Nu skal der ikke gå for meget “sølvpapirshat” i den. Men hvorfor ser man alle de store repæsentanter fra tech-giganterne med Facebooks Mark Zuckerberg i spidsen sætte noget foran deres kamera på deres computer?

Er det ikke lidt alarmerende, at en person, der ved så meget om teknologi (og sociale medier), føler, at hans webcam skal være dækket til.

En ting er, at hackere kan tilslutte sig dit webcam, og se hvad du laver. Det er der formentlig ingen fest i, men endnu værre kan det gå, hvis det er via dit webcam, at de tilegner sig adgang til din mail, netbank eller lignende.

Hackerne går naturligvis ikke efter dig specifikt. Men langt de fleste hackerangreb er helt tilfældige angrebsformer, hvor der systematisk bliver hacket.

Debatten er blusset op igen under corona, hvor de fleste har brugt deres webcam væsentligt mere end normalt.

Det er åbenbart ret nemt for internetbanditterne at tage kontrol over dit webcam, hvis du kommer til at klikke på et ondsindet link. Spørg bare Joanna Stern fra The Wall Street Journal.

Så hvad er konklusionen? Skal man dække for sit webcam? Risikoen for at du bliver overvåget er nok ikke så stor, men vi er jo ikke IT-sikkerhedseksperter. Så vi slutter af med et citat fra FBIs direktør:
“I put a piece of tape over the camera because I saw somebody smarter than I am had a piece of tape over their camera.”

Har du været udsat for ovenstående, eller kender til nogen der er? Så send os en mail.

Få dit eget Dontt cover

Du kan få fat i dit helt eget dontt webcam cover! Send en mail til studio@dontt.dk med din adresse.
Så sender vi et webcover retur! ( Så længe lager haves )

3 gode råd!

– Brug forskellige passwords, når du færdes på nettet. Brug eventuelt et program, der kan hjælpe dig med at huske dem.

– Klik ikke på mistænksomme eller ukendte links

– Opdater din computers tredjepartsprogrammer som for eksempel Java og Adobe. Cirka 85 procent af hackerangrebene sker, fordi hackere udnytter de uopdaterede programmer.

– Vær kritisk, når du modtager mails med vedhæftede links eller filer. Også selv om afsenderen er bekendt. Virussen kan ligge i en zip-fil, som inficerer din computer, når du klikker på den, hvorefter den kan brede sig til din kontaktliste.

Kilde: CSIS


Få vores nyhedsbrev tilsendt. Sign-up her.