I og omkring F.C. København og DBU er der et stort ønske om at udvide og forbedre nationalstadionet. PARKEN er ejet af FCK-selskabet PSE, men den såkaldte “hjemfaldspligt” forpurrer de ikke modstridende ambitioner.

Hjemfaldspligten betyder at Parken Sport & Entertainment (PSE), godt nok ejer stadionet, men at ejerskabet er tidsbegrænset til 2060. Til den tid vil Københavns Komunne havde ret til at købe PARKEN tilbage. Dermed udfordrer den kommunale klausul, når private investorer skal regne på en mulig god case. For hvorfor bruge en masse penge på et nyt eller forbedret stadion, hvis kommunen bare kan købe det retur i 2060? Men måske der er godt nyt for de københavnske fodboldfans. I følge vores kilder, så er der pt. heftig aktivitet på rådhuset, blandt flere partier omkring mulige løsninger.


FC København

Venstrepolitikker: "Ikke optimalt"

En af dem der offentligt har stået frem er Louise Theilade Thomsen, som er fra Venstre. Til Magasinet KBH udtaler hun følgende:

“Jeg ved i hvert fald, hvad jeg ikke drømmer om, og det er et kommunalt ejet Parken. For det er ikke optimalt, hvis kommunen skal ende med både udviklingsplanen og regningen. Det har jeg ikke noget ønske om.Min drøm ville helt klart være investorer, der kan investere i, og modernisere, Parken, og jeg kan forstå, det er vanskeligt at finde med denne tilbagekøbsret. Og så ender vi i situationer, som den vi står i nu.”

Louise Theilade Venstre

Louise Theilade, Venstre

"Vi er klar til dialog"

Magasinet KBH fortæller også, at Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus fortæller, at ejeren af en ejendom med tilbagekøbsret normalt kan bestille et tilbud om udskydelse eller et regulært frikøb — altså at man betaler for, at hjemfaldspligten krølles sammen og ryger i skraldespanden. Prisen for frikøb stiger frem mod tilbagekøbsåret for til sidst at svare til markedsværdien i tilbagekøbsåret. Men det lyder også som et urealistisk regnestykke.

Derfor havde Louise Theilade Thomsen en idé med at forlænge tidshorisonten. Hun fortæller videre:

“Vores tanke var, om det ville være muligt at forlænge tilbagekøbsretten med rigtig mange år — f.eks. 100 år — så Parkens ejere ikke behøvede være bange for at miste investorer. Men det kan man ikke. Idéen med hjemfaldspligten er at sikre, at en privat part kan bygge sig et hus (eller et stadion), uden grunden nødvendigvis skal koste en formue.Jeg ved ikke præcis, hvor de andre partier ligger — bolden ligger hos Parken. Vi må se, om de finder en løsning, og vi er altid klar til at gå i dialog.”


Dontt mener:

F.C. København har allerede vist at man er interesseret i at forbedre PARKEN. Det skal de selv finde løsningen på. Men det skal være i Københavns Kommunes interesse, at københavnerne har et fedt og brugbart fodboldstadion, der matcher de bedste i Europa. Som alt andet i vores by. Derfor skal de som minimum ikke spænde ben for udfordringen. I 2023 var PARKEN blandt de 3 mest besøgte kultursteder i hovedstaden. Det er byens største koncertsted, landsholdets hjemmebane og F.C. København har gjort det til en vane, at have europæisk besøg hver eneste år. Lad os som by bakke op om det.


Bliv opdateret på 5 min - hver uge!

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.