Da vi senest skrev om danske aioss, handlede det blandt andet om deres nye smag, der fik en fantastisk modtagelse. Dengang var ambitionerne også rettet mod nye markeder, og virksomheden havde allerede taget de første skridt ind i Sverige.

Nu er der kommet endnu et nyt kapitel til historien om aioss, der blev stiftet i 2024 af Jesper Wahlberg og Theodor Barington. Kort fortalt er det et dagligt all-in-one-kosttilskud, der sælges på abonnement.

I dag kom det så frem, at virksomheden har hentet yderligere 7,5 mio. kr. i en investeringsrunde, hvor en række kendte danske profiler er kommet med ombord. Blandt dem er musikerne Medina og Kesi, psykolog Sarah Zobel og professionel cykelrytter Johan Price-Pejtersen.

Også familiekontoret Weco, ejet af Johan Wedell-Wedellsborg, samt Henrik Lottrup, Ulrik Trolle, Julie Brandt, Thomas Dam og Ninni Kjær er blandt investorerne.

Investeringen skal være med til at accelerere virksomhedens videre udvikling og gøre det daglige ernæringsprodukt tilgængeligt for endnu flere.

"Vi tror på den ene gode vane, man rent faktisk får gjort"

Medina aioss
aioss

Fra venstre: Theodor Barington, Medina, Kesi, Jesper Wahlberg, Sarah Zobel og Johan Price-Pejtersen


"Vi kender alle sammen den uge, hvor det hele skrider. Det er dén uge, vi gerne vil gøre lidt nemmere"

En central del af aioss’ idé er at gøre sundhed og daglig ernæring mere overskueligt. I stedet for en lang række forskellige produkter og komplicerede rutiner har virksomheden samlet sin løsning i ét dagligt scoop pulver, der blandes med koldt vand.

For Medina er det netop enkelheden, der har været afgørende for hendes interesse i produktet.

“Jeg tror ikke på perfekte rutiner, og der er ærligt talt ikke ret meget, jeg får gjort konsekvent. Det er jeg sikker på, at mange med en travl hverdag kan genkende. Men jeg ved godt, at jeg skal prioritere min egen sundhed uden at overkomplicere det. aioss er en af de få ting, jeg faktisk får gjort hver morgen,” siger Medina.

Det er en tilgang, der også går igen i virksomhedens kommunikation. Ambitionen er ikke at præsentere endnu en perfekt sundhedsrutine, men at gøre det lidt nemmere at fastholde en god vane i en almindelig hverdag.

Den professionelle cykelrytter Johan Price-Pejtersen udtrykker det således:

“Maden kommer stadig først. Men aioss er en nem måde at toppe op og få mit behov for mikronæringsstoffer dækket ind. Jeg har kendt holdet bag aioss lige fra dag ét og glæder mig til at blive en del af det,” siger Johan Price-Pejtersen.

Med investorer som Medina, Kesi og Sarah Zobel får aioss samtidig profiler, der kan være med til at skabe opmærksomhed omkring brandet og dets tilgang til daglig ernæring.

Næste kapitel handler om vækst

Siden lanceringen i 2024 har mere end 10.000 mennesker i Danmark brugt aioss. Med den nye kapitaltilførsel får aioss nu mulighed for at tage næste skridt.

Ifølge co-founder Jesper Wahlberg er der fortsat et stort potentiale i at gøre sundhed mere tilgængeligt og mindre kompliceret.

“Der er meget støj om sundhed og hele tiden nye råd, man bør følge. Vi tror på den ene gode vane, man rent faktisk får gjort. aioss erstatter ikke en varieret kost, og det løser ikke det hele. Men det kan være et godt sted at starte. Medina, Kesi, Sarah og Johan lever vidt forskellige liv, men de kender alle sammen den uge, hvor det hele skrider. Det er dén uge, vi gerne vil gøre lidt nemmere,” siger Jesper Wahlberg, medstifter af aioss.

Du kan læse mere om den nye smag fra aioss her.


Flere artikler som denne?

Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.

Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center