Studentertiden er noget helt særligt. Det er en tid som du aldrig vil glemme. Men det er også en tid, hvor alt er muligt. I hvertfald det meste. Hvordan gjorde du selv? Hvad var dit næste skridt i livet. Vi har spurgt 3 iværksættere, om hvilket råd de ville have givet sig selv på bagkant?

Her kan du møde Andreas von der Heide (stifter af Les Deux), Thomas Refdahl (stifter af ARKK Copenhagen) og Cecilie Lind. (stifter af The Protein Kitchen)

Et stort tillykke skal der lyde til de nyudklækkede studenter.

Dette er en opdateret dontt.dk artikel fra 2020.

studenterne

Thomas Refdahl, ARKK Copenhagen

Hvilken hue fik du selv?

“Rød hue, Selvfølgelig ? Matematisk student årgang 2003.”

Hvad var det vigtigste du lærte i din gymnasie/handelsskole tid?

At komme fra en lille by og et mindre samfund til et af Danmarks største gymnasier, Slagelse Gymnasium. Det viste mig forskelligheden i folk. Alle typer af mennesker, personligheder og baggrunde gik på den samme skole – og fik det til at fungere. I forlængelse af dette lærte jeg, at man aldrig skal dømme folk. Nogle af dem, jeg i starten tænkte, at jeg ALDRIG ville komme til at snakke med, er i dag nogle af mine bedste venner. Så min gymnasietid var mere et studie i mangfoldighed, end fysik og matematik.

Hvilket fag fik du din bedste karakter i?

“Det var faktisk min allersidste eksamen, da jeg fik huen på, hvor jeg fik 11 (på den gamle 13 skala) i mundtlig engelsk. Det var en fed følelse, at slutte et intens eksamensforløb af med en god karakter i huen.”

Hvilket råd ville du gerne have haft, dengang du selv blev student? 

“Du er ikke låst, og du har altid et valg. Det er ikke så afgørende, hvilke fag du tager ift. til hvad du kan blive efterfølgende. Det er det fantastiske ved at bo i Danmark. Jeg var meget bange for at vælge de forkerte valgfag. Jeg er selv det bedste eksempel på, at ingen vej er lagt for dig på forhånd. Jeg har arbejdet med IT, finans, medier og er nu i modebranchen. Du kan altid efteruddanne dig, læse op i andre fag, tage kurser og dermed lande præcis i livet, hvor du vil og drømmer om. Men tag din tid for f……, du skal nok nå det hele.”


Andreas von der Heide, Les Deux

Hvilken hue fik du selv?

“Der er vil kun en farve – og den er blå. ?”

Hvad var det vigtigste du lærte i din gymnasie/handelskole tid?

“At fællesskabet er unikt, når du skal igennem for gode og dårlige tider. Jeg havde en fantastisk klasse med mennesker, der gjorde dagene sjove og som jeg stadig ser den dag i dag.”

Hvilket fag fik du din bedste karakter i?

“Virksomhedsøkonomi og Afsætning – 2 x 12.”

Hvilket råd ville du gerne have haft, dengang du selv blev student?

“Tag det nu roligt – nyd det. Det der skal ske, vil ske.”


Cecilie Lind, The Protein Kitchen

Hvilken hue fik du selv?

“Den røde! – Jeg er matematisk student.”

Hvad var det vigtigste du lærte i din gymnasie/handelskole tid?

“Hard work pays off.”

Hvilket fag fik du din bedste karakter i?

“Engelsk, Dansk, Idræt og Oldtidskundskab.”

Hvilket råd ville du gerne have haft, dengang du selv blev student?

“Det er okay, ikke nødvendigvis at vide hvilken retning man skal gå efter gymnasiet. Det er vigtigt at følge sit hjerte, og ikke være bange for at prøve nogle forskellige ting af. Man er nødt til at arbejde hårdt, for at nå sine mål i livet, og man kan ikke komme sovende til tingene.

Husk – Det tager tid at få erfaring. Livet er en rejse! Husk at nyde processen undervejs. Vær ikke bange for, at bevæge dig ud af din comfortzone. Det er netop dér du lærer. You never lose.. You either win, or you learn!”


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.