Traditionen tro udkom rapporten om danskernes medieforbrug i det forgange år. Den er lavet af DR Medieforskning, som er DR’s egen analyseafdeling. Det er en selvstændig afdeling, som har til formål at give lytterne, seerne og brugernes perspektiv på DR’s mange produkter og følge medieudviklingen. Således oplyst. Længere nede i denne artikel, kan du hente hele rapporten.
Vi har “sakset” det vigtigste ud her, så du kan få et overblik på 2 min.
7 timers medieforbrug hver dag!
2 minutters nedslag ▽
Danskere bruger over 7 timer på medier dagligt.
Der er en stigning i at mediebrugen er “flygtig” og f.eks. foregår med flere medier samtidig. Det kan f.eks. være streaming på TV, mens man er på en nyhedsapp eller instagram.
Rapporten fortæller videre; “at knap halvdelen af vores medie- brug bliver brugt på at se tv, hvad end det foregår via et traditionelt tv-signal eller som streaming, der også er begyndt at få godt fat i den ældste del af befolkningen, mens den anden halvdel er domineret af lyd. Radio, podcast og streaming af musik står sammenlagt for 26 % af danskernes medieforbrug, mens online-nyheder, sociale medier og online-gaming står for 21 %, hvilket efterlader 6 % til printmedier.”
Facebook er fortsat det største sociale medie målt på daglige brugere (65%), efterfulgt af Facebook Messenger (44%), Instagram (30%), YouTube (29%) og Snapchat (25%).
Lyd fylder også en del i rapporten. Musikken fylder naturligvis ( heldigvis ) en masse, men også podcasts var if. rapporten på manges læber i 2020. 26 % af danskerne lyttede ugentligt til podcasts i 2020.
Du kan hente hele rapporten her.