Københavnerne skal være glade for, at coronakrisen ikke ramte byen for 20 år siden, siger overborgmester Frank Jensen (S). I et interview til Berlingske forklarer han, hvorfor han tror, København hurtigt kommer tilbage, og han fortæller, hvorfor han længe var tavs om den forhadte seksdagesregel, der har plaget de københavnske hoteller.

Artiklen er bragt i samarbejde med Berlingske og skrevet af Lasse Friis og Frederik M. Juel.

Du kan lidt længere nede i denne artikel få gratis adgang til berlingske.dk i en hel måned.

Siden coronasmitten for alvor begyndte at udvikle sig i foråret, har det fået dramatiske konsekvenser for storbyer over hele kloden. I New York er 60 procent af alle restauranter lukkede, og en halv million indbyggere er rejst fra den coronaplagede amerikanske storby. Men i København er historien en anden.

For spørger man overborgmester Frank Jensen, går Danmarks hovedstad en helt anderledes lys fremtid i møde. Det siger han, selv om ledigheden er steget, erhvervsdrivende er klemt af krisen, og København er en af de hårdest ramte kommuner i landet. Alligevel mener borgmesteren, at byen snart vil vende tilbage til den vækst, der har præget byen i de seneste mange år.

»Hvis coronakrisen havde ramt København for 20 år siden, havde vi stået i en langt værre situation, end vi står i nu. Dengang var byen i en helt anden forfatning. Det var på det tidspunkt, at Jens Kramer Mikkelsen (tidligere overborgmester, red.) gik tiggergang hos Finansministeriet og bad om hjælpepakker til København,« siger Frank Jensen.

København har gennem de senere år været den største vækstmotor i den danske økonomi, men sådan har det bestemt ikke altid været. I 80erne var byen tæt på et økonomisk kollaps, men det lykkedes op gennem 90erne og 00erne at skabe en langt sundere balance. Det skete, fordi der blev gjort meget for at holde på de velstående børnefamilier, og samtidig lykkedes det at tiltrække udenlandske investeringer, virksomheder og turister.

»Corona er selvfølgelig en meget alvorlig situation for København, fordi vi er ikke færdige med det, men stadig står midt i det. Vi ser de nye smittetal, der har betydet nye restriktioner. Jeg håber virkelig, at vi igen har knækket kurven, fordi det rammer folks muligheder for at have et job,« siger Frank Jensen.

Senest viste en analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, at der siden februar er tabt godt 42.000 fuldtidsstillinger i hele landet. Af dem er hele 16.900 tabt i Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Det svarer til, at fire ud af ti tabte fuldtidsjob på landsplan har fundet sted i netop de to kommuner.

»Det er klart, at for hver eneste, som har mistet sit arbejde, er den her krise dybt alvorlig. Og her kan det kun gå for langsomt med at komme om på den anden side og få sparket mere gang i beskæftigelsen,« siger Frank Jensen.

København er ramt på flere områder. Danmarks hovedstad er med mange længder den mest populære turistdestination i Danmark. Erhvervsministeriets seneste tal fra 2017 viser, at omsætningen fra turisme her lå på 31 milliarder kroner, eller hvad der svarer til 25 procent af den samlede turisme i Danmark.

Men meget af det forsvandt, da grænserne blev lukket ned i foråret. I Københavns Lufthavn har der fra marts til august været 86 procent færre passagerer, og det fald påvirker bredt København. Taxabranchen har oplevet mere end en halvering i omsætningen, mens turistbusserne har tabt 80 procent af salget. Også Københavns restauranter, nattelivet og eventbranchen er blandt de mange, som er presset til kanten af de mange forandringer.

De københavnske hoteller har særligt været ramt af en regel, der fra sidst i maj betød, at turister kun kunne opholde sig i København, hvis de overnattede mindst seks dage.

»De udenlandske gæster er i meget stort omfang blevet væk. Her blev København særskilt ramt af seksdagesreglen. Man åbnede op for, at vi kunne have udenlandske gæster, men de skulle booke seks nætter, og det rammer altid hårdt i en storby,« siger Frank Jensen.

Reglen er blevet hårdt kritiseret fra flere sider. I maj var det oprindeligt planen, at ingen kunne opholde sig i København, og her udtrykte Frank Jensen da også sin bekymring, da han skrev på Facebook, at hans »… hjerte bløder for Københavns hoteller, restauranter og forlystelser«. Men man skulle hen til 12. august, før han i et tweet første gang tog direkte afstand fra den omstridte regel.

På spørgsmålet om, hvorfor han reagerede så langsomt, svarer Frank Jensen, at han i perioden arbejdede bag kulissen på at få ændret reglen.

»Man skal forstå, at jeg er socialdemokrat og næstformand i Socialdemokratiet. Jeg bruger rigtig meget det, at jeg har adgang til regeringens medlemmer, og det gjorde jeg fra første færd,« siger Frank Jensen.

Ifølge borgmesteren var det en bedre måde at gøre det klart for toppen i regeringen, at reglen var skadelig for København.

»Der er ingen ministre, som har haft indflydelse på coronaindgrebene, som ikke ved, hvad jeg mente. Statsministeren ved det, erhvervsministeren ved det, finansministeren ved det. Det er klart, at jeg er nødt til i første omgang at se, om jeg kan påvirke mit eget parti gennem den post, jeg har som næstformand i partiet,« siger Frank Jensen.

Alligevel var der i regeringen ingen interesse i at ændre reglen, der fik stor betydning, fordi turister typisk overnatter i færre dage. De blev væk i stort tal, og seksdagesreglen endte med at plage de københavnske hoteller i løbet af sommeren. Frank Jensen forklarer, at det på et tidspunkt stod klart for ham, at det ikke kunne lade sige gøre at påvirke regeringen.

»De blev ved med at argumentere for, at seksdagesreglen var en hjælp til at undgå, at der kom meget smitte ind i en storby som København. Det måtte jeg tage med, men det er klart, at da jeg sammen med branchen havde svært ved at forstå rationalet bag seksdagesreglen, måtte jeg gå offentligt ud med det. Jeg har hele tiden ment, at reglen var svær at forklare, og når man ikke kan det, kan man heller ikke forsvare den,« siger Frank Jensen, der altså endelig 12. august tweeter sin modstand mod reglen.

Hvad vil du sige til dem, som mener, at du ikke har været nok fremme i offentligheden i coronaperioden?

»Jeg har ikke selv sagt nej til nogen journalister, når jeg er blevet spurgt til corona. Men man skal også huske, at jeg har haft rigtig mange ting, som jeg skulle håndtere. Vi har haft EM i fodbold, som skulle skubbes fra i år til næste år. Vi har haft verdens største cykelløb (Tour de France, red.), som jeg skulle håndtere,« siger Frank Jensen.

Coronakrisen betød blandt andet, at de EM-kampe, som var planlagt til at finde sted i København sammen med hele EM-slutrunden, er rykket et år frem. For Tour de France er det endt med, at løbet først starter i København i 2022.

Frank Jensen siger, at nogle af de manglende udenlandske turister til en vis grad blev opvejet af, at der var langt flere fra det øvrige Danmark, som valgte at holde ferie i København.

»Vi gjorde meget for at markedsføre København i resten af Danmark, og vi oplevede, at der var rigtig mange danske turister rundtomkring i byen. Men vi kunne selvfølgelig godt have brugt flere i København. Tivoli og andre har jo virkelig mærket konsekvenserne af det her og været ude i en stor afskedigelse. Det har mange andre også oplevet,« siger Frank Jensen.

Han er dog forholdsvis fortrøstningsfuld om udviklingen i København på lidt længere sigt. Blandt andet har coronakrisen ikke ændret grundlæggende ved forventningerne til de kommende års fortsatte befolkningsvækst.

Krisen har i første omgang betydet, at befolkningsvæksten i 2020 bliver lidt lavere end tidligere antaget. De foreløbige tal viser, at nettotilflytningen i første halvår har været 700 personer lavere end sidste år, og nettoindvandringen har været omtrent 1.000 personer lavere.

»På den korte bane kan vi godt se en lille effekt på den indenlandske tilflytning. Vi vokser normalt med 10.000 indbyggere om året i Københavns Kommune, og vi kan se et lille fald i foråret i den indenlandske tilflytning,« siger Frank Jensen.

Lav gæld

Han peger på, at København er blevet en grønnere by, hvor man kan bade i havnen, og hvor der 450 kilometer cykelsti. Blandt andet derfor kan borgmesteren ikke forestille sig, at København vil opleve stor fraflytning.

»Hele den omkalfatring af københavnere til borgere med høj livskvalitet gør, at vi ikke tror, at det her kommer til at betyde, at man vil flytte fra byen. Ikke som tallene fra New York viser, at det sker dér. Jeg har hørt det samme fra mine amerikanske kolleger fra nogle af de store amerikanske byer, som har været meget hårdt ramt af coronaen,« siger Frank Jensen.

Han siger, at København i dag har en lav gæld i forhold til tidligere, og at nye byggerier som skoler og daginstitutioner bliver finansieret direkte af kommunen og ikke via lån.

På et område kan der dog ligge en usikkerhed om økonomien i kommunen. Københavns Kommune ejer nemlig 95 procent af By & Havn, der udvikler byområder i København som Ørestad og Nordhavnen og driver Københavns Havn. Kommunen sidder også på halvdelen af aktierne i Metroselskabet.

»Der, hvor der er gæld, som kan ramme København, er i Metroselskabet og By & Havn. Vi har under coronakrisen fulgt nøje med i, om de selskaber er i stand til at servicere deres egne renter. Men der er lige nu ingen røde lamper, der står og blinker, fordi Metroselskabet sammen med DSB og Movia har fået staten til at dække den manglende indtægt, de får i 2020,« siger Frank Jensen.

Ved udgangen af 2019 boede der 632.000 i Københavns Kommune. Kommunen er Danmarks største arbejdsplads med godt 41.000 ansatte. Samlet blev der i fjor omsat for 38,6 milliarder kroner, og overskuddet lød på 1,4 milliarder kroner.