Coronavirus er formentlig den mest dominerende nyhedshistorie på tværs af verden nogensinde. Sådan lyder det i dag fra Google Danmark, der endnu engang har gjort årets søgninger op!

Opgørelsen viser, at de søgninger der er steget mest på Google i 2021 enten handler om corona eller EM i fodbold.

Og i løbet af året er den ekstreme interesse for virussen – og alt, der følger med den – slået direkte igennem i Googles søgefelt, som danskerne har brugt til at få svar om næsten alt coronarelateret. Derudover har sommerens dramatiske og medrivende EM i fodbold også sat sine tydelige spor i søgemønstrene. Her er ‘EM’, ‘coronatest’ og ‘Christian Eriksen’ de absolutte højdespringere, mens ‘coronapas’ og ‘vaccinationskalender’ følger kort efter. Og 7 af de 10 mest populære hele spørgsmål er relateret til corona.

Kommunikationschef for Google i Danmark, Jesper Vangkilde fortæller:

“Vi har muligvis lært at leve med virussen, men alligevel kommer vi jo ikke udenom at skulle forholde os til det hele tiden. Det er stadig ‘talk of the town’ hos danskerne, og det aflæses direkte i søgeaktiviteten. Ligesom heldigvis de mere opløftende begivenheder som folkefesten i sommer. Samlet taler vi milliarder af søgninger, og derfor er listerne en rigtig god strømpil på året, der gik.”

Top 10 .....

Mest søgt:
 1. EM
2. Coronatest
3. Christian Eriksen
4. Indefrosne feriepenge
5. Coronapas
6. GME stock
7. Vaccinationskalender
8. Kastanjemanden
9. Albert Dyrlund
10. Squid Game

Mest søgte spørgsmål:
1. Hvem skal jeg stemme på?
2. Hvornår er der pressemøde i dag?
3. Hvornår kan jeg blive vaccineret?
4. Hvor længe gælder en kviktest?
5. Hvad åbner 1. marts?
6. Hvor mange er vaccineret i Danmark?
7. Hvad er mit ligevægtsindtag?
8. Hvor mange må man samles?
9. Hvor mange er døde af corona i Danmark?
10. Hvad er klokken i Tokyo?

Mest googlede dansker:
1. Christian Eriksen
2. Albert Dyrlund
3. Søren Holm
4. Chris Anker Sørensen
5. Tobias Rahim
6. Simon Kjær
7. Thomas Vinterberg
8. Mathias Gidsel
9. Viktor Axelsen
10. Kasper Schmeichel

Mest googlet indenfor politik:
1. Kommunalvalg
2. Morten Messerschmidt
3. Personlige stemmer kommunalvalg
4. Kandidattest
5. Ritt Bjerregaard
6. Regionsvalg
7. Poul Schluter
8. Naser Khader
9. Inger Støjberg
10. Mai Villadsen


En ugentlig opdatering om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.