Vi har løbende fulgt med i det danske all-in-one kosttilskud aioss, som siden lanceringen i sommeren 2024 har fået godt fodfæste. Bag aioss står Jesper Wahlberg og Theodor Barington.
I starten af 2025 fortalte vi om mødet mellem de to founders og deres store ambitioner. (Læs med her.)
Og de to har bestemt ikke spildt tiden. De har måned efter måned slået egne slagsrekorder, og nu er man klar med den første af tre nye produktlanceringer. I denne måned lancerede de aioss Kreatin, som er det første af to nye add-on produkter til brandets eksisterende all-in-one-løsning.
"Målet er ekstrem kvalitet, men tilgængelig for flest muligt"

Jesper Wahlberg (Tv.) & Theodor Barington (Th.)
Theodor Barington, co-founder:
“Navnet aioss, som jo står for all-in-one supplement solution, har vi altid syntes var en lille smule misvisende. Vi er nemlig af den overbevisning, at den perfekte kosttilskuds-baseline for stort set alle er aioss, plus kreatin og omega-3. Derfor lancerer vi nu vores egen kreatin, og i løbet af foråret kommer også en aioss Omega-3.”
Jesper Wahlberg, co-founder:
“aioss OG-produktet vil altid være vores HERO-produkt, og du kommer ikke til at se os køre kampagner kun på kreatin. Vi vil altid lede med aioss. Men hvis du allerede er aioss-bruger, kan du nu tilvælge også at få kreatin sendt med som en del af din abonnementsløsning.”
En oplagt tanke er, hvorfor kreatin ikke bare er integreret i selve aioss-produktet?
Her svarer Theodor Barington:
“Det var faktisk noget, vi overvejede meget. I sidste ende blev det en strategisk beslutning. En af vores klare målsætninger var at skabe en kosttilskudsløsning af ekstrem høj kvalitet, men også til en pris, hvor flest mulige mennesker ville vælge aioss som en nem måde at optimere deres daglige mikronæringsstoffer på. Derfor har planen fra starten været at lancere kreatin og omega-3 som add-ons.”
'Hvordan får vi aioss til at smage som en fu%king Joe & The Juice?'
Men kreatin og omega-3 er ikke de eneste nyheder fra aioss. Inden for få uger lancerer brandet en ny version af deres eksisterende produkt med en smag, der ligger tættere på en frisk grøn juice.
Jesper Wahlberg fortæller:
“Briefet til vores flavour-partner var faktisk ret simpelt: ‘Hvordan får vi aioss til at smage som en fu%king Joe & The Juice?'”
Resultatet blev en variant, som Joe & The Juice-founder Kaspar Basse var en af de første til at smage, og Jesper fortæller stolt, at han gav den en “thumbs up”.
Theodor Barington:
“Det betyder også, at aioss fremover kommer i to varianter: Den originale version, som mange allerede kender, og en ny med en lettere, mere juice-inspireret smagsprofil. Den er designet til at være noget, man virkelig glæder sig til at starte dagen med.”
Vi glæder os til at følge Theodor, Jesper og resten af aioss videre på dontt.dk

Flere artikler som denne?
Hold dig opdateret på de mest spændende historier, tips og interviews.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det hele direkte i inboxen.
Allerede 60.500+ på listen. Vi sender ud 1 gang om ugen!


