Julen er forlængst rullet ud i Tivoli. Men der sker meget mere i den legendariske gamle have i København. Tivoli er snart klar med en ny rutsjebane. Den hedder “Mælkevejen”, vejer samlet 115 tons og kostet 55 millioner. Den erstatter “Odinexpressen”, som efter 30 år og 30 millioner gæsteture er blevet “pensioneret”
Tivoli lover underholdning for både vovehalse og familer med børn. Den rager 2,5 meter højere op i luften end forgængeren, Odinexpressen, og derudover står en helt ny og farverig startstation klar. Samtidig er den både vildere, sjovere og hurtigere end sin forgænger, og der er helt sikkert tale om en kommende favorit blandt gæster med hang til sus i maven.

Martin Tjørnum, projektleder i Tivoli siger om arbejdet på Mælkevejen:
”De sidste mange måneder har vi arbejdet om natten for at blive færdige til tiden. Der er rigtig mange ender, der har skullet gå op for at få det til at lykkes, og vi glæder os enormt meget til at vise Mælkevejen frem for gæsterne.”

Tivolis pressechef Torben Plank siger:
”Vi er på rekordtid blevet færdig med den nye rutsjebane Mælkevejen, der klar er årets største forlystelsesnyhed. Kollegaerne har knoklet i døgndrift og nu er vi klar med en rigtig fed julegave til vores forlystelsessyge gæster med hang til solide sug i maven.”

 

FÅ ET SMUGKIG HER…..

De seneste mange måneder har vi arbejdet om natten for at blive færdige til tiden. Vi glæder os helt vildt til at vise "Mælkevejen" frem nu for vores gæster.

Martin Tjørnum, projektleder i Tivoli


KORT OM MÆLKEVEJEN:

Navn: Mælkevejen
Producent: MACK fra Tyskland
Forlystelse model: Powered Coaster
Længde: 300 meter
Samlet kapacitet: 38 gæster ad gangen
Antal vogne: 10
Højde: 16 meter
Hastighed: 36 km i timen
G-Kræfter: 3,6 G
Min. højde for passager: 130cm eller 100cm sammen en voksen
Investering: Knap 55 mio. kr.
Udvikling: Tivolis Kreative Udvikling
Arkitekt: Jonathan Gress Wright
Design: Will Gurley
Lys Design: Jesper Kongshaug


DONTT.DK TROR PÅ EN STÆRK HOVEDSTAD I ET LILLE LAND!