Det er næppe nogen hemmelig at der er et øget fokus på på bæredygtighed blandt både virksomheder og forbrugere. Det bliver i højere grad tænkt ind i alt fra produktion til emballage, markedsføring og fragt. Men med øget fokus, så har det også været svært for mange at forstå reglerne om især markedsføringen. For når virksomhederne producere og levere mere bæredygtige produkter, så vil de naturligvis gerne markedsfører deres indsats. Det er tydeligvis svært for mange.


Dansk Erhverv


Den oplevelse deler Dansk Erhverv, og de har gjort noget ved det. Dansk Erhverv har nemlig udgivet en guide, der kan hjælpe med at forstå reglerne om bæredygtighed.

Andreas Børresen, chefkonsulent i Dansk Erhverv fortæller:

”Men det kan være noget af en jungle at finde rundt i reglerne for, om man eksempelvis må kalde emballage bæredygtig eller markedsføre et produkt som klimavenligt. Det betyder, at flere virksomheder holder igen med at implementere og omtale nye, grønne tiltag. Vi oplever også, at flere virksomheder er nervøse for at blive beskyldt for greenwashing, som vi da også har set flere sager med. De komplicerede regler kan altså bremse den grønne omstilling.”     

Konkret betyder det at Dansk Erhverv i samarbejde med LIGA Advokater har lavet en guide, som skal fungere som en rettesnor for de mange e-handelsvirksomheder, der gerne vil overholde reglerne, men finder dem yderst komplicerede.”

Andreas fortsætter:

”Guiden hjælper dig med, hvordan du som virksomhed kan arbejde med grønne budskaber. Du får også en oversigt over mærker og certificeringer, som du kan bruge på din webshop, og så gør den dig klogere på mulighederne inden for transport. Håbet er, at guiden kan fungere som et hjælpemiddel, når virksomhederne har spørgsmål til bæredygtighed.”

Digital handel er vigtigt redskab i den grønne omstilling

Dansk Erhverv forventer, at der vil komme yderligere fokus på blandt andet leveringsmetoder, emballage, klimamærkede produkter, dokumentation og sporbarhed ifht. produkters tilblivelse og genanvendelse.

I den forbindelse er handel via digitale kanaler et vigtigt redskab, fordi det i fremtiden giver rigtig gode muligheder for eksempelvis at vise klimaaftryk på dine produkter, søgning efter miljømærkede produkter, vælge mere grøn levering og så videre.

“Ideelt set giver e-handel på mange måder kunden valgfrihed til at handle mere grønt, end hvis du bare tager en vare fra hylden. Derfor er guiden primært henvendt til netbutikker – både B2C’ere og B2B’ere. Men den er også relevant for andre, der vil vide mere om bæredygtighed,” siger Andreas Børresen.

Løbende udvidet

Guiden vil løbende blive opdateret i takt med, at der kommer nye regler, cases og praksis. Samtidig planlægger Dansk Erhverv og Liga Advokater et seminar i slutningen af april målrettet brug af grønne termer på webshops.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.