Der var sol, store forventninger og cirka 10.000 smil, da årets udgave af TechBBQ begyndte tidligt tirsdag. Her er 10.000 personer fra startups, investorer, tech-profiler, talenter og andre aktører fra startup-økosystemet samlet til to dage med talks, møder, investeringer og networking. Et af Europas absolut mest respekterede events af sin slags. Det kan du læse mere om i vores artikel her.

Om du selv var til stede eller ej, så skal du traditionen tro ikke snydes for et første dags indtryk og en stemningsreportage. Som altid skal det dog lige disclaimes, at der er MANGE talks og endnu flere indtryk, så udsnittet er lille.

TECHBBQ

Men noget af det første, som de mange deltagere rendte ind i, var samtidig et af dagens store samtaleemner: Repodo, en ny AI-revisionsplatform, som var blevet annonceret dagen før. Bag Repodo står en stærk gruppe af profiler med erfaring fra både tech, finans og revision. Med Lunar-stifter Ken Villum Klausen i front har holdet allerede rejst mere end 60 mio. kr. i en pre-seed-runde.

Det havde de valgt at markere med en stor og meget synlig bar(!?) i foyeren, hvor der hurtigt samlede sig nysgerrige blikke.

Et af dagens store samtaleemner var Repodo..

Repodo

Ken Villum Klausen i samtale omkring Repodos område på TechBBQ.


Hvordan bygger Europa de næste tech-giganter?

Et af dagens andre store højdepunkter var den første session på TechBBQ’s store scene.

Under overskriften “A high-Agency Europe: Founders Building Tomorrow’s Decacorns” blev spørgsmålet stillet, hvordan Europa skaber de næste virksomheder, der ikke bare vokser hurtigt, men faktisk flytter noget i samfundet.

Udgangspunktet var, at Europas founders både har talentet, ambitionerne og visionerne. Udfordringen er snarere, hvordan ambitionerne kobles med den rigtige infrastruktur, kapital og de rette rammevilkår.

På scenen sad Sander Janca-Jensen fra Flatpay, selvfølgelig iført sin karakteristiske Flatpay-T-shirt, Jakob Engel-Schmidt, Bastian Hasslinger fra Index Ventures og Hedda Båverud Olsson, CEO og co-founder i Lassie.

Sander Janca-Jensen
Hedda Båverud Olsson

Jakob Engel-Schmidt var som altid imødekommende og veloplagt. Han har tydeligvis også tilbragt en del tid sammen med Lars Løkke Rasmussen. I hvert fald når det kommer til formuleringerne om sine børn, der en dag vil have svært ved at tilgive deres far, hvis han ikke får ændret dit og dat.

Men spøg til side: Engel-Schmidt brugte en stor del af sin tid på scenen på at tale om den danske model og de særlige rammer, der gør Danmark interessant for founders og virksomheder.

Og det er netop en af de større diskussioner, der går igen på TechBBQ i år: Hvordan skaber vi de bedste forudsætninger for, at europæiske startups ikke bare kan starte, men også vokse sig store?

Det spørgsmål kommer til at fylde på scenerne, i møderummene og ikke mindst i de mange samtaler mellem founders og investorer de næste to dage.

For her er der virkelig en udfordring. I en senere artikel kommer vi med et par af Sanders bud på det.


International opmærksomhed

TechBBQ er efterhånden blevet så stort, at interessen rækker langt ud over det nordiske startup-miljø. Internationale medier var også på plads i København i år. Vi har samlet et udsnit her:

TechCrunch: At TechBBQ, Europe’s AI conversations kept coming back to: Who’s actually in control? Læs her.
Business Post: Mood is Europe still ‘killing its companies’. Læs her.
Techcabal:  Læs her.

TechBBQ

Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center