Den store globale crowdfundingplatform Seedrs gør klar til sit hele store gennembrud i Danmark. For nylig fik man licens, så man må markedsføre sig, og dermed er endnu en politisk barriere væk. Netop crowdfunding vil for mange iværksættere være en god finansieringsmulighed, hvis man har et stærkt community/potentiale. På Christiansborg har der også været talt om, at det er en god måde at få flere kvindelige iværksættere på.

Men hvor stort er potentialet i Danmark, og hvem er Seedrs egentligt?

Vi har talt med Marcus Tempte, som er dansk landechef for Seedrs.

crowdfunding

Marcus Tempte, Dansk landechef for Seedrs.


"..det er slet ikke på radaren for de fleste founders."

Marcus, først og fremmest. Hvad betyder det for jer, at I har fået licens til at markedsføre jer i Danmark?

Det betyder ekstremt meget at kunne gøre opmærksom på vores platform ift. både startups og i særskilt grad at kunne tiltrække store mængder af danske investorer (ikke professionelle) som deltagere i en Crowdfunding-runde. Nu kan vi aktivt hverve investorer og startups via markedsføring og derved drastisk forøge engagementet i Danmark. Det handler om synlighed og kendskabsgrad, at skabe og vise en række succeshistorier, som synliggør, hvad Crowdfunding kan levere.”

Hvor stort er potentialet for crowdfunding i Danmark?

Hvis vi drager paralleller til det engelske marked, værende det mest modne, med mere end 500 crowdfunding-runder om året, har vi et mega potentiale i Danmark. Det handler egentligt om kendskab, da det slet ikke er på radaren for de fleste founders. Crowdfunding er typisk en top-up mekanisme, som ligger på ryggen af en kapitalforhøjelse via institutionelle investorer, om det er VCs, family offices eller i kombination med “angel investors”. Derfor handler det om at formidle, hvilken værdi en Crowdfunding-runde leverer for et selskab, der har hentet ekstern kapital. Antallet af fundraising-runder i Danmark er faktoren, der bestemmer, hvor stort Crowdfunding kan blive, da vi en-til-en kan tilbyde disse runder via “Crowden”, så Hr. og Fru. Danmark også kan blive medejere.”


seedrs

Crowdfunding skal ses som en vækstacceleration

Nu bliver det sikkert lidt teknisk. Men kan du prøve at give os et overblik. Hvor er det, at SEEDRS kan gøre en forskel for virksomheder i Danmark og for hvem? 

Med undtagelse af medtech og lifescience, kan alle selskaber benytte Crowdfunding. Igennem en runde får man til forskel fra en klassisk finansiel transaktion samtidigt også;

  • Brand ambassador community (i snit tilføjer vi 440 investors til et selskab). Tænk på at dine kunder, fans, followers, partners kan tage del i jeres vækstrejse på lige fod med de professionelle investorer. Forskellen er bare, at man kan investere med fra 10€/75kr. Det driver et helt vildt engagement, loyalitet samt vokal stemme.
  • Customer Acquisition. Et selskab kan i stor stil hverve nye kunder via en perk struktur (altså at tilbyde diverse gevinster som rabatter, eksklusive tilbud via diverse investeringsstørrelser). Det driver omsætning som del af en kampagne.
  • Marketing. Et selskab bliver eksponeret internationalt mod en kæmpe base af både professionelle investorer (Seedrs deler ejerbog / cap table) med mere end 500 Venture fonde i Europa. Dernæst bliver selskabet eksponeret til knap 1 million ikke profesionelle investorer over hele Europa.
  • Og naturligvis kapital som top up af finansieringsrunden (kapitalforhøjelsen). Dette varierer alt afhængigt af, hvilken type selskab der er tale om. Jo mere transformation og omstilling (impact) et selskab kan tilbyde, des mere vil Crowden levere kapital til en runde og selskab.

Crowdfunding skal anses som vækstacceleration og være komplementært ift. at underbygge ekspansionsstrategi og marketingplaner. Det sætter selskaber på landkortet og sørger for, at selskabets værdier bliver viderebragt gennem et community af loyale følgere og investors.”

Historisk har vi oplevet to hovedudfordringer i Danmark

Man har altid talt om, at der er flere barrierer for crowdfunding i Danmark. Er det stadig sådan?

Historisk har vi oplevet to hovedudfordringer i Danmark. Den første har relateret til evnen for at kunne markedsføre Crowdfundingmuligheder som Seedrs | Republic. Det er nu løst med vores EU Licens. Det efterlader et benspænd, som er forbuddet for, at ApS selskaber kan køre Crowdfunding. Eftersom 9 ud af 10 selskaber i Danmark er ApS, har det en massiv indvirkning på anvendelsen af Crowdfunding i Danmark, da et selskab skal betale for konvertering til A/S og samtidigt opfylde kriteriet om ikke at have negativ egenkapital i forbindelse med konvertering. Bliver forbuddet fjernet, som meget kunne tyde på, har vi et fantastisk belæg for at gøre Crowdfunding til en almindelig praksis, hvor Hr. og Fru. Danmark får diversificeret deres investeringsportefølje og opsparinger via en stribe selskaber og industrier. Det bidrager i vid udstrækning til forøgelse af investeringsmidler, som startups kan tiltrække og aktiverer de opsparinger og formuer, der i dag ligger i dvale.”

Du er landechef i Danmark. Hvad er din helt store opgave i 2024? 

Antallet af Crowdfunding-runder skal forøges drastisk. Jo flere samtidige runder, der kører på et givent tidspunkt, jo mere likviditet er der på platformen. Derfor er “hoveddøren” helt essentiel, da Ingen har lyst til at spise på en tom restaurant. Det har en direkte effekt på vores “børs” eller secondary market, hvor aktier købes og sælges som en hvilken som helst anden børs – med undtagelse af at den kun er åben en uge om måneden. Det er den største børs for unoterede og private selskaber i verden, og her kan du til forskel fra institutionelle investeringer i startups sælge undervejs i et selskabs rejse. 

2024 skal vi vise, hvor mange forskellige slags selskaber og industrier der kan benytte crowdfunding og sørge for at vækstsucceser bliver synlige for Hr. og Fru. Danmark. Om det er female founded, energi, ESG, community, consumer, tech, AI eller andet. Crowden er en værdikomponent, som kan tilføre acceleration til alle typer af selskaber, og hvis det samtidigt kan bidrage til at helt almindelige personer kan blive medejere af fremtidens unicorns skaber man et stærkt grundlagt for fremtidens startup økosystem i Danmark.”


dontt.dk følger op med et stort interview med Marcus og et par danske virksomheder, som allerede bruger Seedrs.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.