“Nu er målet at nå en omsætning på over 1 milliard senest i år 2025.”
Så konkret lyder det fra Jan Stig Andersen, som er direktør for den danske modevirksomhed Rains. Det er “next step” efter endnu et flot regnskab. Sidste års resultat lyder nemlig på et overskud på imponerende 72 mio. kr. på trods af store investeringer.
Til Finans udtaler direktøren:
“Vi forventer at levere over 40 pct. omsætningsvækst i 2022 og forbedre vores lønsomhed tilsvarende. Vi går ind i anden fase af vores strategi i en styrket position. Planen var at opnå 500 mio. kr. i år, og det kommer vi et godt stykke over.”
Omsætningen ønsker de ikke at oplyse, men direktøren fortæller, at, den organiske vækst har været på 45 pct. det seneste år. Ambitionen er, at væksten skal rulle videre i samme tempo.
De nye mål skal komme fra et øget antal butikker. På kort tid skal man øge antallet af butikker fra 28 til ca. 100. De bliver fordelt primært i USA og Europa. Allerede nu går det virkelig godt for deres butikker i New York og Chicago.
Medejer Daniel Brix Hesselager fortæller:
“Forretningsmæssigt og geografisk er næste fokus en stærk udvikling af det amerikanske marked. Succes i USA er afgørende for at udvikle et globalt brand. Vi skal udvikle alle tre salgskanaler, og målet er, at vi i 2025 har 100 egne butikker rundt om i Europa og USA.”
Desuden vil de foretage en række investeringer på deres onlinestrategi. Pt. Udgør ca. 35% af omsætningen deres eget onlinesalg. Oprindelig lå hovedparten af salget til engroskunder – altså eksterne forhandlere, mens den andel nu er 50 pct.
På spørgsmålet om der kunne være et muligt opkøb på vej, så afviser Daniel Brix Hesselager hurtigt:
“Det har ingen interesse. Vi har over 10 år vel samlet selv lykkedes at tjene 250 mio. kr. til at udvikle selskabet ved egen kraft, og det er fortsat vores plan.”
Historien om Rains startede i 2012 og ejes af Daniel Brix Hesselager, Kenneth Davids og Philip Lotko.
Glæd dig! Over sommeren kommer vi med “historien om Rains.”
Målet er, at vi i 2025 har 100 egne butikker rundt om i Europa og USA.
Daniel Brix Hesselager
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.