Tæt på selvstændige.com 

At være noget ekstra for de selvstændige står egentlig skrevet i virksomhedens DNA og historie. Ase står for A-kassen for Selvstændige, og var naturligt det klare fokus, da man blev grundlagt for over 40 år siden. Siden blev der “åbnet op” for lønmodtagere, hvilket blandt andet betød en stigende medlemstilgang, men også et bredere fokus.

For at sætte endnu mere fokus på de selvstændige har Ase, sammen med en lang række samarbejdspartnere, startet initiativet “selvstændige.com“, som kort fortalt er en platform, der f.eks. hjælper iværksættere med jura, kontrakter eller andre ting, som er livsnødvendigt for virksomheder, men måske ikke er en kompetance i mindre virksomheder og/eller er virkelig dyrt at købe “ude i byen.” Et helt oplagt værktøj for mange af vores læsere.

Derfor tog vi en snak med CEO Karsten Mølgaard Jensen på Ases hovedkontoret på Frederikskaj i København.


Hovedkontor for Ase og selvstændige.com på Frederikskaj, København

Er du selvstændig eller iværksætter? Så kan du blive medlem af selvstændige.com og sikre dig én samlet adgang til viden og rådgivning af en kvalitet, som normalt kun er for de store virksomheder. Du kan se dine muligheder her.

Karsten, Hvorfor er I de rigtige til at lave platformen selvstændige.com? 

“Det ligger i den grad i Ases DNA. I dag er vi en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige. Men oprindeligt var Ase kun for selvstændige. Deraf navnet, som var en forkortelse for A-kassen for Selvstændige, tidligere Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende. Derfor har vi den grundlæggende forståelse for iværksætterkulturen, men samtidig har vi det overordnede overblik i landet. Her ser vi et meget reguleret samfund, hvor der f.eks. på en række “governance” stilles de samme krav for mindre virksomheder som for store virksomheder. Det giver en række udfordringer for et stort antal virksomheder i Danmark og kan i værste fald svække lysten til at starte en forretning op selv.
Det er den viden, forståelse og mulighed for eksekvering at selvstændige.com står på skuldrene af hos Ase.

Karsten Mølgaard Jensen, CEO Ase og selvstændige.com

Hvorfor kunne selvstændige.com ikke “bare” være en del af et af Ases produkter?

Ase har både et stort kendskab og en høj troværdighed. Så jeg forstår godt, at du tænker, at det er oplagt. Men selvom det lyder helt forkert, så er brandet næsten for stærkt. Der vil måske være mange, der tænker; “Det er dem med A-kassen” eller andet. Med selvstændige.com vil vi gerne fortælle en anden historie, og først og fremmest vil vi gerne give rum til en række dygtige samarbejdspartnere.

Er det jer, der selv har “rakt” ud efter de samarbejdspartnere?

Ja, det er det. Hvis vi spoler lidt tilbage, så startede vi med at snakke med en lang række selvstændige på kryds og tværs om, hvad de manglende i deres hverdag. Derefter begyndte vi at lægge et puslespil for at finde de rigtige samarbejdspartnere. Man kan sige, at det var her, at vi lavede vores “startformation”.

Har det været svært at sætte den rigtige startformation?

Efter at have talt med mange erhversdrivende og haft fokusgrupper, så kan man sige, at vi fik samlet det store puslespil. Det foregik sådan, at jeg selv var rundt i hele landet og brugte 100vis af timer på at snakke med både små, mellemstore og store virksomheder omkring deres behov. Især mellem de første to kategorier var der faktisk mange sammenfald. 

Så snakken var mere omkring forretningsmodellen. Derfor fandt vi frem til at lave dette produkt som et abonnement. Af gode grunde, har selvstændige ikke lyst til at bruge penge på noget, som de ikke bruger. Så det skulle være helt tydeligt og håndgribeligt, hvordan vi skaber værdi.


Hvis man er en dygtig smykkedesigner, så er det jo ikke os, du spørger ift. designet. Men der kunne være en masse spørgsmål til f.eks. forsikring med alle de dyre materialer.


Helt konkret. Hvem kan få værdi ved jer her og nu? Hvem er jeres medlemmer? 

Der er helt sikkert dem, der er i deres opstart. De har ubetinget brug for det, men har formentligt heller ikke “en rød reje” på lommen. Det er en af grundene til, at vi har et lavt beløb for vores ene abonnement. Dem skal vi af mange gode grunde selvfølgelig være noget for. Hvis man så kommer til den konklusion, at man behøver mere hjælp fra f.eks. en advokat, kan man hurtigt afdække, præcis hvem og hvad man har brug for. Som selvstændig er din tid enorm vigtig, og der er altid for lidt af den. Det skal vi understøtte. Vores professionelle netværk skal kunne give svar på problemstillinger langt hurtigere, end hvis man selv skal rode med det.

Derfra skal vi være noget for de virksomheder, som skal ansætte, måske have investering eller finde nye markeder. Vi kan bruges hver gang, man er i tvivl om noget, som måske ikke har noget med kerneforretningen at gøre. Hvis man er en dygtig smykkedesigner, så er det jo ikke os, du spørger ift. designet. Men der kunne være en masse spørgsmål til f.eks. forsikring med alle de dyre materialer. Så kort sagt, du bruger selvstændige.com til alle de ting, som du ikke selv ved noget om.

Vores medlemskreds er en bred vifte af virksomheder, og på mange forskellige niveauer. Du kan sagtens have en stor millionomsætning og have stor gavn af selvstændige.com. 

Man taler tit om vigtigheden af et netværk indenfor iværksætteri. Har I tænkt den del med? 

Det er helt klart noget, som vi tænker med som en vigtig del. Man kan sige, at vi har 2 spor.

Det er helt oplagt, at vi skal afholde arrangementer, skabe netværksgrupper og lignende.

Det 2. spor er mindst ligeså vigtigt. Igennem virksomhederne i ordningen, vil vi få en masse indsigter, som vi skal hjælpe vores medlemmer med. Det giver en stor mulighed for vidensdeling, men også at vi f.eks. kan “cykle en tur til Slotsholmen” og fortælle dem om virkeligheden. På den måde deler vores medlemmer ikke kun omkostningerne, de deler også interessevaretagelse. Det kan blive et stærkt fællesskab at have. 

PARTNERE I SELVSTÆNDIGE.COM:
Ase, Adtention, HjulmandKaptain, Redmark og CoworkIt.
FORDELSPARTNERE:
Odeno, Tryg, Zenegy og Danica Pension.

Læs mere om hvad de tilbyder her.

Vores medlemskreds er en bred vifte af virksomheder, og på mange forskellige niveauer. Du kan sagtens have en millionomsætning og have stor gavn af selvstændige.com

Karsten Mølgaard Jensen

Tæt på direktøren

Og her til sidst i denne omgang, skal vi da også lidt tættere på Karsten Mølgaard Jensen som vi plejer på dontt.dk. Han har været direktør i Ase siden 2011 og administrerende direktør siden marts 2015. Han er uddannet Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1995, MBA fra AVT i 2007. I sit arbejdsliv har Karsten tidligere bl.a. været underdirektør i Europæiske Rejseforsikring og kaptajn i forsvaret. Her får han 3 hurtige spørgsmål:

Hvordan ser din egen hverdag ud?

Jeg bor sammen med min kone og 2 hjemmeboende drenge i Hillerød. Jeg har en datter, som bor inde i København. Jeg står ret tidligt op, da jeg hader at sidde i kø på motorvejen. Jeg har min daglige gang her på Frederikskaj, som er vores hovedkontor. Jeg er så fantastisk heldig at have et job, hvor jeg skal være i kontakt med en masse dygtige kolleger og folk udefra. Det handler om hele tiden at flytte vores forretning den rigtige vej og sikre, at vi har den rigtige retning.

Hvad med fritiden?
Jeg laver næsten altid mad derhjemme til familien. Jeg elsker at være i køkkenet. Jeg spiller fodbold et par gange om ugen, men spiller også både badminton, tennis og padel. Det er fantastisk sjovt. Mit zen moment er dog, når jeg går ude i naturen på jagt.

Hvad med dit medieforbrug?
Det er enormt. Alt for højt vil nogen sige. Jeg holder mig bredt orienteret med alle morgenaviserne. Dem læser jeg tit aftenen før, de udkommer. Jeg læser dem ikke fra A-Z, men jeg orienterer mig i dem. Det er også en del af mit job. Jeg ser sjældent flow tv, men er på flere online medier i løbet af dagen. På vejen til job hører jeg P1. På vej hjem finder jeg en interessant podcast. 

Continued….

Det her bliver ikke det sidste du har læst til selvstændige.com på dontt.dk, hvor du blandt andet kan møde nogle af partnerne. 

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. 

Creators