Det danske herretøjsbrand Shaping New Tomorrow blev for alvor kendt for deres bukser “Perfect pants” for et par år siden. Nu spiller de en central rolle for det unge brands store ambitioner indenfor bæredygtighed, som de vil investere et stort millionbeløb i.

De har nemlig lanceret de storsælgende “Perfect Pants” i den nye, bæredygtige Essential-serie. Forventningen er, at udbygningen af det bæredygtige produktunivers inden for få år vil stå for mellem 30-40% af salget og genanvende flere millioner plastflasker årligt, der ellers var blevet til affald.

Co-founder og udviklingsdirektør Christoffer Bak fortæller:
“Det er vigtigt for os, at
vi hele tiden udvikler innovative produkter med en bæredygtig tilgang, der imødekommer forbrugernes forventninger om stilet tøj med høj komfort. På den måde skaber vi værdi for forbrugerne på flere parametre. På samme måde som med vores bæredygtige Essential Suit Pants, anvender vi hightech tråde lavet af genbrugsplast, så du får et ekstremt slidstærkt materiale ud i den anden ende. Det har været en ubetinget succes, og vi har haft nærmest nul reklamationer på dem siden de kom i handlen.”

De nye Essential Pants er udført i 67 % genanvendt polyester, 29 % ecovera og 4 % elastan. Samme materiale som de første bæredygtige Essential Suit Pants, der er garanti for bl.a. en høj slidstyrke, ekstra komfort, temperaturregulerende egenskaber, mm.

Slidstyrke er helt essentielt!

Co-founder og udviklingsdirektør Christoffer Bak fortsætter:
”Når vi taler bæredygtighed i tøjbranchen, er netop slidstyrke helt essentielt. Selv efter længere tids intens brug har vores Essential bukser vist, at de kan holde sig pæne og skarpe. Sammen med det stilede visuelle udtryk i tøjet, betyder brugen af hightech fibre også, at vi kombinerer 360° stræk i stoffet og med bl.a. antibakteriel, åndbarhed og vandafvisende effekt.”

Der går 13 genanvendte plastflasker til et par Essential Classic bukser.

Shaping New Tomorrow samarbejder med den globale virksomhed Repreve, der bl.a. indsamler plastikflasker fra naturen og omdanner dem til polyesterfibre til tøjproduktion. Store sportsbrands som O’Neill, Quicksilver, Nike m.fl. får også genanvendte tøjfibre fra Repreve.

Co-founder, Christoffer Bak (TH)


Tilmeld dig vores ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.