I midten af november får Tivoli klar besked. Skal den gamle have i København, fremover begrænses yderligt når der skal afvikles koncerter og fyrværkeri?

Det er en gruppe af borgere omkring Tivoli, der endnu engang har klaget over larmen. Nu skal et klagenævn i Københavns Kommune afgøre, om Tivoli skal begrænses i forhold til deres ”Fredagsrock”-koncerter og fyrværkeri.


Susanne Mørch Koch

Susanne Mørch Koch, direktør i Tivoli.


Tivoli opjusterer ovenpå rekordsommer

Til Berlingske fortalte Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch:

“Jeg synes faktisk, at det er meget unikt for København, at man har et sted som Tivoli med 180 års historie. Fyrværkeriet er for eksempel en glæde og noget, vi giver til hele København, ligesom jeg generelt synes, at vi er meget generøse over for byen. For eksempel i forbindelse med Tour de France-åbningen, hvor vi lavede et kæmpe fyrværkeri for at få begivenheden markeret i hele København.”

Mere positivt er de første ni måneder af 2023 i Tivoli. På trods af en historisk regnfuld sommer, har man på alle områder overgået forventningerne.

Det høje gæstetal kombineret med tilfredse gæster, der i stor udstrækning har benyttet sig af forlystelserne, de mange spisesteder og det varierede kulturudbud, betyder, at Tivoli har haft en sommersæson, som har oversteget de oprindelige forventninger betragteligt. Tivoli har i årets første ni måneder haft et besøgstal på 2.694.000 mod 2.502.000 i samme periode sidste år, hvilket er en fremgang på 8 %. Tivoli havde i årets første ni måneder en nettoomsætning på 845,4 mio. kr. mod 773,3 mio. kr. i samme periode sidste år, hvilket er en vækst på 9 %.

Den historisk regnfulde sommer har dog også betydet udfordringer for såvel Tivoli som for den øvrige forlystelsesbranche. Forlystelseshaven har også kunnet mærke, at antallet af besøgende fra Sverige og Norge, pga. svækket økonomi og købekraft, er faldet markant. Til gengæld er antallet af turister fra bl.a. USA steget betydeligt.


Tivoli

Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch fortæller:

”Tivoli har oplevet solid fremgang i forretningen, og sommeren 2023 har givet de bedste resultater i Tivolis historie. Sommeren har dog også givet Tivoli og oplevelsesindustrien en række udfordringer; juli måned blev rekordvåd, og den svækkede økonomi på de to store nærmarkeder, Sverige og Norge, gav markante fald i antallet af gæster. På trods af dette endte gæstetal for perioden på 2.694.000, hvilket er 8% højere end for samme periode sidste år. På den baggrund foretager Tivoli en opjustering. Der er dog fortsat særligt usikkerhed om, hvordan udviklingen i vores nabolande vil påvirke andelen af turister fra de store nærmarkeder resten af året. Det er en udvikling, som vi følger nøje. Lige nu er vi i gang med vores Halloween-sæson, og snart tager vi fat på årets Jul i Tivoli, der bl.a. byder på en ny, spektakulær, illumineret skøjtebane foran Koncertsalen.”  

Resultatet

Tivolis senest udmeldte forventning var en omsætning i niveauet 1.150 mio. kr. samt et resultat før skat i niveauet 70-90 mio. kr. Grundet sommerens rekordhøje omsætning og resultater samt forventningerne til resten af året, opjusterer Tivoli nu forventningerne til en omsætning i niveauet 1.200 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 100 mio. kr.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.