I forbindelse med Black Friday, lukkede tøjbrandet Mads Nørgaard deres webshop, og stoppede for salget hele fredagen.

Meldingen var, at man synes Black Friday var: “et skingert arrangement” og at sælge varer sådan en dag var: “disrespekt for kunder, varer og naturen!”

Det omtalte vi i en kommentar, som vi kaldte “PR piveri fra Mads Nørgaard”. Vi beskrev det mere som “en tam reklamekampagne, end en filosofi og ambition.” Det lyder hult, når man er et af de fremtrædende tøjbrands, der holder flest udsalg/lagersalg. Mere end 50.000 læste vores indlæg, hvilket medførte en masse kommentarer på sociale medier og et hav af e-mails/reaktioner direkte til os. En af de e-mails var fra Mads Nørgaard. Det var hverken hans PR afdeling, eller bureau men Mads Nørgaard selv. Det er vi selvfølgelig glade for. Han ville meget gerne komme med sin version / svar på vores spørgsmål. ( Skriftligt ) Nogen vil kalde det yderst kortfattede svar.

Men dem  bringer vi selvfølgelig med største fornøjelse fra det populære tøjmærke:

Mads Nørgaard skriver:
Vi lever af at sælge varer, og jeg elsker at sælge varer.

Vi holder selv udsalg ind i mellem, i vores butikker i januar eller august og i vores engros-firma gerne i Nørrebrohallen to gange om året – og vi har gerne en bod på Roskilde-festival.

Mit forbehold overfor Black Friday går på den tone det hele foregår i, for ret beset er det jo bare endnu et udsalg. Jeg synes det er et skingert toneleje, som om jeg ikke bryder mig om.

Spørgsmål fra os: En af jeres grunde til ikke at holde Black Friday er pga. “naturen” Er tøjet ikke allerede produceret? I vil jo godt sælge meget til jeres lagersalg osv?
Mads Nørgaard: Se ovenfor.

Spørgsmål fra os: Apropos lagersalg. Så er i et af de fremtrædende og populære brands, der vel holder flest store lagersalg? ( eks. dem i Nørrebro Hallen ) I har et kæmpe udsalg med på Roskilde Festival.
Er det ikke lidt det samme?
Mads Nørgaard: Se ovenfor.

Spørgsmål fra os: I skriver at Black Friday er det modsatte, som verden har brug for. Hvad gør jeres virksomhed? Fx. I forhold til bæredygtige løsninger?
Mads Nørgaards svar: Vi arbejder med en større udfoldet strategi om bæredygtighed, som vi kalder A Human Fashion. Man kan finde den på vores hjemmeside.

Spørgsmål fra os: Mange af jeres egne forhandlere sælger jeres produkter på Black Friday! Så I helst, at de ikke gjorde det?
Mads Nørgaards svar: Ja.