”Fresh Yourself” med Sivas i front!
Det er budskabet for den kommende Sprite kampagne, som sætter fokus på at være ærlig over for sig selv i en verden, hvor de sociale medier fylder meget, og hvor identitet er et omdiskuteret emne.
Til kampagnen i Danmark har Sprite valgt rapperen Sivas. De kalder ham Danmarks mest indflydelsesrige rapper, og en af de mest banebrydende og fornyende kunstnere.
Brand Manager for Sprite i Danmark, Anna Maria Hoskuldsson fortæller om valget af Sivas:
”Sivas brød for alvor igennem med en lyd, stil og med tekster, der har været med til at definere den danske hip-hop genre. Gennemgående for hans musik er budskabet om at gøre det, man mener er rigtigt og kæmpe for sine idealer.”
Kampagnen er endnu ikke ude, men Anna Maria løfter liiidt af sløret:
”Sivas kommer med et budskab om at skabe fællesskab i en tid, hvor skel bliver talt op og samtaler på sociale medier hurtigt bliver til skænderier. Samtidig kommer han med en helt ny lyd og et nyt budskab, der passer perfekt til de værdier, Sprite står for.”
Sivas siger selv:
”Sprite har som brand et værdisæt, jeg kan identificere mig med. Jeg har sagt ja til Sprite, men jeg er samtidig stolt af, at Sprite har valgt at støtte mit arbejde med at skabe ny musik.”
Med Sprite-samarbejdet slutter Sivas sig til rækken af prominente hip-hop-kunstnere, som Sprite har samarbejdet med siden 1986 og frem til i dag – kunstnere som Kurtis Blow, LL Cool J., Pete Rock & C.L. Smooth, A Tribe Called Quest, Grand Puba, Nas og senest verdensstjerner som Rakim, Logic, KYLE, MadeinTYO og Drake.