Af Pia Allerslev (V), børne- og ungdomsborgmester
I disse dage tager titusinder af skoleelever og deres lærere i København og i resten af landet hul på en helt ny virkelighed. Ikke kun fordi klokken igen ringer ind i skolegården. Men især også fordi, den omdiskuterede folkeskolereform træder i kraft. Nu er det ikke længere teori og synspunkter for og imod. Nu er det virkelighed. Og handling.
Der har været sagt og skrevet meget om den skolereform, som er den største ændring i skolen i nyere tid. Lærerne har våndet sig over udsigterne til nye arbejdsvilkår, forældre har været bekymrede over, at deres børn får en længere skoledag – og man siger vel ikke for meget, hvis man konkluderer, at debatten har været intens og engageret.
Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpestor manøvre, folkeskolen nu er i gang med. Der er stadig mange udfordringer, og endnu har vi til gode at se, hvordan det hele så bliver, når det for alvor bliver hverdag derude i skolerne.
Men én ting er i den forbindelse værd at hæfte sig ved: Uanset de mange engagerede synspunkter i debatten, så er det heldigvis svært at finde nogen, der IKKE er enige i intentionerne med de store ændringer. For ingen er jo uenige om, at eleverne bør lære mere end i dag, og at vi har behov for at få hævet det faglige niveau og forbedret trivslen. Det skal jo aldrig nogensinde være godt nok for en folkeskole, at så mange elever forlader den efter endt skolegang uden at kunne de mest basale færdigheder i fx dansk og matematik.
Jeg har heller ikke hørt modstand mod, at vi i langt højere grad skal åbne vores skoler mod det omkringliggende samfund – og drage nytte af den viden og de erfaringer, der ligger derude. Målet er også, at langt flere elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse – og at betydningen af sociale og etniske forhold skal mindskes. Det tror jeg, at vi alle er enige om. Det skylder vi. Både af hensyn til den enkelte elev. Og fremtiden.
Men udfordringerne er også så store, at det kun vil være naturligt, at debatten fortsætter, mens eleverne er startet i skolen – fordi selv om vi er enige om det overordnede mål, så vil der i sagens natur være forskellige meninger om vejen derhen. Vi har ikke det endelige facit endnu, og undervejs vil vi støde på udfordringer, der gør, at vi må rette til og forbedre.
En meningsmåling viste for nylig, at et flertal af landets forældre er positive over for reformen.
Det glæder mig. Vi skal turde være ambitiøse. For børnenes skyld.
/Pia