Imens den danske regering har fået kritik for at være for langsomme med økonomisk støtte til Ukraine og hårde sanktioner mod Rusland, så har flere danske virksomheder meldt sig på banen. Salling har droppet alle russiske varer, og Coop vil hjælpe ukrainske flytninge i arbejde for bare at nævne to. 

Men også en af landets mest profilerede iværksættervirksomheder, nemlig livstilsbrandet Les Deux, melder sig nu på banen. Det kommer efter, at co-founder Andreas von der Heide i et opslag på de sociale medier langede ud efter flere af landets politikere. Her efterspørger han en plan i stedet for “blot” at poste billeder på de sociale medier. Andreas skriver videre: “Lad os samle Europa, så det er mere end et økonomisk fællesskab. Vi har så meget berøringsangst. Jeg er træt af at se post.

Derfor har Les Deux også aktivt meldt sig ind i “Hjælpen til Ukraine”. 


Andreas von der Heide

I et announcement skriver Andreas von der Heide:

Vi har ladet et land/en mand åbne krig mod Europa, på grusomste vis, og troen er lagt på sanktioner, mens et land kæmper alene for overlevelse. Europa bør være mere end et økonomisk samarbejde – vi skal turde tro på fælleskabet styrke og ikke frygte for tyranni og aldrig bruge økonomi som begrundelse. Om det er medarbejdere eller andre mennesker har vi alle en forpligtelse til at gøre verden til et bedre sted.

Denne besked går ud til alle iværksættere, selskaber og enkeltpersoner. Vi kan og skal gøre en forskel ved at vise verden, at vi ikke accepterer krig. Store og små beslutninger gør en forskel.

Hos Les Deux har vi i dag:

Informeret alle vores russiske kunder om, at deres ordrer er blevet annulleret og ingen samhandel vil ske fremadrettet.

Gjort 10 paller klar med vintertøj herunder jakker, strik og bukser til flygtningelejre. Vi afventer pt. to danske organisationer om, hvordan afsendelsen skal foregå.

Ligeledes sender vi det første økonomiske bidrag på 50.000 kr. afsted til Ukrainske familier herunder børnefamilier i første omgang.

Vi er i tæt dialog med vores kunder i Ukraine og ladet dem vide at vi står bag dem nu og når genopbyggelsesfasen starter.

Dette er kun starten. Vi vil følge krisen meget tæt og intensivere al den hjælp vi som selskab kan. Mere information vil komme i ugens løb.

Husk at passe godt på hinanden.

/Andreas von der Heide
Far, mand & co-founder.


dontt.dk mener: Solidaritet kræver handling!

Tydelighed er vigtigt. Derfor er et markant afstandtagen til Rusland naturligvis en selvfølgelighed. Men afstandtagen skal følges op af hårde sanktioner fra dem, der kan. Eksemplerne fra Salling og Les Deux er præcise, på trods af at det er en dråbe i havet. Derfor er det vigtigt at vores politikere ikke blot poster deres bekymringer på Facebook. Imens Kansler Scholz fra Tyskland afsatte 750 milliarder kroner til forsvaret (som er en langt sværere beslutning for tyskerne af historiske grunde end det f.eks. ville være for Danmark.) og indikerer, at man fremover år for år vil bruge 2 pct af BNP på forsvar, så har den danske regering støttet med 2000 beskyttelsesveste og 700 førstehjælpskasser. Vi skal naturligvis opruste i NATO-samarbejdet. Vi skal leve op til forpligtigelsen om at bruge 2 % af BNP på forsvaret. Vi skal ikke vise nogen hensyn til Putin fremover. Hvis nabolandede omkring Rusland lever op til kriterierne, så bør de optages.

Det er friheden, der står på spil.

Den skal vi aldrig gå på kompromis med.

Opdatering:
Danmark vil nu donere 2.700 panserværnsvåben til Ukraine
( Til sammenligning donere Sverige blandt andet 5000 af disse.)


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.