“Jeg skulle ikke have moraliseret og sidde med en løftet pegefinger og fortælle hvad man må og ikke må i forbindelse med Black Friday.”

Sådan lyder det nu fra den legendariske tøjmand, Mads Nørgaard i podcasten “Den Nye Standard”. Det sker efter, at han de sidste mange år offentligt har været ude at kritiserer Black Friday.
Han kaldte det blandt andet et “ækelt arrangement uden omsorg for varen, kunderne eller naturen”.


Mads Nørgaard

Det blev for stædigt!

Budskabet delte i den grad vandene. For helt objektivt kan der sagtens være argumenter for at konceptet har taget overhånd. Omvendt kaldte mange der for et skingert PR-stunt, når Mads Nørgaard selv holder store udsalg på andre tider af året og endda er kendt for sine store outlets i Nørrebrohallen.

Politikeren Alex Vanopslagh sagde blandt andet på dontt.dk:
”Det kan jo ikke passe, at Mads Nørgaard ‘elsker at sælge varer og holde udsalg’, men når andre forretninger gør det på Black Friday, så er det ‘disrespektfuld overfor kunderne, varerne og naturen.”

Sidst men ikke mindst, så har man i alle årene alligevel kunne købe Mads Nørgaards produkter på Black Friday ved alle deres forhandlere. Men nu har “piben” altså fået en anden lyd.

I podcasten siger Mads Nørgaard blandt andet:

“Jeg tror jeg i første omgang misforstod konceptet. Jeg troede det var noget for elektronikbranchen. Så vi lukkede de første år vores webshop. Jeg troede (Black Friday) var web.

Det er det jo ikke. Det er jo en samlet stor forbrugsfest.

Det var for at få en snak om; “Skal der forbruges så meget?” Men jeg anerkender selvfølgelig at det er en fantastisk hvis man er på udkig efter en fladskærm og man kan få den til halv pris. Jeg har ikke noget imod udsalg. Jeg skulle ikke have moraliseret og sidde med en løftet pegefinger og fortælle hvad man må og ikke må.

Det blev lidt for stædigt og jeg fik malet mig op i et hjørne. For som en sagde til mig. “Fair nok at du lukker din webbutik i protest mod Black Friday, men hvis du havde lukket alle dine forretninger Black Friday, så ville jeg have respekt for det. Så vi blev nødt til at gøre noget (ændre konceptet), så vi ikke blev for dumstædige. Så derfor ændrede vi konceptet til Kultur Fredag. Der er noget fantastisk ved at handle, men der er også andet i verden. F.eks. at besøge kultur.”

mads nørgaard

Culture Friday

I år er webshoppen altså igen åben hos Mads Nørgaard. Men i stedet for prisnedsættelser kan alle, der shopper i stedet få en gratis kulturoplevelse med i købet. I år kan man vælge mellem 10 forskellige steder, blandt andet Louisiana, Dansk Arkitektur Center og Planetariet.

Om Culture Friday siger Mads Nørgaard:

”Vi er glade for igen i år at kunne lancere Culture Friday og sætte fokus på de fantastiske lokale kulturinstitutioner, vi er omgivet af. Vi tror på, at kultur skaber fællesskab, og vi er derfor stolte af at have endnu flere destinationer med i år, fra Lolland til Middelfart og Aalborg. Vi håber at fortsætte konceptet mange år frem og kunne tilbyde flere former kulturoplevelser til vores kunder.”

dontt.dk mener: Sådan Mads!

Som fast læser vil du vide, at vi længe har haft diskussion med Mads Nørgaard og hans kommunikation omkring Black Friday. Det var næsten komisk, når Mads kaldte “Black Friday for et “ækelt arrangement”, dårligt for klimaet og andre nedværdigende holdninger, som helt sikkert kunne ramme dem, der handler på Black Friday. De holdninger har han delt i store avisartikler og på sociale medier, som en anden moralens vogter. Alt dette i mens han egne forhandlere som f.eks. Zalando og Boost havde Nørgaard tøj med over 50% i rabat.

Alt det påstyr, mens hans egne forhandlere har trodset hans “forbud” og solgt Mads Nørgaard varer for mange penge. Sidste år solgte Boozt og Zalando tøj fra Mads Nørgaard med over 50% i rabat. Dermed har Mads Nørgaard tjent en masse penge, mens han udadtil har ladet som om, at de lukkede ned for salget.

Culture Friday er derimod et genialt koncept, som bidrager med et positivt budskab og med fin opmærksomhed til nogle dejlige steder. For Mads har jo ret. Der er meget andet i denne verden end forbrug.

Og på den måde stoppede diskussionen om Mads Nørgaards syn på Black Friday.


BLACK FRIDAY ;) FÅ VORES NYHEDSBREV GRATIS!

 Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her.