.dk vil løbende følge Frederik Waage, Vital og “missionen” på deres rejse.


Vild med Bornholm?


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.