Dansk tilsyn sender sag om TEMU til Europa-Kommissionen
Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser oversendt en sag om Temu til Europa-Kommissionen. Sagen vedrører mulige overtrædelser af EU’s DSA-forordning og er en følge af en klage fra Forbrugerrådet Tænk og en række andre europæiske forbrugerorganisationer.
DSA-tilsynet i Danmark varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har til opgave at føre tilsyn med, at digitale formidlingstjenester, som er etableret i Danmark, opfylder deres forpligtelser
Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser oversendt en sag om Temu til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Sagen vedrører mulige overtrædelser af EU’s DSA-forordning og er en følge af en klage fra Forbrugerrådet Tænk og en række andre europæiske forbrugerorganisationer.
DSA-tilsynet i Danmark varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har til opgave at føre tilsyn med, at digitale formidlingstjenester, som er etableret i Danmark, opfylder deres forpligtelser
ad
Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, fortæller:
“De nye regler fra EU indebærer, at digitale platforme som eksempelvis Temu skal leve op til en række krav. Vi vurderer på baggrund af vores indledende undersøgelser, at Temu muligvis ikke lever op til disse krav. Reglerne har blandt andet til formål at sikre, at kun lovlige og sikre produkter sælges til forbrugere i EU.
Temu er en platform med over 45 millioner månedlige brugere inden for EU, og Europa-Kommissionen har netop udnævnt platformen som en ”meget stor onlineplatform”. Det giver Temu og de øvrige platforme i denne kategori et særligt ansvar.”
Det danske DSA-tilsyn har oversendt en sag om den kinesiske onlineplatform Temu til Europa-Kommission og det irske DSA-tilsyn. Oversendelsen sker efter, at det danske DSA-tilsyn har foretaget indledende undersøgelser og på den baggrund vurderet, at Temu muligvis overtræder EU-forordningen Digital Services Act (DSA). Sagen er en følge af en fælles klage fra Forbrugerrådet Tænk og flere andre europæiske forbrugerorganisationer.
I sidste uge udnævnte Europa-Kommissionen Temu til at være en ”meget stor onlineplatform” (såkaldt VLOP). Udnævnelsen indebærer blandt andet, at Europa-Kommissionen kan tage en sag som denne op.
Som VLOP skal Temu opfylde de strengeste regler i DSA, herunder begrænse de såkaldte systemiske risici ved sin platform, som for eksempel risikoen for, at der udbredes ulovligt indhold via platformen.
DSA-tilsynet behandler klager over Temus potentielle overtrædelser af reglerne i DSA. Der kan være ulovlige forhold ved en digital formidlingstjeneste, som DSA-tilsynet ikke kan behandle. Herhjemme vil det være Sikkerhedsstyrelsen, som behandler klager over ulovlige farlige produkter.
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.