Verden er forandret efter coronakrisen. Googles topchef i Danmark, Malou Aamund, kalder på et opgør med langsigtede strategiplaner. Der er brug for at kunne træffe beslutninger i nuet, mener hun. Og så er der en regning, der ligger og venter.

I samarbejde med Berlingske bringer vi dette interview med Malou Aamund . Artikel er skrevet af Sebastian Persson og billeder fra Asger Ladefoged. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Asger Ladefoged

Da coronakrisen lagde landet øde tilbage i marts, afslørede søgninger på Google et studie i menneskelig adfærd. 11. marts, da Danmark lukkede ned, gik alt i stå. Kort efter begyndte folk at søge på hamstring og online handel.

Da det begyndte at aftage, skete der noget nyt. Mange søgte på sunde fødevarer, der kunne booste immunsystemet. Det blev efterfølgende afløst af »comfort food«. Folk købte snacks og alkohol i stedet.

Google-søgninger på tøj fortæller også deres egen historie om krisen.

Den første tid i krisen faldt tøjsalget til jorden med et brag. Det eneste, der siden begyndte at stige, var salget af børnetøj.

»Sikkert, fordi folk er derhjemme og kigger mere på deres børn end normalt og pludselig opdager, at de er vokset ud af tøjet for længst,« siger administrerende direktør for Google Danmark Malou Aamund, der beretter om tendenserne.

To måneder senere, da åbningen af cafeer og restauranter kom på tale igen, begyndte søgningerne endnu en gang at ændre sig:

Nu var det kjoler og sko, som nærmest overgik niveauet for samme periode sidste år.

»For mig har den største læring af krisen været at se, hvor hurtigt verden forandrer sig fra dag til dag, og hvor hurtigt den plan, du sidder med i dag, kan vise sig at være fuldstændig uaktuel om en uge. Man skal være hyperopmærksom på virkeligheden derude. Det kalder på et opgør med den måde, vi leder på. Ikke alene over for forbrugerne og omverdenen, men også internt i virksomhederne. Mange af toplederne i dag er skolet op gennem 1990erne og 2000erne, hvor verden var mere forudsigelig. I dag skal du have nogle andre værktøjer i kassen,« siger Malou Aamund.

Google-søgningerne viser ifølge hende, at dansk erhvervsliv står over for en stor forandring for at tilpasse sig den »enorme omskiftelighed«, der har været kendetegnende for krisen – og som hun tror bliver kendetegnende for fremtiden.

Den 50-årige erhvervsleder har stået i spidsen for Google Danmark siden 2016 og placerer sig således helt i toppen af dansk erhvervsliv. Hun har både ledende stillinger i IBM og Microsoft på CVet. Fra 2007 til 2011 var hun valgt ind i Folketinget først for Ny Alliance, der siden blev til Liberal Alliance, men skiftede i 2008 til Venstre.

Et opgør med langsigtede planer

»Jeg tror, at krisen har været et wakeupcall for mange. Noget af det har været positivt; eksempelvis tror jeg, at mange er blevet forbavset over, hvor relativt nemt det har været at få folk til at være produktive hjemmefra. Omvendt har udfordringen været, at alting er blevet fuldstændig uforudsigeligt. Det gælder både, hvordan forbrugerne reagerer, og hvordan ens forsyningskæde bliver ramt,« siger hun.

Hun kalder det en »ledelsesmæssig stor opgave« at finde den bedste måde at arbejde hjemmefra. Googles interne undersøgelser viser, at mens produktiviteten faktisk er steget, er medarbejdernes velbefindende mere udfordret.

»Det er en stor opgave både at sikre medarbejdernes produktivitet og velbefindende. Men det er viden, vi kan bruge til at indrette fremtidens arbejdsplads. Selv om det er på en tragisk baggrund, er det en krise, vi kan lære noget af,« siger hun.

Hvad angår driften af virksomhederne gennem krisen – og ifølge Malou Aamund også fremadrettet – bliver evnen til at handle hurtigt afgørende.

»I dag skal man både opbygge mere robusthed i sine beslutninger, men også kunne lede i realtime. Man skal være i stand til at træffe beslutninger i nuet, og det kræver enormt meget af erhvervslivet, for der er mange, som har tre- eller femårsplaner. I dag bliver man indhentet af virkeligheden, og det bliver en helt anden måde, man skal udvikle sin forretning fremadrettet.«

Selv mærkede hun krisens alvor tidligt. Mens 11. marts vil stå malet på væggen som den dag, Danmark lukkede ned, og coronavirkeligheden indtraf, var Google-direktøren allerede begyndt at rette opmærksomhed mod udbredelsen af virussen i begyndelsen af februar.

Hun skulle på ferie på Bali og købte allerede da masker til familien, men blev mødt med undren i sin omgangskreds. Da hun kom hjem fra Bali, begyndte tingene at tage fart, og som stor international virksomhed gik en større beredskabsmekanisme i gang.

»Jeg var til en middag med en række andre CEOs, og de syntes, at det lød lidt vanvittigt, hvad der blev sat gang i hos Google. Man undervurderede krisen på det tidspunkt,« fortæller hun.

"Jeg tror, at krisen har været et wakeupcall for mange"

Malou Aamund

En krise, der både fik det bedste og værste frem i os

Krisen var på mange måder en todelt oplevelse, synes hun i dag.

»Krisen fik både det bedste og det værste frem i os alle sammen. Det bedste i form af en utrolig medmenneskelighed, nabofællesskaber, offervilje og lysten til at hjælpe hinanden.«

»Samtidig så vi en ekstrem grad af egoisme og en øget ulighed. Særligt er det tydeligt nu, når jeg taler med folk, som er lidt bedre stillet, at man kan høre folk sige ting, som at de har fået noget godt ud af krisen, eller at den har været en eksistentiel tænkepause. Det er tragisk, når der på globalt plan er drevet mange millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom, og bare i Danmark har vi set, at flere kvinder udsættes for vold i hjemmet, børn fra svære vilkår har fået det sværere, og dem med psykiske sygdomme er blevet ekstra udsatte alene i deres egne tanker,« siger Malou Aamund.

Samtidig kalder hun krisen for et »tigerspring« ind i fremtiden.

»Vi har set, hvad det er for en verden, vi kommer til at operere i, og hvordan vi kommer til at arbejde sammen.«

En bedre eller dårligere verden?

Hvis vi fraregner sygdommen og dødsfaldene, er verden så et bedre eller dårligere sted nu end før coronakrisen?

»Samlet set er vi et værre sted, og vi står foran en stor manddomsprøve. Hvis du kigger på de fleste job i de største europæiske lande, er rigtigt mange på offentlig støtte, så selv om der i øjeblikket er en spirende optimisme i Danmark, kører de største lande i verden med en økonomi på steroider. Vi har ikke det rigtige billede af omfanget af den økonomiske krise endnu, og vi skal finde ud af, hvordan plastret skal rives af,« siger hun.

Hun peger på, at det bliver et »benhårdt udskillelsesløb«. Der vil komme både store vindere og store tabere. Danmark står i en god position, men der venter en kæmpe omskoling som både samfund og som virksomhed.

»Mange virksomheder vil lukke, men nye vil også komme til. Det hele kommer til at afhænge af, hvor gode vi er til at håndtere omstillingen, hvor gode vi er til at skabe ny innovation og nye job. Hele det her forløb havde man måske regnet med ville tage 10 eller 15 år, men det blev accelereret benhårdt,« påpeger hun.

I krisen har vi talt meget om samfundssind, og der har været diskuteret både ejerskabsformer og huslejebetalinger i forlængelse af statens hjælpepakker. Er der sket et skred i, hvordan vi ser erhvervslivet som en del af samfundet?

»Jeg synes, der er sket et stort skred. Tidligere kunne mange virksomheder klare sig med, at de havde nogle pseudoværdier, der alle sammen minder om hinanden. Dem har de reelt skullet finde frem nu over for både kunder, forhandlere og staten.«

»Vi stiller alle sammen større krav til hinanden. Forbrugerne stiller meget større moralske krav til virksomhederne, virksomheder stiller store krav til staten, men staten stiller også store krav til os. Og de kommer til at stille endnu større krav nu. Man kan sige, at staten har hjulpet mange virksomheder, da det gik ned ad bakke, men når de kommer op igen, vil staten også føle, at de kan stille nogle krav til virksomheder; om det så er til grønnere omstilling, eller hvad det nu er. Der kommer en helt anden afhængighed, som vi ikke har været vant til tidligere,« siger Malou Aamund.

Er det et problem?

»Det kommer an på, hvordan de krav kommer til at se ud. Men vi ved jo alle sammen godt, at der er en kæmpe regning, der skal betales,« siger hun.