I dag kan vi fortælle, at Magasin har købt yderligere aktier i det danske eyewear-brand MessyWeekend og ejer nu 60 procent. Med det nye ejerskab står brandet klar til næste vækstfase – både internationalt og på wholesale-markedet, hvor store aftaler allerede er i hus.

Vi har længe fuldt MessyWeekend tæt – og så sent som lige før sommer kunne vi fortælle, at MessyWeekend satte turbo på med tocifret vækst og global oprustning. Nu tager eyewear-brandet endnu et skridt mod at blive et stort internationalt brand.


"Vi er utroligt stolte af at have skabt et brand, der bliver solgt i mere end 40 lande"

MESSYWEEKEND

Mads Koch, co-founder og CEO i MessyWeekend fortæller:

”Vi er utroligt stolte af at have skabt et brand, der bliver solgt i mere end 40 lande og har haft mange hundrede millioner besøgende på vores kanaler fysisk og online gennem de seneste otte år, og som Magasin virkelig tror på vores vision for. Vi er helt overbeviste om, at det nye ejerskab med Magasin i spidsen kommer til at sætte fart på vores mål mod at blive verdens førende independent eyewear brand.”

Samtidig får Mads et ekstra skulderklap: Han fortsætter som ene CEO på posten, hvilket tydeligt viser, at Magasin tror på den nuværende strategi og de muligheder, der allerede er skabt.

Stormagasinet ser det som en naturlig del af strategien om at opbygge en portefølje af danske brands med internationalt potentiale.

"Med MessyWeekend tager vi endnu et vigtigt skridt i vores strategi om at udvikle og løfte danske brands med internationalt potentiale"

Magasin du Nord

Sandra Garder Abrahamsen, Head of Corporate Communication & PR i Magasin, siger:

”Med MessyWeekend tager vi endnu et vigtigt skridt i vores strategi om at udvikle og løfte danske brands med internationalt potentiale. Brandet har på kort tid vist, at de kan skabe både community og efterspørgsel på tværs af markeder, og det matcher vores ambition om at samle og udvikle de mest relevante brands i Magasin-regi. Vi ser frem til at accelerere væksten – særligt gennem wholesale og de internationale muligheder, der allerede er åbnet.”

MessyWeekend har på få år skabt en stærk position inden for eyewear med skarpt design, tydelig identitet og fokus på Gen Z. Med Magasin som majoritetsejer er brandet klar til næste vækstfase – især på wholesale-markedet, hvor store internationale aftaler allerede er i hus. Ifølge Mads Koch er indsalget til sommeren 2026 vokset med mere end 100 %, og antallet af MessyWeekend-forhandlere verden over mere end fordobles.

Mads Koch uddyber:

”2025 har været et konsolideringsår for MessyWeekend, hvor vi har styrket vores interne processer og forfinet vores brand-strategi. Vi har testet adskillige sub-brands i vores house of brands-strategi, åbnet vores første forretninger i Asien og startet samarbejde med nogle af de største internationale kunder i vores segment. Dét nye fundament er vi klar til at lancere i 2026, og det bliver første skridt på rejsen mod en endnu stærkere forretning.”

Co-founder træder ud

Som led i ejerændringen træder co-founder Marc Østerskov ud af virksomheden. Han roser rejsen og fremhæver, at Magasins overtagelse af hovedparten af aktierne understreger tilliden til brandet:

”Jeg er stolt af, hvor langt vi er nået på otte år. Rejsen har været både intens og lærerig, og nu er det det rette tidspunkt at give stafetten videre. At Magasin nu overtager det primære ejerskab understreger deres tillid til både brand og forretning, og som majoritetsejer bliver de den ideelle partner til at løfte MessyWeekend til næste niveau,” siger Marc Østerskov.

Blazar Capital er heller ikke længere en del af MessyWeekend.


WEEKLY BRIEF

Kultur, business & inspiration – direkte fra København til din inbox. Allerede 55.500+ på listen.
Vi sender ud 1 gang om ugen!

Privacy Preference Center