Når den ikoniske forlystelseshave midt i København, Tivoli, tager hul på sommersæsonen i dag (fredag d. 8 april 2022), så bliver det direktørens første rigtige sommersæson. Tivolis direktør, Susanne Mørch Kochs første tid har mere handlet om restriktioner end udvikling og begrænse tab i stedet for at skabe. Men det hører alt sammen fortiden til nu. Vi kigger nemlig ind i en sæson, hvor alle forventer et kæmpe boom med turister i København igennem hele sommeren.
".....Tivolis sæsonåbning er en vigtig milepæl..."
På det store sommerpressemøde fortalte Tivolis direktør, Susanne Mørch Koch om sine store forventninger til sæsonen:
”Vi har et bredt kulturelt program med alt fra gode grin i vores sale til bevægende toner i det klassiske musikprogram. Gæsterne vil i dagene op til Tour de France starten se et Tivoli iklædt gult, og vi glæder os til at byde de nye Michelin pop-up restauranter indenfor. Der kan ses frem til et helt nyt lørdagskoncept, hvor vi præsenterer publikum for hits de kender med kendte kunstnere. Det er vores håb, at også gæsterne tager del i de festligheder, som vi har planlagt for at hylde Hendes Majestæt Dronningen i anledning af hendes 50-års Regeringsjubilæum. Det internationale og det mangfoldige har altid spillet en stor rolle for os, og vi ser denne sæson som starten på et comeback for turismen, og satser på, at endnu flere danskere vil genbesøge os. Det er svært ikke at være optimist, og vi håber, at vi kan ryste de røde økonomiske tal af os i år, selv om vejret altid spiller en rolle. På det punkt er vi også blevet bedre til at omstille os de seneste år”.
Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen fortsatte:
”Efter to år med nedlukninger og restriktioner, hvor turismen i København har været ekstraordinært hårdt ramt, markerer Tivolis sæsonåbning en vigtig milepæl. Det er især de internationale gæster, vi mangler, og her er Tivoli en vigtig magnet for hele hovedstaden. Derfor kan vi med åbningen nu begynde at se fremad mod flere gæster. Og det har vi i den grad brug for. Det bliver et langt sejt træk at genoprette hovedstadens internationale turisme – som derfor også er et helt centralt punkt i den genopretningsplan, Comeback Copenhagen 2023, vi netop har lanceret sammen med Erhvervsministeriet og Københavns Kommune.”
10 sjove facts om sæsonen i Tivoli, som din kollega ikke kender:
Der er 172 åbningsdage fordelt i perioden 08. april – 26. september 2022
131.950 stk. forårsløg er godt på vej op af jorden, heraf er der bl.a. 85.000 tulipaner.
Mellem de 131.950 forårsløg er der udplantet omkring 9.540 stk. bundplanter.
Der er udlagt i alt ca. 6.000 m2 rullegræs i Haven.
Foran Pantomimeteatret er der plantet en mark på 100 m2 med 24.000 påskeliljer.
3.500 påske- og pinseliljer plantes ud i krukker og fade.
20.000 forårsplanter i krukker, fade og bede.
240 dage hvor forlystelserne kører inkl. Halloween samt Jul i Tivoli
Der er over 50 planlagte events på Plænen i 2022
Der er i 2022 afsat mere end 100 mio. kr. til kulturaktiviteterne i dette års sommersæson.
dontt.dk mener: Tivoli er Københavns hoveddør
En gammel rapport fra CBS sagde engang; “Tivoli er Københavns hoveddør.”
Læs om vigtigheden af et stærkt Tivoli i “dontt.dk mener.” LÆS HER.
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.