En række nye planer for et område på Værnedamsvej i Frederiksberg Kommune vækker igen debat. Både borgere og rådmand mener, at man bygger for stort og for tæt. Konservativ rådmand afviser kritikken.

Vi bringer denne artikel i samarbejde med Berlingske, som er skrevet af Henrik Jensen.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Jon Gossert.

Slaget om fremtiden for en af Københavns markante adresser er atter blusset op.

Planerne for bygningerne, der i dag huser Prins Henriks Skole på Værnedamsvej på Frederiksberg, har siden 2018 vakt voldsom debat. I en ny lokalplan, der blev sendt i høring for nylig, lægges der blandt andet op til, at der kan indrettes et byhotel, erhverv og en underjordisk parkeringskælder. Desuden kan der etableres nye byhuse samt indrettes boliger med en størrelse på op til 240 m2, fremgår det.

Selv om der i lokalplanen er lagt op til et mindre omfangsrigt byggeri end i de oprindelige visioner for området, som investoren i sin tid fremlagde, møder kommunens lokalplan for området nu skarp kritik.

Michael Vindfeldt, rådmand for Socialdemokratiet og viceborgmester i Frederiksberg Kommune, er særligt kritisk over for udsigten til et hotel i området, etableringen af store »velhaverboliger« på op mod 240 kvadratmeter og en underjordisk parkeringskælder i et af de i forvejen tættest bebyggede områder i Frederiksberg Kommune, siger han.

»Vi er dybt bekymrede for den unikke stemning omkring særligt Værnedamsvej, som betyder så meget for så mange på som uden for Frederiksberg. Når vi skal bygge endnu tættere, fordi der skal være et hotel og nogle meget store boliger, så må vi sige fra,« siger Michael Vindfeldt.

Foto: Celina Dahl

I 2018 blev bygningerne sat til salg, fordi Prins Henriks Skole havde brug for større lokaler. Den amerikanske investor Angelo Gordon købte bygningerne – dog i et såkaldt betinget salg, som forudsætter en ændring af lokalplanen.

Dengang lød investorens vision, at området skulle omdannes til et »unikt bymiljø« med summende handelsliv, gallerier og spisesteder, mens der ligeledes blev luftet planer om at bygge både højere og tættere.

Michael Vindfeldt anerkender, at der med den nye lokalplan er lagt op til et mindre omfattende byggeri end tidligere.

Men det er stadig for voldsomt, mener han.

»I stedet burde man lave et område, der giver noget tilbage til byen i form af grønne områder eller noget, der kommer borgerne til gode,« siger Michael Vindfeldt.

Da investorens planer nåede offentligheden i efteråret 2018 gik en gruppe beboere sammen og ytrede deres
store utilfredshed med projektet, som de frygtede ville ødelægge det karakteriske miljø omkring Værnedamsvej. Dengang sagde et enigt byråd i Frederiksberg Kommune nej til investorens planer for området.

Også den nye lokalplan møder kritik fra borgerne.

»Først og fremmest kan vi se, at en kæmpe kolos af et kontorhotel æder det gårdrum, vi fik at vide skulle være en oase for Frederiksberg. Det er et sted, hvor husene ligger enormt tæt i forvejen,« siger Fannie Agerschou-Madsen, medlem af borgergruppen Bæredygtigt Frederiksberg, til dagbladet Politiken, som også har omtalt den nye lokalplan.

K: Nye planer er indenfor skiven

I 2018 stemte de Konservative på Frederiksberg nej til investorens visioner for grunden på Værnedamsvej.

Ifølge rådmand Nikolaj Bøgh (K) er de nye planer dog »inden for skiven«, fordi antallet af bebyggede kvadratmeter er mindre, mens der er også skruet ned for ambitionerne om restaurant- og caféliv i gårdmiljøet, påpeger han.

»Vi fik oprindeligt en henvendelse om et projekt, som vi ikke kunne se os selv i, og det er nu skaleret ned og tilpasset. Der lå i begyndelsen nogle visioner om et meget voldsomt byggeri, hvor man ville bygge oven på de eksisterende skolebygninger og en masse udadvendte aktiviteter inde i gården. Det er der skåret gevaldigt ned på. Nu er det først og fremmest et boligområde, og så kommer der et lille hotel med nogle butikker inde i passagen, som vi egentlig synes passer meget godt ind i området,« siger Nikolaj Bøgh.

Samtidig påpeger han, at ingen beslutninger på nuværende tidspunkt er endegyldigt truffet.

»Det kan sagtens være, at man skal justere yderligere. Det er vi helt åbne for. Nu har vi en god, lang høringproces,« siger Nikolaj Bøgh.

Lokalplanen er i høring indtil 9. september.