Tirsdag d. 3 september kl. 23.45 smed FC København uden tvivl den største transferbombe herhjemme. Nicklas Bendtner vender retur til Danmark.
Bendtner tiltræder i første omgang på en kontrakt gældende for resten af året.
Det fik internettet til at “koge” som sjældent set før! På ingen tid fik Twitter en ny “trending” som fik alle de andre danske klubbers indkøb til at virke …. ligegyldige ….. NB er tilbage!
Få overblik over alle “Bendtner” tweets her.
Bendtner træner for første gang med sine nye holdkammerater på onsdag, hvor der samme dag vil være pressemøde. Du kan følge begge begivenheder via dontt.dk
Velkommen tilbage til København, Nicklas!
Foto: FCK.DK
15 år senere kan jeg ærligt sige, at det føles endnu større, end jeg har drømt om.
Bendtner om at vende hjem til København
3 stærke Bendtner citater:
Til Tipsbladet 14. november 2014 om sine ambitioner:
– Jeg har aldrig lagt skjul på mine ambitioner. Det er jeg så blevet svinet til for at have. Det ændrer ikke på situationen. Jeg håber, at alle har høje ambitioner. Hvis du vil nå noget, skal du da gå efter det. Spørger du en bankmand, om han vil tjene en eller ti millioner, vil han da forhåbentlig svare ti. Så skal han arbejde så hårdt som muligt for at nå derhen, og det kan være, at han ikke når det. Bare han har gjort alt det, han kan. Det er det samme, jeg har sagt. Jeg vil gerne nå så langt som overhovedet muligt i min karriere, og det er det samme, som de fleste fodboldspillere stræber efter. Jeg har så bare fået at vide, at det må jeg ikke
Til Wolfsburger Allgemenie 17. februar 2015 om sit image:
– Jeg er ikke helt sikker på, hvad mit image er. Jeg tror, at det er forskelligt fra person til person. Min mor har altid sagt, at jeg er et menneske, der polariserer. I Danmark siger man, at man er et menneske, der deler vandene. Jeg møder mennesker, der mener, at jeg er den bedste i verden. Men jeg møder også folk, der vil kaste flasker i hovedet på mig.
Til Daily Mail 19. november 2012 om sit image:
– Alle vil have en mening om mig, men meget få ved, hvordan jeg er. Meget af det, der er skerevet om mig, er taget ud af proportioner. Nicklas har sagt dit, Nicklas har sagt dat. Lige meget hvor mange gange, jeg har prøvet at råde bod på det, ser det ud til, at folk aldrig lader det ligge.