Siden vores ( Dontt.dks ) start i 2012 er der virksomheder / personligheder som er gået igen. Fælles for dem alle er, at deres forretning/ideer er vokset/lykkedes og de fortsat er sultne. En af dem er Les Deuxs stifter Andreas von der Heide.

Vi mødte Andreas von der Heide på Les Deuxs 800 kvadratmeter store kontor på Frederiksberg. Der er sket meget siden hans første indlæg i 2012 ( Læs det her ), og kontoret føltes da også cirka 800 gange større end det lille 2 mands kontor for 7 år siden.

Hvordan har din rolle ændret sig ift. til dine første år i virksomheden?
Min egen rolle har ændret sig sindssygt meget. Jeg er stadig i spidsen af “front-office”, men hele det hold, jeg har bag mig, er forstærket. I dag er jeg mest ude ved kunder, forhandlere, distributører og agenter. Jeg skal ud og give dem vores ”Les Deux vibe”. Det kræver mange rejser, og mange lange dage. Det kræver det bare. Vi har virkelig slået igennem nu i nogle store lande. I år har vi rundet 80 butikker i både England og Tyskland f.eks. med nogle meget store kæder / stores imellem.

Du snakker om “holdet bag dig”. Hvor har I forstærket jer?
Vi har fået specialister og spidskompetencer ind i alle vores afdelinger. Vi har alene i år ansat 7 her på kontoret på Frederiksberg, ligesom vi har fået 4 nye på lageret. Vi har hentet lagerchefen hos Ilse Jacobsen. Vores design- og produktionsafdeling har fået ny chef i Nicolaj Jessen, som er kommet fra Norse Projects og tidligere Bestseller. Vi har styrket vores salgsafdeling markant med Morten Faarbæk fra Sand, og så har vi ansat en COO i Mette Schwartz, som kommer fra KMD.

Hun er med til at sætte helt nye standarder i virksomheden omkring alle processer.

I har taget “salget” tættere på jer, og ansat flere salgskompetencer internt. Hvorfor? 
Det er hele vores strategi. Jeg tror, at vi vinder kampen ude på gulvet. Vi har altid været stærke på de personlige relationer. Folk vil gerne Les Deux, og vi vil gerne dem. Sådan har Les Deux altid været. I den kommende tid bliver vi også endnu mere datadrevne. Dermed sikrer vi os, at vi fortsat har fingeren på pulsen, og kan følge med ift. også at skalere forretningen.

Siden 2012 har du skrevet et tocifret antal indlæg her på siden, som selvfølgelig altid har handlet meget om Les Deux. Men din familie har også altid fyldt meget. Hvordan hænger det sammen, når du er så meget væk?
Det er sindssygt hårdt at være så meget væk. Jeg kan ikke være lige så meget tilstede, men når jeg er der er jeg der 100% og de betyder alt.

Men når jeg er hjemme, så er jeg der 100%. Derfor er jeg også personligt af alle sociale medier. Det tog for meget tid.

Her til sidst. Alle snakker om salg, exits osv. Vi ved der har været henvendelser. Men skal I snart sælge Les Deux?
Nej, er du gal? Vi har masser af opgaver endnu. Jeg tænker slet ikke i et salg. Vi skal videre!