Du har helt sikkert oplevet og set hendes arbejde før. Magasinforsider, portrætter, reklamer eller andre placeringer, hvor fotografiet spiller ind. I dag kan du møde en af Danmarks mest eftertragtede fotografer. Mød fotograf Petra Kleis, som er denne uges “creator” på dontt.dk.

Hvem er Petra Kleis?
Jeg er 37 år, bor på Nørrebro med mine tvillingepiger på 5 år og min kæreste. Jeg elsker mine venner og mit arbejde. ..Og min bil, selvom den koster mig en formue i reparationer.

Hvornår vidste du, at fotografi skulle være din levevej?
Det vidste jeg nok i virkeligheden først, da jeg fik en læreplads.. Alt gik pludselig meget stærkt fra, at jeg studerede Dansk på uni i Århus, til jeg pludselig var på vej til København for at starte som reklamefotograf-elev. Jeg kunnet intet, og på mange måde var det rent held, at jeg fik den læreplads, og rent held at det viste sig, at jeg var god til det, for jeg anede intet om kameraer, da jeg gik i gang! INTET!!!!

Hvordan ser din hverdag ud?
Jeg bliver vækket af mine døtre omkring kl. 6. Hvis jeg er heldig 6.30. Så spiser vi morgenmad, og jeg eller min kæreste afleverer dem i skole. Derefter tager jeg direkte på studiet.  Jeg har ofte shoots, der starter kl. 08, så det er lige på og hårdt. Det er ofte heldagsskydninger, så jeg er færdig omkring kl. 17. Har jeg skudt analogt, skal jeg lige have mine film forbi laboratoriet, og så er det hjem. Jeg er ofte mega træt om aftenen og går enormt tidligt i seng. Jeg har et ret sindssygt energiniveau i løbet af dagen, men det betyder også, at jeg crasher ret hurtigt om aftenen. Tidligt i seng er det nye sort. Jeg sover næsten samtidig med mine døtre. Jeg har opgaver næsten dagligt, så jeg arbejder mange timer, men jeg elsker virkelig også mit arbejde, så det flyder på en måde sammen med min fritid. Jeg har venner, der hader det, de laver, og det er jeg fandeme lykkelig for, at jeg ikke gør!

Hvor får du din inspiration fra?
Jeg er så heldig, at jeg får lov at fotografere så overdrevet mange fantastiske mennesker, og de giver mig så meget inspiration og energi! Jeg prøver altid at tage udgangspunkt i, hvem de er, og der kommer inspirationen helt automatisk.  Jeg føler mig meget sjældent ikke inspireret. Tværtimod har jeg næsten altid et klart billede af, hvor jeg vil hen, og hvad jeg vil lave, gudskelov.

Jeg siger “nej tak” til job hvor jeg kan mærke at jeg er “ligeglad”. Det er det mest priviligerede ved at være nået hertil. 

Petra Kleis

Hvornår gør du dig allermest umage?
Jeg gør mig faktisk nærmest altid helt vildt umage. I Danmark har vi en overdrevet mængde sindssygt dygtige fotografer, så jeg er konstant under pres for at præstere og gøre det godt, og derfor gør jeg mig virkelig altid meget umage! Jeg siger “nej tak” til job, hvor jeg kan mærke, at jeg er “ligeglad”. Det er det allermest privilegerede ved at være nået dertil, hvor jeg er kommet. Jeg kan sige “nej tak” uden at frygte for, om jeg kan betale min husleje. Det er pisse fedt! Til gengæld gør jeg også ALT, hvad jeg kan for at yde mit allerbedste på de job, jeg har.

Hvad betyder det for dig at gøre dig umage?
Det betyder at alt, forstået på den måde, at jeg med ro i maven kan sige “jeg gjorde mit bedste”. Er kunden ikke glad (hvilket meget sjælden sker, gudskelov), så er det ude af mine hænder, for jeg har gjort al det bedste, jeg kunne. Det giver ro og selvtillid. Jeg er min egen værste fjende, og er jeg selv tilfreds med egen indsats, så har jeg en god følelse i maven. Det værste kan næsten være, hvis kunden er super glad, men jeg ikke er tilfreds. Det er en underlig dynamik. Jeg kan ikke være uærlig, og det er både en styrke, men fandeme også en svaghed i den her branche

Hvor ser du dig selv om 10 år?
Forhåbentlig laver jeg kun opgaver, jeg elsker! Jeg laver en masse projekter, der gør noget godt for andre mennesker, og jeg har gjort en forskel i min branche ved at insistere på, at alle kroppe er smukke, og alle mennesker er smukke, gule som blå, tykke som tynde.. OG så kører jeg stadig i min elskede Land Rover Defender, som ikke er utæt mere, når det regner, og bare generelt starter når den skal.


Mere Petra Kleis?

Læs flere interviews med Petra her.