Det danske brand Rains afslører i dag, at de har ansat en ny CEO. Man har nemlig ansat Steen Borgholm, der tidligere har været direktør i Ecco. Dermed overtager Steen Borgholm CEO-rollen i Aarhus fra Jan Stig Andersen, der i stedet bliver CEO for virksomhedens nordamerikanske datterselskab.

I begge roller har den fortsatte vækst en stor rolle. Man har tidligere talt om, at omsætningen skal lyde på over 1 milliard kroner senest i 2025. Nu lyder det fra co-founder Daniel Brix Hassellager, at ambitionen alene i det nordamerikanske selskab er at øge salget til 500 millioner kroner over de næste 5 år.

Rains

"Rains er i gang med en transformation fra skandinavisk regntøj til et internationalt modebrand."

Daniel Brix Hesselager:

“Det nordamerikanske marked spiller en afgørende rolle for vores ambitioner, og vores succes er afhængig af en kompetent og erfaren ledelse, som er tæt på forretningen.”

Om ansættelsen af Steen Borgholm siger han:

“Vi er glade for, at Steen har påtaget sig rollen som virksomhedens nye CEO. Det er en omfattende opgave, som kræver de rette kompetencer og erfaring. Steen har skabt flotte resultater gennem sin karriere, og han er en person, som vi mener, passer til vores kultur,” fortæller Daniel Brix Hesselager.”

Co-founder Philip Lotko supplerer:

“Rains er i gang med en transformation fra skandinavisk regntøj til et internationalt modebrand. Det er en proces, som først lige er begyndt. Derfor værdsætter vi at få en erfaren CEO med kompetencer indenfor både strukturelle og marketingrelaterede aspekter til at bygge en global livsstilsvirksomhed.”


Rains er I øvrigt ved at bygge nyt domicil. Det kan du læse mere om her.

Rains

Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.