Arne Jacobsens ikoniske SAS Royal Hotel fra 1960 er en af Københavns smukkeste bygninger. Ny udstilling på Dansk Arkitektur Center præsenterer mesterværket endnu engang.
Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Holger Dahl.
Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.
24. marts 2021 var det 50 år siden, Arne Jacobsen døde. Den elegante skandinaviske modernist har sat et større præg på Danmarks design- og arkitekturopfattelse end de fleste andre arkitekter – både her i landet og i det store udland, hvor han er en af de få danske arkitekter med ægte verdensry.
Da det samtidig sidste år var 60 år siden, SAS Royal Hotel (i dag Radisson Collection Royal Hotel) stod færdigt – og da der i øvrigt altid er god grund til at kigge nærmere på Jacobsens hovedværker – så er det i høj grad velgørende, at DAC (Dansk Arkitektur Center) blandt sine genåbningstilbud har en fin lille udstilling om netop Arne og hotellet.
Altid en god grund
Udstillingen er gratis, og man finder den i foyerområdet lige ved siden af billetsalget. I en række små nicher kan man studere hotellets tilblivelseshistorie, man kan se de specielle møbler, der blev tegnet til det, og naturligvis både glas, bestik, indretning og tekstiler. Det er velkendt stof, men som sagt – der er altid en god grund til at kigge nærmere på Arne Jacobsen.
SAS Royal Hotel var naturligvis udskældt i sin samtid. Aviserne flød over med rasende kommentarer om, hvad det nu skulle til for. Skulle vi virkelig have den slags amerikaniseret pjat lige her i København? Heldigvis blev huset bygget, og Jacobsens kolleger, blandt andre Vilhelm Lauritzen, var hurtigt ude og forsvare både arkitekten og arkitekturen.
Det med det amerikanske havde kritikerne dog ret i, for Jacobsens bygning er et så direkte plagiat af Gordon Bundshafts Lever House i New York, at man nok næppe havde kunnet bygge det i dag uden at løbe ind i et sagsanlæg.
Begge huse er i princippet en lodret kasse på en vandret kasse, begge huse har en tilbagetrukket stueetage, og begge huse har en let såkaldt »curtain wall« som facade. Altså en let facade, der ikke er konstruktivt bærende.
Lever House er med rette berømmet som et af modernismens ikoner, det er bygget ti år før Jacobsens »hommage«, og det, at de to bygninger ligner hinanden så meget, er faktisk meget godt i dag, for ligheden gør det også tydeligt, hvad det var, der gjorde Arne Jacobsen til noget særligt.
Skandinavisk modernisme
Det, man ser i hotellet, er nemlig den helt overlegent sikre sans for proportioner og detaljering, der er speciel for den skandinaviske, håndværksbaserede arkitekturtradition.
Hotellets curtain wall er langt mere elegant end forbilledets. Den helt sprøde transparens får den store bygning til nærmest at svæve, og for denne københavnersnude er det en fornøjelse, hver eneste gang jeg cykler forbi hotellet, at kigge op på glasfacaden: De tynde sprosser, de afdæmpede himmelfarver og hjørnernes gennemsigtige, papirstynde samling giver mig stadig kuldegysninger.
På DACs udstilling ser man på Jacobsens oprindelige perspektiv, at de to smalle sider oprindeligt var lukkede. Et eksempel på, hvordan det endelige resultat kan være langt bedre end skitsen. Det er netop de åbne gavle, der giver bygningen sin lethed.
Det er elegant gjort, og det bedste var, at elegancen fortsatte ind i hotellet og op på etagerne. Arne Jacobsen var en »gesamtkunstner« og ville helst formgive alt til sine bygninger: Møbler, greb, håndlister, tekstiler og inventar af enhver slags.
I SAS-hotellet fik han lov til at gå amok, og i DACs fine lille udstilling kan man se eksempler på både glassene, stolene, bestikket og nøglebrikken. Alt blev »arnificeret«, og dermed havde hotellet en helhedsvirkning, man aldrig møder mere.
Foran tidsånden
Poul Henningsen drillede Arne Jacobsen ved at sige, at han var så tæt efter tidsånden, at det nogle gange så ud, som om han var foran den. Det, PH mente, var, at Jacobsen jagtede det nye på en lidt manisk måde, mere fordi det var nyt end ud fra et idealistisk eller ideologisk perspektiv.
Resultatet af denne jagt var, at nogle af tingene blev for manierede og derfor hurtigt gik af brug igen. Det gjaldt for eksempel den ikoniske bestikserie, der var så futuristisk, at den kom med i filmen »Rumrejsen år 2001« (1968), men ikke fungerede i praktisk brug og derfor hurtigt blev udskiftet med noget mere konventionelt.
Hen over årene blev mere og mere af Jacobsens originale indretning mudret til og lavet om, og da hotellet i 1991 gennemgik en stor renovering, forsvandt den sidste rest af det oprindelige indre. I dag er det kun et enkelt værelse – værelse 606 – der står tilbage som oprindeligt tænkt, og det værelse er naturligvis et tilløbsstykke nu, hvor Jacobsens internationale ry er så stort som nogensinde.
Det er ærgerligt, at det ikke har været muligt at bevare hotellet, som det blev tænkt, men det er godt, at vi har så mange modeller, billeder og tegninger, og det er dobbelt godt, at udstillingssteder som Trapholt og Dansk Arkitektur Center stædigt bliver ved med at vise Jacobsens projekter.
