Af Alexander Bind
Efter mange år i modebranchen (Co-founder af Et al Design – se bio nederst i artikel) har jeg valgt at skifte boldgade. Jeg var nok blevet træt af det. Jeg ville gerne tilbage til det, jeg er vokset op med. Jeg har været så heldig at være født i en familie, hvor gastronomi var noget, der altid blev snakket om. Min far, som er franskmand, startede sin kokkekarriere på Faldsled kro under den famøse Jean Louis Lieffroy . På Falsled kro mødte han min mor, som igennem alle årene har været ved hans side. Han startede som 20-årig på Faldsled, og blev senere souschef. Senere hen startede han Fakkelgaarden i Sønderjylland, hvor han var chefkok og direktør. En sjov sidebemærkning til mit nye eventyr er, at han her arbejdede sammen med Nicolas Vahé, som styrede konditoriet med hård hånd. Senere valgte min mor og far at starte Restaurant Bind i Sønderjylland, som de nu har kørt i 14 år.
Som I kan høre, er jeg vokset op med en masse gode snakke om mad og ikke mindst gode måltider.
Sidste år mødte jeg tilfældigvis Nicolas Vahé på Nimb, hvor vi drak en øl sammen og snakkede gamle dage og nye eventyr. Nicolas var i mellemtiden blevet et ikon i madbranchen, men stadig helt nede på jorden. Det ene tog derefter det andet, og nogle uger efter besluttede vi os for at lave et selskab, som skulle lave moderne og naturlige madkoncepter, som skulle kunne indtages efter 30 sekunder. Det var fedt at møde en, som havde erfaring i branchen og som vigtigst af alt var en rigtig god fyr, som tilfældigvis også var fandens dygtig til at udvikle produkter og drive selskaber.
Vores saucer er også glutenfri, bortset fra eksotisk sovs som til gengæld er vegetarisk, og kan tilberedes på 30 sekunder, enten i mikrobølgeovn, vandbad eller gryde. Det skal understreges, at det vigtigste for os er smagen i vores produkter, de andre ting er bonusser og en del af vores DNA, men smagen er i første række.
Vores kollektion kommer i 7 forskellige smage. Det er saucer baseret på traditionelle franske opskrifter på fond osv. Vi har de mere traditionelle som bearnaise (helt ny på markedet), pebersovs og rødvinssovs. Dernæst har vi en fandens lyst til at udvikle det sovs-univers herhjemme, som i den grad er kedeligt, uden smag og fyldt med tilsætningsstoffer, hvilket har gjort, at vi har satset på nye spændende sovser som eksempelvis eksotisk sovs, hvidvinssovs, hverdagssovs og jægersovs. En beskrivelse af de forskellige sovser kan man se i bunden.
Vi kommer med flere koncepter til det nye år. Alle sammen kan tilberedes på 30 sekunder og er baseret på naturlige råvarer uden tilsætningsstoffer.
Produkterne kan købes i alle føtex, føtex food og Bilkaer i Danmark. De kan endvidere findes i Mad& Vin magasin og udvalgte Superbrugsen og Menyer rundt omkring i landet. Forhandlere kan findes på www.bymax.dk.
Hvis en mand kunne få succes med Lakrids, kan vi også med SOVS
Let´s make SOVS great again!
Vh Alexander Bind