🇪🇺 For our global audience, here’s the English version. Click here.
Sidst vi talte med Gustav Søgård, havde han netop lanceret Opally med omkring 12 hoteller. (Læs med her.) Nu, få måneder senere, er tallet vokset til over 50 – fordelt på fem europæiske lande. Samtidig har produktet udviklet sig fra ét værktøj til en samlet AI-platform, der dækker hele gæstekommunikationen.
Og som om det ikke var nok, så kan vi i denne artikel løfte sløret for at Gustav & Opally netop har lukket sin første investeringsrunde med profiler fra både hospitality og tech. Det afslører han i dette interview.
Vi har taget en snak med Gustav Søgård om udviklingen, tempoet og ambitionerne for Opally.
"Vi skal ikke erstatte receptionisten. Vi skal give dem tiden tilbage til det, der er vigtigst"

Gustav Søgård, Founder, Opally
Få hele historien bag Opally.
23-årige Gustav byggede sit eget AI-værktøj! Fire måneder senere bruger hoteller det hver dag!
Læs med her.
Hvordan er det gået siden sidst vi talte?
“Det er gået stærkt. Da vi sidst talte i december, havde Opally omkring 12 hotelkunder og et produkt, der primært handlede om email-håndtering. Nu er vi oppe på over 50 hoteller. Siden da har vi bygget en hel palette af værktøjer til hoteller.
Vi har lanceret en af de mest avancerede AI-drevne chatbots til hotelhjemmesider, en stemmeassistent der kan tage telefonen for receptionen, AI-svar på WhatsApp, Messenger og Instagram, et værktøj der hjælper med at svare på gæsteanmeldelser, og så noget vi kalder AI Visibility, som hjælper hoteller med at blive synlige i AI-søgemaskiner som ChatGPT, Claude og Gemini, der i stigende grad erstatter Google, når rejsende søger efter hoteller. Så vi er gået fra ét produkt til en fuld platform, der dækker hele gæstekommunikationen.”
"Så vi er gået fra ét produkt til en fuld platform, der dækker hele gæstekommunikationen.”
Hvordan ser status ud med nye hoteller og nye markeder?
“Vi er gået fra primært danske hoteller til nu over 50 hoteller i fem lande: Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Grækenland. Og vi har konkret interesse fra både Schweiz og Norge. Så det, der startede som et Bornholm-projekt, er på under et år blevet et europæisk produkt.
Det er vildt at se, hvor universelt udfordringerne er, receptionister i Østrig sidder med præcis de samme udfordringer, som dem i Skagen.”
Hvordan fungerer processen med både at få nye kunder ind og samtidig forbedre produktet hele tiden?
“De to ting hænger uløseligt sammen. Hver gang jeg taler med en receptionist, lærer jeg noget nyt, og det bliver ofte til en ny forbedring kort efter. Den tætte dialog med hotellerne har vi holdt fast i siden dag ét.
På kundesiden er min bror Oliver kommet med og hjælper med growth, content og sparring. Vi laver bl.a. korte videoer, der viser hvordan produktet fungerer i praksis, og det har været en rigtig god måde at nå nye hoteller på. Og så har min mor Susanne – som lige er blevet direktør for Vejrø Resort – været en fantastisk sparringspartner hele vejen. Hun forstår hoteldrift indefra, og den indsigt er guld værd, når vi udvikler nye funktioner.”

Store profiler investerer i Opally
Vi sidder jo også her i dag, fordi du har en stor nyhed. I har fået nogle store profiler med som investering?
Ja, og det er jeg utrolig stolt af. Vi har netop lukket vores første angel-runde med fem investorer, der alle har praktisk erfaring med at bygge virksomheder inden for hospitality, tech og AI. Vi har fået følgende med:
People Ventures, operationel nordisk early-stage VC, hvor Anders Kynde Frederiksen er General Partner. Anders er Co-founder af Planday, som blev opkøbt af Xero i 2021, en af de største danske softwaresucceser inden for personaleplanlægning til brancher som netop hospitality.
Med People Ventures ombord får vi ikke blot adgang til et stærkt netværk, men også reel hjælp til at skalere Opally.
Lasse Kjær, Co-founder af Understory, en AI-drevet platform der hjælper touroperatører og oplevelsesvirksomheder. Lasse er en person, jeg har kæmpe respekt for, og som jeg allerede arbejder tæt sammen med.
Christian Markedal, Founder af DigitalGuest, en gæsteoplevelsesplatform der bruges af over 500 hoteller i Norden. Han forstår hotelgæstens rejse bedre end de fleste.
Jonatan Marc Rasmussen, Founder af All Gravy, en AI-drevet platform til medarbejderoplevelser i hospitality-branchen. Han kender udfordringerne med personaleomsætning og medarbejdertrivsel på hoteller indefra.
Bjarke Klinge Staun, tidligere Principal ved Creandum og erfaren angel-investor med mange tidlige investeringer i AI og teknologi, bl.a. den store succes Lovable. Det er selvfølgelig godt at få kapital ind, men endnu vigtigere er det at få fem mennesker med, der tilsammen har dyb erfaring med udfordringerne, vi løser. De ved alle, hvordan god teknologi til hospitality ser ud.
"Vores største fokus er at blive den foretrukne AI-platform for hoteller i Skandinavien og tage Europa endnu mere seriøst"

Hvad skal pengene bruges til?
“Pengene og ekspertisen fra investorerne skal bruges på tre ting. For det første skal vi vokse i Skandinavien og resten af Europa – vi har allerede over 50 hoteller i fem lande, men der er kæmpe potentiale. For det andet skal vi bygge dybere integrationer til hotelsystemerne, så vores AI kan trække endnu mere præcis data ind i svarene.
Og for det tredje skal vi sætte fart på produktudviklingen, så vi kan lancere nye funktioner endnu hurtigere. Investorernes kompetencer spiller direkte ind her: Anders kender skalering af softwarevirksomheder, Lasse kender rejsebranchen, Christian kender hotelgæstens rejse, Jonatan kender hospitality-medarbejderen, og Bjarke har set hvad der skal til for at vækste AI-virksomheder fra et tidligt stadie.”
Hvor er jeres største fokus for resten af året?
“Vores største fokus er at blive den foretrukne AI-platform for hoteller i Skandinavien og tage Europa endnu mere seriøst. Vi vil fortsætte med at forbedre kernen, email, chat, telefon, beskeder og gøre integrationen med hotelsystemerne endnu bedre.
Og så har vi et par spændende ting på vej, som vi glæder os til at dele mere om senere på året. Men missionen er den samme som fra dag ét: Vi skal ikke erstatte receptionisten. Vi skal give dem tiden tilbage til det, der er vigtigst: Værtskabet.”
Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


