Samtale med Martin Dean, co-founder af Mighty Monday.
I hjertet af København finder man det innovative marketingbureau Mighty Monday, hvor kreativitet og strategi går hånd i hånd for at skabe resultater for virksomheder.
En af partnerne bag bureauet er Martin Dean, som er kendt for både at have en stor brandforståelse, men også for at udfordre de traditionelle marketingprincipper.
I denne artikel dykker ned i Mighty Mondays rejse, deres vision for fremtidens marketing og hvordan Martin Dean gerne vil fortsætte med at bryde grænserne i branchen.
Vi oplevede alt for meget bøvl mellem f.eks. et Facebook- og et Google bureau!
Martin Dean, co-founder af Mighty Monday
Martin, Mighty Monday har rundet 3 år, og der er sket rigtig meget i jeres korte historie. Hvor er I lykkedes, og hvor er I blevet klogere?
“Overordnet set er vi lykkedes med at skabe den vision, som vi ønskede med Mighty Monday.
For 3 år siden sad vi i partnergruppen og talte om hvilken retning vi skulle gå i. Enten kunne vi fortsætte med ‘performance marketing’, som vi jo kom fra, eller også kunne vi tilbyde et bredere marketingprodukt. Vi valgte det sidste og sammensatte et team, der kunne levere alt inden for den digitale del.
Derfor var det også vigtigt for os, at vores kunder samlede alle sine marketingaktiviteter hos os.
Vi oplevede alt for meget bøvl mellem f.eks. et Facebook- og et Google-bureau. Vi kunne godt se, hvor begrænset man som performance-bureau var ved at blive. Det gælder alt fra tracking til data og decideret lovgivning. Men ved at være vores kunders eneste digitale partner, så behøvede vi ikke at være fanatiske omkring hvor værdien blev skabt. Så bliver fokus udelukkende på at skabe mere værdi. Samtidig er budgetterne mere flydende mellem de forskellige kanaler.
Det er en svær øvelse, hvis man er flere bureauer på.
Så for at svare på dit spørgsmål. Så er vi i den grad lykkedes og har den rigtige retning. Men vi er naturligvis også blevet klogere på mange ting. Især på vores egen organisering. Vi startede med at have 8 afdelinger, der alle havde sin leder. Det var virkeligt et stort ‘stort brød’ at slå op fra starten. Vi tabte nogle tydelige synergier mellem disciplinerne. I dag har vi 4 afdelinger. Det kan måske lyde som en spareøvelse, men det det er det ikke. Vi har konsolideret afdelinger for at få samlet knowhow på tværs af vores specialister. Så der er vi både blevet bedre og klogere.”
Det handler om at være tydelig i sit brand!
Hvis man er en af dine mange tusinde følgere på LinkedIn, så er man næppe gået glip af dine indlæg om; “vigtigheden af at bygge et brand”.
Handler det egentlig “bare” om at distancere sig fra performance bureauerne?
“Først og fremmest er det ikke et enten-eller. Men igen skal vi skrue tiden 3 år tilbage. De bedste cases, som vi tidligere havde arbejdet med, var de virksomheder som havde et tydeligt brand. Dem, som havde tænkt over, hvem de gerne ville være noget for. De vidste, hvilken position de havde i markedet, hvordan de skulle kommunikere, og hvem de skulle kommunikere til. Det gør bare en forskel på din performance.
Men igennem de sidste mange år, så er der mange, inkl. os selv, der er blevet skolet i, at branding er et biprodukt af rigtig god performance marketing. Den holder bare ikke i længden, især ikke med de begrænsninger, som vi talte om tidligere (tracking, lovgivning osv.).
Så det er misforstået at tale enten-eller. At bygge et brand er ikke bare noget som man tror styrker din performance. Det er evidensbaseret. Jeg er ikke i tvivl om, at mange brands spilder penge på deres performance marketing, fordi de ikke har styr på deres brand. Forstå mig ret, man kan komme langt med performance marketing, men man kan komme meget længere, hvis man benytter både performance marketing og branding. Branding giver en multiple til performance marketing. Man ser op til 300% bedre performance over tid.”
AI skal tage rugbrødsarbejdet!
Men hvis man så godt kan nikke genkendende til nogle af de ting, du siger, men måske har været igennem en hård periode og ikke har haft ressourcer til at bygge et brand – og måske har kæmpet fra måned til måned. Hvordan griber man det så an?
“Det er en vildt fed snak at have med virksomheder, for det er situationen for rigtig mange. Vores forretning består af omkring 70% “performance marketing”, så det er heller ikke fordi, vi er ude at lave de absolut største brandkampagner for vores kunder.
Vi vil jo aldrig bare ‘rive plastret af’ og rykke alle pengene til at bygge et brand fra den ene dag til den anden. Det er en proces, som vi sætter op med kunden. Det handler om gradvist at flytte noget. Vi kan sagtens vækste en forretning samtidig med, at vi løbende rykker mere budget til brand. Men det er altså også misforstået, at brand ikke driver salg. Brand skal også måles.”
Hvis vi så zoomer lidt ud fra jer og kigger på det marked, som I er en del af! Hvad ser du?
“Det er virkelig et uforudsigeligt marked. Du har AI, som bare kommer buldrende. Det bruger vi rigtig mange ressourcer på at være opdaterede på og kunne udnytte sammen med vores kunder.
På salgssiden har vi en række udenlandske aktører, herunder webshoppen Temu, som ikke spiller efter samme regler som danske og europæiske virksomheder, og sådan kunne man blive ved med udfordringer og muligheder.
Men alt sammen spiller ind i tanken om at bygge et brand. Vi skal f.eks. bruge AI til at tage rugbrødsarbejdet. AI skal gøre vores arbejde sjovere og i mens skal vi bygge nogle fede brands. Der kan Temu aldrig slå danske virksomheder. Men på alle andre områder kan de måske, med de økonomiske muskler som de har. Jeg tror det kreative bliver afgørende i fremtiden. Marketing handler i høj grad om at skabe sig en position i markedet.”
Det fortjener virksomheder ikke!
Og hvis vi så zoomer lidt tilbage på dig og Mighty Monday. Hvilke år ser I ind i?
“Vi investerede rigtig meget i 2023. Det gjorde vi dels i et udviklingshus, og så købte vi et kreativt content bureau. Vi flyttede til et kontor, der er dobbelt så stort, og har ansat mange nye medarbejdere. Så det har bare kostet penge, og måske investerede vi lidt for meget på den lange bane. Men nu er vi 100% gearet til fremtiden og de udfordringer, som vores kunder står overfor. Så den næste tid handler om at have styr på vores ‘core’ i forretningen. Det kommer 2024 til at handle om, og så ser vi igen ind i en vækst i 2025. Men retningen er vi ikke i tvivl om.”
Og 1000-krones spørgsmålet. Hvor finder du dit drive til den her rejse?
“Det lyder så banalt, men jeg synes bare, at marketing er fedt. Jeg ser stadig rigtig meget dårlig marketing. Måske er teknikken fin, men jeg ser bare så meget dårlig kreativitet. Det fortjener gode virksomheder ikke. Så jeg ser et kæmpe marked for os. Markedet er gigantisk. Så det gør mig enormt sulten. Det er spændende for mig at se de muligheder. Det motiverer mig. Derudover har vi fået opbygget en fed arbejdsplads i Mighty Monday, vi har et godt ry, og nogle dygtige medarbejdere. Jeg er stolt over de kunder, som vi arbejder med.”
Bliv opdateret på 5 min - hver uge!
Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.