Det er de private virksomheder, der skal levere vaccine, lægemidler, testudstyr og respiratorer for at få gjort kål på coronavirussen, siger rigmanden, der er gået i frivillig karantæne på slottet i Schweiz – og afslører, hvad der i disse coronatider kan ødelægge et venskab for ham.
I samarbejde med Berlingske bringer vi dette interview med Lars Seier . Artikel er skrevet af Birgitte Erhardtsen. Du kan læse den i sin fulde længde her.
Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.
Når store spørgsmål skal vendes, ender vi ofte hos iværksætteren og rigmanden Lars Seier Christensen. Selv blandt lighedsorienterede danskere aftvinger det respekt at have tjent hundredvis af millioner af kroner from scratch, og mange lytter gerne til den tidligere Saxo Bank-ejer. Hans samfundsengagement er nemlig lige så velvoksent som hans pengetank.
Aktuelt er han gået i frivillig karantæne i sit 800 år gamle ingen-ved-hvor-mange-værelsers slot »Schloss Schwarzebach« i nærheden af Zürich i Schweiz sammen med det meste af sin store familie, der bl.a. tæller fem døtre.
»Jeg har ikke været uden for matriklen i tre uger. Det er jo sådan, myndighederne helst vil have, vi opfører os,« siger han.
Fra alpetoppen ved Thur-floden følger han med i verdens gang, hvad enten det er statsminister Mette Frederiksen, der holder pressemøde, eller det er finanshuset Goldmann Sachs, der udsender sin seneste (deprimerende) analyse om voldsom nedgang i økonomien. Som de fleste andre er han selvsagt bekymret – og meget vred over visse segmenters uansvarlighed. Det vender vi tilbage til.
Som den ægte iværksætter han er, er Lars Seier moderat optimist og tror på, at det private erhvervsliv vil trække verden op ved hårene, så vi kommer op at køre igen omend på lavere blus i lang tid. Her er nogle af hans hovedsynspunkter.
Den private sektor er konge
Berlingske har de seneste dage bragt eksempler på foretagsomme erhvervsfolk, som har henvendt sig til sundhedsmyndighederne med tilbud om leverancer af f.eks. testudstyr, men de er i flere tilfælde blevet afvist eller syltet og endda mistænkeliggjort.
Først tirsdag i den forløbne uge tog sundhedsmyndighederne initiativ til at samle gode tilbud og løsninger ind fra den private sektor, og eksempelvis Novo Nordisk, Lego og Carlsberg er i gang med flere projekter.
Mistænksomhed over for den private sektor ligger langt, langt væk fra Lars Seiers forestillingsverden:
»Det er det private erhvervsliv, der bærer samfundet. Det er de private virksomheder, der fremstiller medicin og maskiner som respiratorer og testudstyr, der skal få os ud af krisen. Den private sektors opfindsomhed er uendelig stor, og en simpel respirator lavet ud af en gammel knallertmotor er bedre end ingenting, hvis de godkendte modeller er sluppet op.«
"Det er det private erhvervsliv, der bærer samfundet."
Lars Seier Christensen
Fleksibilitet
Den tidligere Saxo Bank-direktør opfordrer myndighederne til at lade de forkromede løsninger fare for en tid.
»Jeg håber, at myndighederne udviser fleksibilitet, hvis det lykkes at finde en ny vaccine eller en effektiv behandling mod corona. Et nyt lægemiddel vil normalt ikke komme på markedet i flere år på grund af krav om test. Men jeg håber virkelig, at man er parat til at være fleksibel på det punkt. Myndighederne siger selv, at der i flere tilfælde ikke er vidensbaseret eller sundhedsfaglig baggrund for de beslutninger, der træffes. Det må også gælde for nye medikamenter,« siger Lars Seier, som bl.a. følger diskussionen om mulig brug af malariamedicin i kampen mod coronavirussen.
»Det skuffer mig, hvis det er rigtigt, at man har stoppet forsøg med malariamedicinen Klorokin. Hvis der ligger syge mennesker, der er villige til at tage en risiko for at blive raske, eller for at hjælpe andre som forsøgspersoner, så synes jeg, man skal lade dem gøre det, medmindre det er helt åbenlyst vanvittigt.«
»Jeg håber virkelig, man vil være fleksibel over for et lægemiddel, der har været på markedet i flere år. Det duer ikke at være bureaukrat og paragrafrytter,« siger han.
Et sygt segment af mennesker
»Nu har jeg ikke færdes i København de sidste tre uger. Men at dømme efter nogle af de opslag og billeder, jeg har set på de sociale medier, samt de advarsler, som myndighederne er kommet med, så virker det som om, der er et sygt segment af mennesker, der bare ikke vil tage det her alvorligt. Det er dybt skuffende,« siger Lars Seier.
»Jeg kender så mange mennesker, der i reelt står til at miste alt, hvad de har arbejdet for de sidste ti, 20 eller 30 år på grund af krisen. Hvis de så samtidig skal se folk sidde og hygge sig og grine og ignorere myndighedernes anbefalinger og betragte de forsigtige som paranoide fjolser, så synes jeg, at det er lidt at pisse på folk.«
Lars Seier er godt kendt med nogle af de brancher, som coronakrisen indtil nu har ramt hårdest. Han har selv investeret i gourmetrestauranten Geranium og i Parken Sport & Entertainment, der driver fodboldklubben FCK.
»Hvis det hele er overstået om to uger, så kommer de fleste nok igennem det, hvis regeringen får distribueret hjælpepakkerne i tide, og inden husleje og andre fast udgifter forfalder. Men hvis det trækker ud i måneder, så risikerer vi at nå et punkt, hvor staten ikke meningsfyldt kan trykke flere penge. Så vil der være mange, der kommer i problemer.«
»Jeg har jo særlig indsigt i flere udsatte sektorer. Det være sig små restauranter, som ikke har sparet op til at stå imod i længere kriseperioder. De lever meget fra hånden til munden. Sådan er den business. Sportsklubberne er også svage rent økonomisk med meget lidt kapitalisering. Det samme gælder for mange hoteller,« siger han.
Empati og hjælpsomhed
De ansvarsløses opførsel får dog ikke Lars Seier til at miste tilliden til mennesker:
»Der er en høj grad af empati mellem mennesker. Det er også rart at se, at politikere, som hører til på hver side af midten og normalt altid ligger og slås, pludselig kan arbejde sammen under krisen.«
»Jeg oplever også en utrolig stor hjælpsomhed og en masse forsøg på vidensdeling, hvor folk hjælper hinanden og bakker hinanden op ved f.eks. at købe noget, som man ved, man først bruger til efteråret. Man hører fra folk, man ikke har hørt fra længe, og man skriver selv opmuntrende ord til forskellige,« siger Lars Seier.