Stormagasinet Magasin fortsætter sin ambitiøse investeringsstrategi og har nu erhvervet ejerandele i de 2 danske skønhedsbrands Relevant og BLID Care.
Magasin tog første skridt på investeringsrejsen i 2023, hvor stormagasinet skød strategien i gang med at købe sig ind i det danske eyewear-brand MESSYWEEKEND. Siden da er flere kommet til og Magasins ventureportefølje rummer nu fem brands.
På dontt.dk har vi fulgt Relevant fra starten, så det var oplagt at tale med co-founder Christian Kærgaard Pedersen om, hvad Magasins investering betyder for brandet, og hvad der venter forude.
"Magasins stærke kompetencer inden for beauty og detail var ikke til at ignorere for"

Christian Kærgaard Pedersen
Det føltes helt rigtigt
Christian, Hvad var jeres første reaktion, da Magasin viste interesse i at investere i Relevant?
“Magasin har altid stået højt på listen over strategiske investorer, da de udover en investering mest af alt kan være med til at træffe de rigtige beslutninger for Relevant. Derfor var vi naturligvis meget glade, da Magasin viste interesse i at investere.”
Hvordan kom dialogen med Magasin i stand, og hvad gjorde dem til en interessant partner for jer?
“Dialogen med Magasin opstod som en del af Magasins fokus på at investere i danske ventures. Det hele startede egentligt med en uforpligtende kaffe for en del måneder siden og er nu endt med en investering. Det har hele vejen igennem føltes rigtigt, fordi Magasin både har en platform, hvor vi kan udfolde vores brand, men mindst lige så meget fordi de kommer med nogle kompetencer til at vækste Relevant både herhjemme i Danmark og ud over landegrænserne. Det glæder vi os til.”
Magasin som accelerator for nye brands
Kommer denne investering til at ændre jeres strategi eller produktudvikling?
“Strategien har egentligt altid været klar. Men det er klart, at Magasin kommer med nogle stærke kompetencer inden for beauty og detail generelt, som det ville være dumt ikke at lytte til. Derfor har vi sammen tilpasset den eksisterende strategi, og det er den, vi skal til at eksekvere på nu.
Og så er det ingen hemmelighed, at den strategi også indeholder nye produkter. Her kan de aktive personer særligt godt begynde at glæde sig.”
Hvordan balancerer I vækst gennem investeringer med at bevare jeres kerneværdier?
“På den front kommer det ikke til at ændre sig meget. Vi har altid haft store ambitioner for Relevant, og det kommer ikke til at ændre sig. Det er klart, at vi skal have alle mand med på rejsen, men heldigvis har vi et team, hvor netop vækst også er den sjove del af arbejdet.”
Hvad er jeres næste store mål for Relevant?
“Det næste store mål for Relevant er fuldt fokus på Danmark og at sørge for, at vi sammen med vores mange forhandlere får bygget endnu mere på herhjemme. Vi ser et kæmpe potentiale inden for athleisure-spacet og ønsker at tappe endnu mere ind i den megatrend. Her tror vi på, at vi kan noget unikt i beautybranchen, og at det giver os nogle spændende muligheder fremadrettet, som bliver svære at kopiere for de andre.
Dernæst bliver det store mål at få Relevant mod udlandet – men mere om det en anden gang.”
Nye produkter på vej?
Magasin ønsker at være mere end et stormagasin – de vil være en platform for vækst. Med et strategisk fokus på at investere i lovende brands, der matcher Magasins værdier, hjælper de virksomheder med at accelerere deres udvikling. Sådan lyder det fra Camilla Deichmann, direktør for Ventures i Magasin:
“Vores investeringer handler om at være en accelerator og brand builder. Vi ser et stort potentiale i at støtte og udvikle brands, der har den rette ånd, passion og forretningsmodel.”
Denne gang er fokus bevidst på beauty, som ifølge Deichmann er i rivende udvikling:
“Beauty er en central kategori for Magasin, og investeringen skal cementere vores position som førende destination. Strategien har altid været at investere i danske virksomheder med internationalt potentiale, og det lever både Relevant og BLID Care op til.”
Magasin ser et stærkt samarbejde med de to brands og har flere investeringer i pipeline.

Relevants Co-founder, Christian Kærgaard Pedersen & Magasins direktør for Ventures, Camilla Deichmann.
Get smarter, faster!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.