De bliver yngre, mere veluddannede, og der investeres mere i dem. Ny rapport giver indblik i det danske iværksættermiljø og tegner et billede af, hvem det er, der skal sikre nye arbejdspladser, ideer, løsninger og vækst i samfundet.

I samarbejde med Berlingske bringer vi udvalgte punkter i rapporten. Denne artikel er skrevet af Sebastian Persson. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Danske iværksættere er ofte blevet fremhævet som dem, der skal finde fremtidens løsninger. De skal skabe arbejdspladser, vækst og ideer, der gør en forskel.

Men hvem er de egentlig? Og i hvilken retning udvikler de sig?

Det giver en ny rapport fra Fonden for Entreprenørskab en række svar på. Rapporten, der hedder »Iværksætterindblikket«, er en årlig udgivelse, som præsenterer nogle af de væsentligste tal og statistikker inden for dansk iværksætteri.

Den nye rapport viser eksempelvis, at der kommer flere iværksættere under 25 år. De er i højere grad også mere veluddannede end tidligere, og så investerer de danske venturefonde mere end tidligere.

Overordnet set mener administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard, at rapporten viser »gode tendenser« for dansk iværksætteri.

»Der kommer mere kapital i dansk iværksætteri, flere unge starter virksomhed, iværksætternes uddannelsesbaggrund er mere diversificeret, og det er en positiv udvikling,« siger han.

Men der er stadig en række udfordringer.

»Det er stadig ganske få mennesker, der vælger at stifte egen virksomhed. Andelen af kvinder er stadig meget lav. Derudover er iværksætteri stadig i høj grad et storbyfænomen, og der har vi behov for, at det bliver en del af alle afkroge i landet. Der er helt klart gode tendenser, men der er også en hel del, som der er brug for at arbejde med. Særligt i de her tider, hvor flere bliver afskediget, så er der endnu større behov for at styrke iværksætteriet.«

Rapporten viser, at 26 pct. af de nystiftede virksomheder i 2018 blev stiftet af kvinder. I 2013 var det 28 pct., mens det i 2017 var 25 pct.

Berlingske har samlet fem centrale pointer fra rapporten, som tegner et billede af dansk iværksætteri.

Rapporten viser, at der fra 2013 til 2018 er kommet væsentligt flere iværksættere under 25 år. Det gælder for både mænd og kvinder, at dem under 25 år står for flere nyetablerede virksomheder i 2018 end i 2013, hvis man sammenligner med iværksættere over 25 år.

Der er dog et markant fald i antallet af mandlige iværksættere under 25 år fra 2017 til 2018.

»Iværksætteri er blevet mere et ungdomsfænomen de seneste par år. Det fylder mere i de unges bevidsthed, de har flere rollemodeller at spejle sig i, og de møder det i højere grad på uddannelsesinstitutionerne,« siger Christian Vintergaard.

Samtidig peger han på, at eksempelvis det succesfulde TV-program »Løvens Hule« og forskellige podcast er med til at gøre iværksætteri til noget, de unge stiler efter.

Rapporten viser også, at virksomhedsstifternes fuldførte uddannelsesniveau stiger. Der er en bevægelse fra, at rigtigt mange traditionelt har en erhvervsfaglig uddannelse, til nu også mellemlange og lange videregående uddannelser.

»Det var tidligere sådan, at rigtigt mange havde en erhvervsuddannelse, men nu kan vi se, at flere og flere fra gymnasiet samt videregående uddannelser også vælger at stifte virksomhed. Det var før noget, mange valgte for at have en jobsikkerhed, men i dag bruges uddannelserne også til iværksætteri. Jeg tror, at de unges karriereplaner og drømme skifter, så de i dag er mere interesserede i at skabe deres eget,« siger Christian Vintergaard.

Det bakkes op af Tommy Andersen, der er fondsmanager og medstifter af venturefonden ByFounders samt tidligere iværksætter og formand for den tidligere regerings iværksætterpanel.

»For ti år siden var det at blive iværksætter og lave en startup ikke førstevalget for mange. Det er det i højere grad blevet, og der er også en langt højere procentdel af unge studerende, som bruger deres uddannelse som springbræt til at skabe deres egen virksomhed,« siger han.

Han vurderer også, at flere gerne vil arbejde i virksomheder, som er drevet af at gøre en forskel i verden.

»Det er ofte startups og arbejdspladser, som man selv er nødt til at skabe for at være med til at skabe forandring, så udviklingen hænger sammen med trenden mod grønne og impact-drevne startups.«

Rapporten sætter også fokus på overlevelsesrater og jobskabelse. Her ses en tydelig tendens for Region Hovedstaden. Det er således der, hvor der skabes flest job med lige omkring to årsværk, fem år efter at virksomheden blev stiftet.

Men samtidig er hovedstaden også der, hvor der er lavest overlevelsesrate efter fem år, når man kigger på de virksomheder, der blev stiftet i 2012. 65,5 pct. overlever fem år.

»Mit gæt er, at det handler om, hvilke fagligheder der er til stede, og hvilke virksomheder de stifter. Jeg vil tro, at der uden for de store byer er flere med erhvervsfaglig baggrund, mens der er flere unge i de store byer, som kan være dem, der vokser hurtigt, men også har højere risiko for at lukke igen,« siger Christian Vintergaard.

Danske venturefonde har forøget deres investeringer de seneste år, og rapporten viser således, at Danmark er det land i Europa, som investerer mest, når det opgøres som andel af BNP.

Det gælder både i danske og udenlandske virksomheder.

Danske venturefonde har i perioden 2016-2018 investeret, hvad der svarer til lidt over 0,13 pct. af BNP. Måler man i absolutte tal er Danmark på en fjerdeplads efter Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Når det gælder lokale virksomheder, ligger Danmark længere nede på listen.

Tommy Andersen vurderer, at det bl.a. skyldes det store fokus på grøn omstilling.

»Det er blevet et kernepolitisk område, og både den tidligere og nuværende regering har sat store midler af til grøn omstilling. Det gælder 70-procents CO₂-reduktionsmålsætningen, klimapartnerskaberne og eksempelvis pensionskassernes villighed til at investere dele af deres formue i den grønne omstilling. Det betyder, at der er meget tunge aktører, som er klar til at investere på området,« siger Tommy Andersen og uddyber:

»Venturefondene er sat i verden for at finansiere de tidlige vækstvirksomheder, og når man kan se, at der er afsat mange penge hos dem, der skal videreudvikle og overtage virksomhederne fra venturefondene, så forøger det naturligvis interessen for at investere i disse startups.«

Rapporten giver også indblik i en ny finansieringsform, der ser ud til at være på vej frem. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes dog én stor kampagne, fremgår det. Christian Vintergaard oplever, at der i højere grad er opmærksomhed på, at man kan finansiere sin virksomhed på en anderledes måde.

Crowdfunding er en type finansiering, hvor man rejser kapital fra mange personer typisk gennem onlineplatforme. Det kan både være et lån, en donation, en forudbestilling af produktet eller ejerskab.

At der sker en udvikling, bakkes op af Michael Eis, der er formand for Dansk Crowdfunding Forening og har beskæftiget sig med emnet i ti år.

»Det er i en modningsfase, hvor det oftere anerkendes som et alternativ til andre finansieringsformer. Vi oplever en vækst, men når vi sammenligner os med andre europæiske lande, vi burde ligge tæt på, så er vi langt efter. Det er stadig kun en dråbe i det store finansieringshav.«

Han peger på, at der stadig er en række udfordringer, bl.a. med lovgivningen for nogle typer crowdfunding. Alligevel oplever han, at de fleste unge i dag er bekendt med finansieringsformen.

»Det har den fordel, at man skaffer kapital, samtidig med at man opbygger et fællesskab og validerer produktet,« siger Michael Eis.