Google vil ikke finde på alternativer, når der fra 2022 bliver spærret for brugen af tredjepartscookier i Googles internetbrowser, Chrome. Der vil dog stadig blive holdt øje med alles færden på nettet.

Interviewet er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Thomas Brienstrup.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Google vil ikke have alternative værktøjer klar eller på vej til at spore brugeres individuelle færden på internettet, når internetgiganten i 2022 begynder at udfase de nuværende teknologier fra sin internetbrowser, Chrome.

Det lovede Google, der er verdens største udbyder af digital annonceplads, officielt onsdag.

Google vil fra 2022 indstille både brugen af og investeringerne i sporingsteknologier, som entydigt identificerer den enkelte bruger af internettet ved at følge med i, hvordan brugeren springer fra website til website.

Det sker i dag ved at bruge såkaldt tredjepartscookier. Det er små tekstfiler, som lagres på computeren, telefonen eller tabletten, og som rummer oplysninger om for eksempel, hvilket sprog man ser en hjemmeside på, hvilke dele af hjemmesiden man besøger og meget mere.

Cookierne har været brugt i årtier, men har i flere år været i skudlinjen, fordi de sender oplysninger til andre end den side, man besøger. Dermed kan Google og andre opbygge profiler over brugerne, deres interesser og handlemønstre og udnytte oplysningerne til at vise målrettede annoncer, eksempelvis når man anvender Googles søgemaskine, eller når man besøger netsteder, der viser annoncer, som kommer fra Googles annoncesystem. Man vil også vide, om den besøgende efterfølgende købte det annoncerede produkt.

Google lover nu ikke at indføre eller anvende andre teknologier i stedet for tredjepartscookierne eller lægge nye funktioner, som kan det samme, ind i Chrome, der er verdens mest benyttede internetbrowser.

Andre internetbrowsere som Mozillas Firefox og Apples Safari har tidligere som standard spærret for tredjepartscookier. Lige over 63 procent af alle viste internetsider ses dog gennem Googles Chrome. I Danmark er det ifølge netanalysefirmaet Statcounter lige over 57 procent. Og da mange tilmed er logget på deres Google-konto, mens de bruger Chrome, øges internetgigantens viden om dem markant.

Stadig målrettede annoncer

Det betyder selvsagt ikke, at sporingen ophører. Der vil fortsat blive holdt nøje øje med, hvor og hvordan vi færdes på nettet. Det vil blot ske på andre måder end hidtil, så der stadig dukker såkaldt relevante annoncer op, og så man fortsat vil se annoncer for kukure, efter at man søgte på en tyrolerkjole til en karnevalsfest.

For både Google, Facebook og mange andre lever af at sælge annonceplads, og den vil ingen købe, hvis de ikke har en vis vished for, at de når ud til de rigtige kunder. Cirka 80 procent af Google-imperiets samlede omsætning kommer fra annoncer, og Google sad i 2020 på 52 procent af den samlede, globale onlineannoncering for i alt 292 milliarder dollar svarende til 1.551 milliarder kroner, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal. Cirka 40 procent af alle penge fra annoncører til udgivere af hjemmesider på det åbne internet går ifølge analysefirmaet Jounce gennem Googles annoncesystemer.

Betydelige stramninger af lovgivningen om privatlivets fred i blandt andet Europa og udsigten til betydelige bøder, hvis lovgivningen overtrædes, har været med til at skubbe til beslutningen. Også folkestemningen er ændret. Der er i dag betydeligt større skepsis over for den enorme dataindsamling, som især internetgiganterne står bag. Den er oftest sket uden forudgående tilladelse, hvorpå dataene er blevet delt med andre bagefter.

Presset har fået giganter som Google, Facebook og Apple til langt mere synligt og bredt at give brugerne mulighed for at kontrollere, hvad giganterne ved om dem, og i mange tilfælde stoppe indsamlingen af visse data.

Viden samles i grupper

Fremover planlægger Google at give annoncørerne mere begrænsede og anonymiserede oplysninger om brugerne – eksempelvis om, hvor mange der har besøgt en produktside efter at have set en bestemt annonce. Det skal dog ske, uden at oplysningerne kan kobles op på en bestemt bruger.

Dette skal ske ved at bruge algoritmer, altså matematiske formler, som samler brugere med samme adfærd på nettet i grupper over et vist antal personer. Derefter vises annoncer, som denne gruppe formodes at have interesse i ud fra deres adfærd.

Målrettede annoncer, der bygger på data, som virksomheder selv modtager direkte fra brugerne, vil også leve videre.

»At holde internettet åbent og tilgængeligt for alle kræver, at vi alle gør mere for at beskytte privatlivets fred – og det betyder et farvel til ikke blot tredjepartscookier men også til enhver teknologi, der bruges til at spore brugere individuelt, når de bruger nettet,« skriver Google på sin officielle blog.

Myndigheder ser på Googles nye tiltag

Blandt andet de britiske konkurrencemyndigheder er ved at undersøge, om Googles fremtidsplaner vil medføre, at internetgiganten ved at spærre for tredjepartscookier, som også mange andre annoncesystemer benytter sig af, vil dominere onlineannonceringen i endnu højere grad.

Google har i forvejen en betydelig direkte viden om brugerne gennem sin søgemaskine, som er verdens mest anvendte, og via YouTube, der er verdens største videotjeneste.

Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål om Googles fremtidige løsninger, mener Jonathan Mayer, som er professor i datalogi og offentlig politik ved Princeton University i USA.

»Disse forslag ligner noget fra et selskab, som er under enormt regulatorisk pres og forsøger at finde et fornuftigt sidste øjebliks-kompromis til at holde regulering stangen. Google har nu klaret den lette del, men har ikke klaret de svære spørgsmål,« siger han til Wall Street Journal.