Det handler hverken om guld eller direkte konkurrence i tabellen, når F.C København tager i mod Brøndby på søndag. Men alligevel er det kampen, som tager den største opmærksomhed i runden, når Danmarks 2 mest eksponerede mandskaber og rivaler tørner sammen i PARKEN.

Det bliver også første gang siden februar, at der er mere end 500 tilskuere i PARKEN pga. coronavirussen. Til kampen er der nu adgang for 9.500 sæsonkortholdere og partnere. I den forbindelse er den nye FCK-direktør Lars Bo Jeppesen ude med en stor opfordring.

Til FCK.DK siger han blandt andet:
“Vi ønsker altid passion og engagement fra tribunerne til vores kampe, det er en essentiel del af fodbolden. Vi skal dog også igen understrege, at det bliver en anden måde at gå til fodbold på og det er helt afgørende, at vi sammen løfter den store opgave.”

Efterfølgende har Lars Bo Jeppesen også fortalt, at Uefa følger Derbyet tæt, og (blandt andet) på baggrund af den kamp, vil vurderer om hvor mange tilskuere der kan komme til Europa League kampen mod Istanbul. 

LARS BO: VI GLÆDER OS! 

Lars Bo Jeppesen uddyber ovenstående i en direkte besked til fans og partnere:

Vi har lagt utroligt mange timer i at gøre planerne klar for at kunne få fans ind igen, men det er kun med jeres hjælp, at vi kan komme i mål og få gennemført kampen på den rigtige måde. Derfor er det helt afgørende, at I hjælper os på søndag ved at overholde alle anvisninger.

Der er ingen tvivl om, at vores mål er at komme tilbage til fuld kapacitet, og at vi igen kan gå til fodbold frit med masser af stemning på stadion. Forudsætningen for, at vi kan nå derhen er, at vi sammen viser, at vi kan løse den opgave, der er foran os lige nu. Kan vi ikke det, så bliver vejen tilbage længere og sværere.

Derfor understreger jeg igen, at vi har brug for jeres hjælp til at komme godt gennem Derbyet. Både med opbakningen fra jer til drengene på banen, men altså også ved, at vi gør tingene, som vi skal.

Vi glæder os enormt meget til at se jer!

HAR DU SET?

Vores bornholmerguide er online!  Følg med her. dontt.dk/bornholm 
SIMPELT, LÆKKERT OG OPDATERET BORNHOLMSK OVERBLIK