🇪🇺 For our global audience, here’s the English version of this interview. Click here.
I dag kan vi fortælle, at danske Miinto har oplevet en imponerende omsætningsvækst på 86%. I konkrete tal betyder det, at man er gået fra en omsætning på 466,5 mio. kr. til 869 mio. kr.
Samtidig udviklede den gennemsnitlige ordreværdi sig positivt og steg med 6% til 2.167 kr.
Bundlinjen er dog stadig rød med et underskud på 55 mio. kr, men ifølge Miinto er profitabel vækst og lønsomhed lige rundt om hjørnet, hvilket ifølge selskabet markerer afslutningen på en flerårig strategisk transformation. Centralt i udviklingen står den nye ledelsesduo bestående af Christian Lorenz Petersen og Danni Winther.
Vi spurgte dem hver i sær om en kommentar til tingenes tilstand.
"Det her giver os et helt andet udgangspunkt end tidligere"

"Regnskabsåret 2024/25 blev et vendepunkt for Miinto"
Christian Lorenz Petersen, COO udtaler:
“Vores fokus har været at få drift og kommerciel eksekvering til at fungere som én sammenhængende forretning. Det har styrket samarbejdet med vores partnere, forbedret oplevelsen for slutkunderne og givet os langt bedre kontrol i et komplekst marked. Selvom dette regnskabsår resulterede i et utilfredsstillende driftsunderskud på DKK -55 mio., er vi overbeviste om, at de strukturelle ændringer, der er gennemført i kombination med en styrket platform, er vejen til stærke resultater fremadrettet.”
Med en tilpasset omkostningsbase, forbedret indtjening per ordre og en ny teknisk platform, som forventes færdiggjort i begyndelsen af 2026, arbejder Miinto målrettet mod et positivt driftsresultat i regnskabsåret 2025/26. Den nye tekniske platform understøtter samtidig udviklingen af nye forretningsmuligheder.
Danni Winther, CEO udtaler:
“Regnskabsåret 2024/25 blev et vendepunkt for Miinto. Vi har ændret forretningsmodellen og taget ansvaret for salget hele vejen til slutkunden, hvilket har været kernen i den transformation, vi har arbejdet på gennem flere år. Det giver os et helt andet udgangspunkt end tidligere. Med den nye tekniske løsning, som forventes færdiggjort i begyndelsen af 2026, har vi et solidt fundament for at drive forretningen videre med fokus på lønsomhed og vækst.”
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


