Tivoli åbner en ny café uden for forlystelsesparkens indhegning. Og det er helt nødvendigt, for »hvis vi skal videre på rejsen, bliver vi nødt til at prøve at komme uden for vores eget hegn«, siger administrerende direktør Lars Liebst, der netop har fundet sin afløser.

I samarbejde med Berlingske bringer vi dette interview med Lars Liebst. Artikel er skrevet af Tobias Reinwald. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Søren Bidstrup.

Tivolis førstemand, Lars Liebst, står i midten af lokalet med hænderne i lommen og ser sig omkring. Håndværkere på stiger hænger sølvfarvede ballonskulpturer i loftet, mens pap og flamingo flyder på gulvet.

»Hvornår er det, vi åbner?« spørger Liebst i et forsøg på at overdøve stemmerne i lokalet.

»På onsdag,« svarer en stemme fra et andet sted i rummet.

Vi befinder os 50 meter fra hovedindgangen til Tivoli i et lokale på Vesterbrogade med folie for vinduespartiet ud til gaden. Crème by Nimb, står der på den hvide folie. Vi er her, fordi forlystelsesparken bevæger sig uden for dens indhegning.

For første gang åbner Tivoli en café uden for haven, og Crème by Nimb bliver dens navn. Ved første øjekast ser det ud til, at håndværkerne har travlt for at kunne nå at blive færdige inden åbningen. Men direktør Lars Liebst har is i maven.

»Det er lidt som at have én time, til gæsterne kommer. Selv om det ser slemt ud, når man jo altid at gøre det hele klar,« siger han på vej tilbage til sit kontor.

VIL FYLDE MERE I BYEN

Tivolis nye caféåbning skal ses som et led i virksomhedens helårsstrategi. Sagt på en anden måde handler det om, at Tivoli skal tjene penge året rundt og ikke være begrænset af forlystelsesparkens åbningstider.

Men åbningen er også en del af Tivolis målsætning om at sprede dets brand Nimb længere uden for hegnet og længere væk fra Tivolis Nimb Hotel. Dette er det første skridt i den retning, og flere andre projekter om at sprede Nimb-brandet er på vej.

»Vi har fået et stærkt brand i Nimb, hvor vi arbejder med nogle kreative mennesker, der ønsker at skabe noget lækkert. Vi har længe villet åbne en café uden for selve forlystelseshaven, hvor andre end Nimb-hotellets gæster kan smage maden,« siger Lars Liebst, der afviser at fortælle om de andre kommende projekter.

»Vi har det godt økonomisk. Vi har et stærkt brand, og vi kan mærke, at hvis vi skal videre på rejsen, bliver vi nødt til at prøve komme uden for vores eget hegn. Vi skal styrke vores forretning, så den ikke bliver en sæsonforretning. Og derfor er det oplagt for os at se på det nære miljø omkring os.«

At Tivoli skal opfattes som en helårspakke, har været en af Liebst ambitioner i hans 24 år som direktør. Første skridt skete ved at udvide sæsonerne for forlystelsesparkens åbningstider samt åbningen af Nimb Hotel.

Og åbningen af cafeen Crème by Nimb er da heller ikke første gang, Tivoli bevæger sig uden for hegnet. Eksempelvis åbnede det i 2014 kæderestauranten Wagamama på Frederiksberg, og i 2017 åbnede Tivoli Food Hall. Og det er heller ikke tilfældigt, at den nye café skal ligge på Vesterbrogade, hvor Tivoli i sommeren 2019 meddelte, at det ønsker at bygge en bypark.

»Tivoli har længe strategisk arbejdet på at blive mindre afhængig af vejret, og med den udvikling, vi oplever med vejret – mere nedbør og så videre – er det kun blevet endnu mere vigtigt at blive vejruafhængig.«

Tivoli er gået fra et underskud på 50 millioner kroner til 220 mio. i plus. Samtidig er antallet af årskortholdere steget fra 18.000 til 277.000.

Resultat for Lars Liebsts periode som direktør i Tivoli

IDENTITETSKRISE

På spørgsmålet, hvilken periode Liebst oplevede som den mest kritiske i sin tid som frontmand i Tivoli, svarer han, at det var, da han overtog direktørposten. Forlystelsesparken var med Liebsts egne ord inde i »en identitetskrise«.

»Vi havde stort underskud, og hvilken vej skulle vi gå?« siger han.

Ifølge Liebst skulle Tivoli »tilbage til sine egne rødder«. Han påpeger, at Georg Carstensen, Tivolis grundlægger, sagde, at »Tivoli aldrig bliver færdig«.

»Det har jo været den sætning, jeg har tænkt på hver dag i mit virke. Han mente jo, at når man ikke udvikler, så afvikler man.«

Og den nye caféåbning skal ses som et led i udviklingen. For ifølge Liebst er Tivoli ikke kun en forlystelsespark.

»Det er en have med forlystelser, og derfor skal vi kunne byde på andre ting. Der er ikke andre lignende steder, der har et pantomimeteater, et symfoniorkester og så videre. Men det har vi fastholdt, og det er en af vores kerneværdier.«

Hvad er du mest stolt over i din tid som direktør?

»At mangfoldigheden er bevaret. Vi har børn, teenagere, forretningsfolk og ældre, der synes, Tivoli er et godt sted at være. Mange københavnere besøger os, og det samme gør turisterne.«

Er du ikke nervøs for, at Tivoli mister sin charme i takt med udviklingen?

»Nej, for vi gør det ordentligt. Nimb-hotellet er blevet kåret som et af verdens 50 bedste hoteller. Og vi laver jo ikke hoteller med 800 værelser. Der er 38 værelser.«

Hvordan synes du generelt, turismen i København har udviklet sig gennem din tid som Tivoli-direktør?

»Helt fantastisk. Jeg tør næsten ikke tale om det i denne virustid. København var tidligere ikke en turistdestination, men det er det blevet. Det er en spændende by at komme til. Bæredygtighedsagendaen trækker folk til, og folk som Claus Meyer og René Redzepi har gjort det helt fantastisk. Og i al beskedenhed: Tivoli har trukket turister til ved at åbne haven hen over julen. Det er enormt godt for København, at sæsonen ikke længere kun er tre-fire uger i juli, men er spredt over hele året.«

Man skal finde ud af, hvordan København kan blive endnu bedre, siger Liebst og påpeger, at København ifølge ham er meget mere end blot Nyhavn.

»Hele havnen er for eksempel blevet et rekreativt areal, hvor folk kan svømme og hvile sig. Det er der nogen, der skal have stor ros for. Jo mere vi kan gøre af den slags, des bedre.«

Identitetskrisen, som Liebst tidligere nævnte, er dog for længst slut, mener han. Og hvis man tager udgangspunkt i tallene, er der måske noget om snakken. Tivoli havde i 1995 således et underskud på 50 millioner kroner, men resultatet for 2019 vil formentlig lande på omkring 220 millioner kroner før skat. Samtidig er antallet af årskortholdere steget fra 18.000 i 1996 til 277.000 i 2019.