Sidste år åbnede Planet Nusa en sommer pop-up i Sandvig og oplevede, hvordan Bornholm på få uger blev et naturligt mødested for brandets community. Nu gentager de succesen – og er tilbage på præcis samme sted.
Vi mødes med de to kvinder bag brandet, Mille Skat & Kristine Esmer, og spurgte hvorfor de vender tilbage, hvad vi kan forvente af årets tilstedeværelse – og hvorfor det giver så god mening at møde sine kunder fysisk i en digital tid.
Og skal du selv til Bornholm i år? Så husk:
Vi er i gang med en opdateret Bornholmerguide på dontt.dk/bornholm – fyldt med vores egne favoritter. Den er færdig om et par dage.
"Når vi er på Bornholm, bliver vi mindet om, hvor særligt det er at møde vores community i nye rammer"

Sidste år kaldte I Bornholm for “det perfekte sted for Planet Nusa at skabe forbindelse med deres community.” Gentager I succesen i år?
Mille: Ja helt sikkert. Vi er tilbage på Strandhotellet i Sandvig fra 28. Juni til starten af august. Bornholm har noget særligt – en ro og tilstedeværelse, der passer perfekt til den måde, vi gerne vil mødes med vores community på. Det har været en kæmpe fornøjelse de sidste par år, og det glæder vi os til at bygge videre på.
Hvad lærte I af sidste års pop-up, som I tager med jer ind i den nye sæson?
Kris: Når vi er på Bornholm, bliver vi mindet om, hvor særligt det er at møde vores community i nye rammer. Somrene på Bornholm giver os mulighed for at møde mange dejlige mennesker, og der opstår en helt særlig stemning omkring fællesskabet – rolig, nærværende og fuld af gode snakke. Sådan en sommer håber vi på at få igen i år.
"Lokationen passer godt til feriegæsterne og det lokale liv på øen"
Hvad er det særligt ved Bornholm – og specifikt Nordbornholm – der gør det til det rette sted for jer at lave en sommer pop-up?
Mille: Jeg har giftet mig ind i en Bornholmsk familie og kan med oprigtigt sind sige, at hele Bornholm er fantastisk! Men for Planet Nusa har Allinge-Sandvig vist sig at være et område, der imødekommer både noget dynamisk, roligt og tilgængeligt. Lokationen passer godt til feriegæsterne og det lokale liv på øen.
Hvad kommer der til at ske i år?
Kris: Vi fortsætter med vores community-aktiviteter, som mange efterhånden kender fra Bornholm – med træning og morgenbadning som faste indslag i løbet af ugen. Det hele foregår i afslappede rammer, hvor man både kan være aktiv, tage en pause og mærke sommerstemningen.
"Derfor har Bornholm en særlig plads i mit hjerte"
Jeg vil gætte på, at 70% af jeres salg foregår digitalt. Hvad betyder det for jer at møde jeres kunder fysisk?
Kris: Godt gættet Jon. 🙂 Det har du cirka ret i. For os betyder det utroligt meget at kunne møde vores kunder fysisk gennem vores pop-ups og events. Det giver os en helt særlig mulighed for at skabe forbindelser, mærke stemningen og høre folks historier.
Det styrker vores fællesskab og minder os om, hvorfor vi startede Planet Nusa. Selvom meget foregår digitalt, giver de personlige møder en dybde, som ingen skærm kan tilbyde. Pop-up’en er en kærkommen chance for os, for at være tæt på vores community og få fornyet energi og inspiration til vores rejse fremover.
Hvad er jeres eget forhold til Bornholm?
Mille: Mine svigerforældre bor på Bornholm, og jeg er meget tæt knyttet til dem – derfor har Bornholm fået en helt særlig plads i mit hjerte. Min mand og jeg blev gift her sidste år, og i de seneste år er mit forhold til øen kun blevet stærkere. Der er så mange skønne steder, og jeg elsker at være her – både med min familie og Planet Nusa.
Har du set JOEs nye HOUSE11?
Vi har været forbi HOUSE11 – JOE & THE JUICEs nye konceptbutik i hjertet af København.
Hele eventyret startede lige rundt om hjørnet, og nu starter et nyt kapitel.
Læs med her og kom med ind bag kulissen → LÆS HER!

Get smarter, faster!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.