Den kinesiske webshop Temu er udsat for enorm kritik i de danske medier, hvor både branchefolk og politikere er stærkt bekymret. Men det har tydeligvis ikke ramt forbrugerne. Temu bliver ved med at øge deres markedsandele i hele verden.
I Danmark er de nu nr. 2 over danskernes foretrukne webshops. Temu er kun overgået af Zalando.
Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri for andet kvartal.
Colin Huang, grundlæggeren af Temu
Her er TOP 10:
1 Zalando
2 Temu
3 Matas
4 Boozt
5 Proshop
6 Shein
7 H&M
8 Nemlig.com
9 Magasin
10 Elgiganten
Flere regler på vej
Temu er på baggrund af deres størrelse blevet kategoriseret som en ”Very Large Online Platform”, hvilket indebærer, at de skal leve op til flere og strengere krav til platformen og produkterne, der sælges via Temu. Samtidig er det nu EU-kommissionen, der er ansvarlig for håndhævelsen af reglerne for Temu.
Jacob Kjeldsen, DI Handel, som er Dansk Industris branchefællesskab for handelsvirksomheder fortæller:
“Temu bliver en større og større spiller på det danske marked. Derfor er det vigtigt, at Temu – ligesom andre online markedspladser – skal overholde de nye og strammere europæiske regler, der netop er trådt i kraft. Vi er derfor glade for, at EU-kommissionen allerede har krævet svar fra Temu om deres forretningspraksis – og inden oktober skal de leve op til reglerne eller risikere en stor straf. Temu har udbygget sin position på det danske marked og er rykket fra en tredjeplads i årets start til nu en andenplads på top 10. Det er sket samtidig med virksomheden har været genstand for omfattende debat i medierne med kritik af produktsikkerheden og unfair konkurrence – det ser ud til at være prellet af på forbrugerne herhjemme.”
Så rig er han!
Colin Huang, grundlæggeren af Temu, er en af verdens rigeste personer, og hans formue har svinget afhængigt af aktiekurserne for PDD Holdings. (Som ejer Temu)
Fra august 2024 anslås hans formue til at være omkring $25-30 milliarder USD. Hans rigdom stammer primært fra hans andel i Temu, hvor han ikke længere er en del af den daglige drift. Colin er født i 1980
Get smarter, faster!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.