Turisterne skal nok komme tilbage til København. Det mener Lucas Johansson, d’Angleterres direktør i dette sjældne interview. Også selv om han har måttet opleve, at det femstjernede hotels gæster nærmest forsvandt fra den ene dag til den anden.

I samarbejde med Berlingske bringer vi dette interview med Lucas Johansson, direktør for d’Angleterre. Artikel er skrevet af Jakob Steen Olsen og med fotos fra Mathias Svold. Du kan læse den i sin fulde længde her.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Foto: Mathias Svold.

»Det har været den værste krise, man overhovedet har kunnet forestille sig.«

Som han sidder der i den dybe, cremefarvede sofa i sin ulastelige diplomatblå blazer med det diskrete slips, er det ikke til at se på ham, at der skulle herske nogen form for panik inde bag det rolige ydre.

Lucas Johansson, direktør for d’Angleterre, er en mand, der tydeligvis bevarer fatningen. Navnet og forældrene er svenske, men de ord, der kommer behageligt og håndsyede ud af hans mund, har et strøg af en let fransk brise samlet op på hotelskole i Schweiz, af ansættelser på førsteklasses luksushoteller som Hôtel de Crillon i Paris og The Savoy i London. Hans fremtoning passer i det hele taget perfekt til den ramme, vi sidder i – den berømte Royal Suite, værelse 401, hvor stjerner, kongelige og præsidenter bor, når de er i byen.

»Coronakrisen er som alle tidligere kriser, vi har oplevet siden årtusindskiftet, samlet i et. Tænk over det. Den rummer både vulkanstøvet, der lammede flytrafikken for nogle år siden. Finanskrisen, der påvirkede hele økonomien i negativ retning. 9/11, der skabte frygt for at rejse ud i verden. Og det er en verdensomspændende krise, ikke bare en lokal. Når jeg taler med mine kolleger i hele verden, hvilket jeg gør hver eneste dag, er det nøjagtig samme situation, de sidder i. Vores udfordringer er helt identiske. Ingen i denne branche går fri,« siger han.

Hotellet har på vejen op ad trapperne lignet sit velpolerede selv denne eftermiddag i juni. Receptionisten taler i telefon, blomsteropsatserne svulmer, og uniformerede tjenere sværmer i restauranten. Men der mangler én ting: gæsterne. I hvert fald i det antal, man er vant til. Hvis man sidder i d’Angleterres lobby, vil man normalt kunne se hele verden komme forbi. Nu minder det hele om en stor, smuk kulisse, der venter på at få liv. Stilheden fra hotellets fuldfede gulvtæpper har bredt sig til resten af bygningen. Man venter.

BOOMENDE TURISME

Det gik ellers så godt for d’Angleterre, Københavns stolte, traditionsrige hotel på byens mest eksklusive plads, Kongens Nytorv.

Den to år lange, omfattende renovering, der endte med en regning i omegnen af en halv mia. kroner, og som stod stod færdig i 2013, hvor også Lucas Johansson blev ny direktør, havde endelig fået »Den Hvide Dame« til at ligne det, hun gerne ville være – med sans for både det gamle hotels enestående historie og moderne bekvemmelighed. Man havde overstået den opslidende retssag, hotellet førte mod den krakkede entreprenørgigant Pihl & Søn. Støvet fra Metroens anlægsarbejde havde endelig lagt sig, så også omgivelserne var på plads. Og Københavns eneste hotel i prisklassen fem stjerner superior red på toppen af den boomende turisme, der i stadig stigende antal har ført internationale besøgende forbi den danske hovedstad. Millionerne rullede ind. Hotellet offentliggør ikke omsætningstal, men regnskabet viste for et år siden et resultat på 17, 7 mio. kr. i overskud.

Lucas Johansson er ikke meget for at tale om penge, men han bagatelliserer på ingen måde den økonomiske pris, hotellet, der er ejet af Remmen Fonden, betaler.

»Vi vil gerne rose regeringen for at handle hurtigt. Hjælpepakkerne har været meget afgørende for, at hotellet har kunnet sende de ansatte hjem i god ro og orden. For naturligvis var der ikke brug for alle de ansatte, når huset stort set stod tomt for gæster.«

Stort set tomt for gæster, siger han. For mens en del andre københavnske hoteller i perioder har været lukket, har man på d’Angleterre været fast besluttet på at holde åbent.

»Det har været et overordentligt vigtigt signal for os at kunne sige til vores kunder: Vi er her, vi har åbent. Alle er velkomne. Vi syntes næsten, vi havde en forpligtelse til det i forhold til hotellets status,« forklarer Lucas Johansson.

»Vi kunne godt have besluttet os for at lukke hotellet, men det har nærmest været af symbolsk betydning at formidle, at vi nok skulle komme igennem dette. Både over for gæsterne, men naturligvis også i forhold til de ansatte,« forklarer han.

»Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det har været særdeles hårdt for personalet. Et hotel uden gæster giver jo ingen mening,« siger han og sammenligner hotellet med et teater.

»Hvis der ikke er publikum i salen, er øvelsen jo formålsløs. Vi kalder faktisk det at være i områderne, hvor man kan møde gæsterne, for at være onstage, men alt det, de ikke kan se, kaldes for backstage

"Jeg tror på, at mennesket er nysgerrigt. Vi vil altid være interesserede i at se og opleve noget andet end, vi kender."

LUCAS JOHANSSON, DIREKTØR FOR D’ANGLETERRE

FØLGE MED

Coronakrisen forandrede i marts hotellets virkelighed omtrent fra den ene dag til den anden. Men at en ny influenzalignenede sygdom i en kinesisk provinsby var noget, man skulle holde øje med, forstod Lucas Johansson på et tidligt tidspunkt i januar, siger han.

»De fleste kender måske Beijing eller Shanghai som rejsemål, men Wuhan er faktisk en stor, international by og et knudepunkt for megen forretning. Det hører i det hele tiden lidt til opgaven som hoteldirektør at følge med i, hvad der foregår i verden, at være opdateret i forhold til internationale nyheder, fordi vi kan være afhængige af en masse konjunkturer og må tage vores forholdsregler. En begivenhed et eller andet sted i verden kan meget let påvirke rejseaktiviteten. Derfor havde jeg også en idé om, at coronakrisen var noget, der let ville kunne komme til at påvirke os. Ikke fordi vi har voldsomt mange kinesiske gæster, men fordi det på sigt kunne få indflydelse på andre dele af verden, hvis det spredte sig.«

Allerede på dette tidlige tidspunkt begyndte hotellet at arbejde med mulige scenarier. Men at det skulle gå, som det er gået, var Lucas Johansson alligevel ikke helt klar over.

»Jeg kan huske, at jeg sagde til min bestyrelse, at det nok skulle gå, bare de ikke lukker grænserne. Dagen efter holdt Mette Frederiksen så sin tale til danskerne, hvor hun varslede, at Danmark lukkede sine grænser om lørdagen. Det var lidt af et slag,« medgiver han.

Hvad i al verden stiller man så op?

»For det første var det væsentligt for os, at vi fik lagt en strategi i forhold til de mange kunder, der ringede ind, og som var nervøse for deres bookinger,« siger han og fortæller, at hotellet også har været aktivt i forhold til selv at kontakte gæster – med 92 værelser trods alt en overskuelig opgave.

»Vi har hele tiden arbejdet med forskellige scenarier og forsøgt at være forud i forhold til de vilkår, vi havde at arbejde under. Men da ingen overhovedet kender sygdommens udvikling og de politiske beslutninger, der følger af den, er det er ikke muligt at holde sig udelukkende til én plan. Scenarierne kører lidt ind over hinanden, og vi er nødt til at træffe beslutninger fra dag til dag og få det bedste ud af det.«

For eksempel traf hotellet en beslutning om, at Michelin-restauranten Marchal, der var nødt til at lukke for gæster, men som nu er åben igen, skulle sælge maden som takeaway i stedet. Noget, der viste sig at blive en succes. Og kigger man på hotellets hjemmeside, er det tydeligt, at de nordamerikanske gæster, der betyder meget for hotellet i højsæsonen juni-august, gerne i år skal erstattes af indbyggerne i det land, hvor institutionen d’Angleterre er kendt af de fleste.

Et hotel som d’Angleterre lejer man sig ikke ind på bare for at have et sted at sove, men fordi man ønsker at opleve stedets særlige stemning. Weekendpakker med »ekstra værdiskabende tiltag« i form af for eksempel automatiske opgraderinger, restaurantbesøg og romantik for to skal være med til også at lokke et nyt dansk publikum indenfor i denne anderledes sommer. Og hotellet arrangerer som noget nyt en lang række særlige udflugter i København og omegn med særligt fokus på oplevelsen inden for historie, arkitektur, mad- og drikke. Alt sammen noget, der skal være med til at skabe en helhedsoplevelse også for danske gæster, der skal have en ekstra grund til et ophold i hovedstaden.

OPTIMITISK

Måske er det bevistheden om, at selv et sted med så lang en tradition som d’Angleterre ikke må størkne som historisk kulisse, der gør, at hoteldirektøren faktisk ser ud, som om han mener det, når han taler optimistisk om fremtiden. Hotellet har ligget der i flere hundrede år – siden 1795 – men kun, fordi det har været i stand til at forandre sig og tilpasse sig. Som hotelmand er Lucas Johansson vant til at tage bestik af situationen og handle ud fra mulighederne.

»Hele coronatiden har været som at bevæge sig ind i en kulsort tunnel. Jeg tror, vi er der nu, hvor jeg kan begynde at skimte en smule derinde, som vænnede øjnene sig til mørket. Enden af tunnelen kan jeg endnu ikke se, men jeg ved, at der er lys et sted. Men det vil være et helt andet landskab, vi kommer ud i. Alting vil være forandret.«

Selv om landets grænser måtte blive åbnet igen, er der ingen der ved, hvornår folk kan og vil flyve igen. Vil de for eksempel være villige til at rejse i store antal, hvis de skal bære masker og ikke kan få servering over Atlanten? Men han er trods alt sikker på, at turisterne nok skal vende tilbage til København.

»Jeg tror på, at mennesket er nysgerrigt. Vi vil altid være interesserede i at se og opleve noget andet end det, vi kender. Det gælder i hvert fald for den type gæster, vi har. Men man kan godt forestille sig, at de vil begynde at kræve andet af os, end de plejer. Vil de have særlige krav til klimavenlighed? Skal vi fortsat stille afspritning frem, så de føler sig trygge, hvis de altså ønsker det? Det bedste, vi kan gøre, er hele tiden at lytte til, hvad de fortæller os og samle erfaringerne,« siger Lucas Johansson, der bedyrer, at han ser lyst på fremtiden.

»Det vil godt nok være ærgerligt, hvis vi går igennem alt dette uden rent faktisk at lære noget af det. Det tror jeg, vi gør,« siger han.