Med en fortsat vækst kunne Lakrids by Bülow i 2021 lukke regnskabet med den højeste omsætning i virksomhedens histore på 293 millioner kr. De mange millioner blev hentet hjem på et stigende onlinesalg og et fortsat stærkt butikssalg, ligesom de nye investeringer som en konceptbutik i hjertet af Stockholm og en amerikansk webshop er kommet godt fra start. Men det skal ikke stoppe her for den notorisk ambitiøse virksomhed. Med planer om fortsat international ekspansion, blandt andet med åbningen af en butik i Mall of the Emirates og midlertidige butikker i München og Frankfurt, styrker lakridsfabrikanten nu organisationen yderligere.

Lakrids by Bülow henter nemlig Martin Lyngaa Simonsen ind fra Implement Consulting Group til en nyoprettet stilling som Chief Commercial Officer. Samtidig tiltræder to interne profiler nye stillinger hos lakridsfabrikanten, når Patricia Winkel-Pedersen gør kometkarriere og forfremmes til Marketing Director, og Michael Ewald Hansen påtager sig rollen som Chief Digital Officer.


Fredrik Nilsson, CEO i LAKRIDS BY BÜLOW fortæller:

“Vi er glade for endelig at kunne løfte sløret for vores nye kommercielle organisationsstruktur, der skal styrke LAKRIDS BY BÜLOWs brand og vækst internationalt. I praksis betyder det, at vi samler alle vores salgsaktiviteter i én kommerciel afdeling under Martin Lyngaa Simonsen, og vi glæder os meget til at drage fordel af hans store erfaring,” siger Fredrik R. Nilsson, CEO i LAKRIDS BY BÜLOW.


Ny marketingdirektør

Det er altid opsigtsvækkende når danske virksomeder rekruterer seniorprofiler, men det er MINDST ligeså flot, når danske virksomheder formår at lade deres egne talenter vokse i organisationen. Lakridskongens virksomhed fortæller nemlig, at Patricia Winkel-Pedersen, i en alder af blot 31 år, har gjort kometkarriere og tiltræder stillingen som Marketing Director fra 1. august. Patricia kom til LAKRIDS BY BÜLOW fra Nestlé Nespresso i 2020 og har de seneste to år bidraget til at øge kendskabsgraden til brandet på tværs af virksomhedens kanaler, blandt andet gennem brandingkampagnen ’Share it with a hater’, senest i rollen som Global PR & Communications Manager. Som Marketing Director får Patricia fremover ansvaret for konfekturemærkets marketing- og kommunikationsinitiativer.

Om det fortæller Fredrik:

”Vi er enormt stolte af at kunne tiltrække en så kompetent seniorprofil som Martin, men vi er lige så stolte over at kunne hente kræfter indefra til nøglestillingen som Marketing Director. Det er vigtigt for os som virksomhed at tiltrække unge talenter og give dem rum til udvikling. Patricia har været hos os i to år, hvor vi har set hende vokse og skabe overbevisende resultater, og vi har fuld tillid til hende i den nye rolle som Marketing Director.”

 

Patricia Winkel-Pedersen

Patricia Winkel-Pedersen


Facts

LAKRIDS BY BÜLOW er grundlagt af Johan Bülow i 2007. Brandet er et internationalt premium konfekturemærke, der tilbyder originale smagssammensætninger baseret på innovative kombinationer af lakrids og chokolade. Gourmetlakridsen sælges gennem LAKRIDS BY BÜLOWs e-handelskanal samt egne konceptbutikker beliggende i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater samt omkring 2.000 tredjepartsforhandlere fordelt på 35 lande. LAKRIDS BY BÜLOW har et kundefællesskab, der tæller mere end 350.000 medlemmer globalt. Siden 2019 har LAKRIDS BY BÜLOW anvendt bøtter lavet af 100 % genanvendt PET-plast.


Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her.

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.