Det danske brand O`TAY er i rivende udvikling. Den fynske virksomhed har nu over 60 forhandlere i Danmark og efter stor interesse fra udlandet, har de lanceret en international webshop. Men nu gør brandet, der har moderen Vivian Seedorff og datteren Stephanie Seedorff i front, klar til endnu et skridt.

O`TAY fortæller i dag til dontt.dk, at de på lørdag (d. 6. august) lancerer en børnetøjslinje i deres populære og velkendte cashmere/cotton kvalitet. Det er første gang, at O`TAY lancerer andet end “bare” kvindetøj.

“Kollektionen har været længe undervejs, og det er der én helt særlig grund til: ”Intet er godt nok, når det kommer til de små pus – og derfor har vi taget os god tid til at udvikle og designe hver enkelt style,” siger Vivian Seedorff.

”Vores bodystocking er skabt med særlig kærlighed til dit barn og med omtanke for dit barns komfort,” siger Stephanie Seedorff, CO-Founder. O`TAY har fokus på, at hele kollektionen kan mixes og matches og samtidig passe til noget, der allerede er i klædeskabet.

Christian Arnstedt, som investerede i virksomheden på TV, følger spændt med på sidelinjen og glæder sig over lanceringen af Little O`TAY.  ”Jeg er selv for nylig blevet far, og den kærlighed, man oplever til sit barn, er helt overvældende. Derfor er dette at kunne klæde sit barn i noget lækkert, komfortabelt tøj noget helt unikt. Jeg ved, at Stephanie og Vivian har lagt et kæmpe arbejde i kollektionen, og resultatet er blevet super godt”

"..O`TAY har fokus på, at hele kollektionen kan mixes og matches og samtidig passe til noget, der allerede er i klædeskabet."

4 hurtige til Stephanie Seedorff:

Stephanie, hvordan har den første halvdel af 2022 været for O`tay?

“O`TAY har haft en meget fin vækst alle måneder i 2022. Vi startede samarbejde med udvalgte danske butikker sidst på året 2021, og de har virkelig taget godt imod os her i 2022.”

I lancerer børnetøj nu. Hvorfor sker det nu?

“Børnetøjet har længe været et ønske. Men en ny linje er ikke noget, man lancerer “over the night” 🙂 Det kræver masser af tid – og eftersom vi kun var min mor og jeg indtil december 2021, har der simpelthen ikke været nok timer i døgnet.”

Hvor har I udviklet jer allermest i 2022? 

“Vores webshop har vækstet meget i forhold til sidste år – men den største udvikling har klart været på B2B, idet vi først rigtig kom i gang i januar. Vi har også åbnet salg til udenlandske kunder – i første omgang på webshoppen.”

Hvad ser du mest frem til for resten af 2022 i O`tay-“regi”? 

“Jeg ser meget frem til Little O`TAYs release på lørdag både på vores webshop samt hos vores forhandlere. Vi håber, at kunderne tager rigtig godt imod det – og så håber vi, at O`TAY vil fortsætte sin flotte vækst. Vores forventninger til at øge kendskabsgraden i udlandet er ligeledes meget stor. Norge og Tyskland bliver de næste lande, som vi ønsker at erobre.”

En lille forsmag på kollektionen.


Tilmeld gratis

Få dontt.dks nyhedsbrev gratis tilsendt: Du kan få vores ugentlige opdatering gratis om kultur, branding, iværksætteri & inspiration med udgangspunktet fra København. Tilmeld her

Dontt.dk er opkaldt efter ordsproget “dagens dontt.”

Det er et gammelt dansk udtryk, som betyder “at man havde en opgave som skulle løses / gøres”.
Dontt udtales “don-tt” på klingende rigsdansk.