Billederne nederst i denne artikel stammer fra Matas’ seneste marketingkampagne, som bliver rullet ud nu her og igennem hele efteråret i alle deres butikker og digitalt. I den verden er kampagner hverdag, men det er retouch-fri billeder til gengæld ikke.
Men det har Matas taget et valg om at benytte sig af nu. Kort og godt betyder det, at der ingen redigering er på modellens krop, og at du dermed tydeligt vil kunne se hudfolder, ar, rande og andet, som normalt ville ryge i retoucheringen.
Bag kampagne står den eftertragtede fotograf Petra Kleis. På trods af at hun har været en af de mest benyttede i mange år med alt fra magasiner, portrætter og kommercielle foto, er det første gang nogensinde, at hun har skudt en kampagne, hvor hendes kunde ville have retouch-fri billeder.
Petra Kleis
Petra Kleis: Det er et stort skridt
”Jeg synes, det er et stort skridt, når en kommerciel kunde vælger ikke at ville ændre på de billeder, de får produceret. De skal være, som de er. De løfter et ansvar, som de fleste kæmpestore virksomheder burde løfte. Det er da helt fantastisk, og det er mega sejt,” sagde Petra Kleis til Journalisten.
I følge Petra Kles, er det noget, vi kommer til at se mere og mere:
”Retouch-fri billeder er det nye, tror jeg. Jeg tror også, at mærkning, som er kommet i nogle lande, der viser, hvis et billede er retoucheret, vil skubbe på udviklingen. Virksomheder vil gerne undgå det mærkat. Hvis flere begynder at gå i den retning, så tror jeg helt sikkert, det vil ændre på noget i forhold til, hvordan vi ser os selv, og kan give en større accept af, hvordan vi ser ud.”
Matas: Det er et vigtigt budskab for os
Janne Andernsen, Chefen for marketing i Matas fortæller, at ideen er groet hos Matas selv og altså ikke kommer på baggrund af en efterspørgsel fra kunder.
Hun udtaler:
“Vi gør det, fordi vi synes, det er rigtigt for Matas-brandet. Det er mangfoldige billeder og mennesker, som vi ser ud. Og det er egentlig det billede, vi gerne vil vise og afspejle. At vi ikke opfatter det, som man måske før har retoucheret, som fejl. Det, synes vi, er en del af at være menneske. Det er et vigtigt budskab for os.”
Billeder fra kampagnen:
Fotograf på alle billeder: Petra Kleis
Tilmeld gratis
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.
Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”
Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.