Siden april har det københavnske sneaker-brand ARKK Copenhagen haft pop-up butik på Strøget i København. Butikken har været en så stor succes, at man har valgt at fortsætte det rejsende butikskoncept. Næste butik på rejsen bliver i Fields. Det bliver en stor butik på plan 1 med over 130 kvadratmeter.
Kasper Rasmussen (Co-founder & Kreativ direktør) fortæller:
“Hvis vi skulle gøre det, ville vi også have godt med plads, højt til loftet og mulighed for at kunne udfolde vores butikskoncept endnu mere end på Strøget. Vi valgte derfor et lejemål, der giver plads til en fed oplevelse for kunderne. I modsætning til Strøget får vores nylancerede tøj en hel væg for sig selv, og tøjet vil blive suppleret med kasketter og bæltetasker i løbet af efteråret. Ligeledes flytter vores ARKKitect Studio med, et område hvor man kan sidde og tegne og designe sine egne sneakers som aktivering for kunderne”
DATA ER AFGØRENDE:
Den data, som ARKK har fået indsamlet, har været så stærk, at der nu forhandles om et permanent lejemål i samme område som pop-up butikken har ligget. Kasper Rasmussen uddyber: “Nu har vi været på Strøget i de aftalte 4,5 måneder, og de data, vi har indsamlet, og de resultater, butikken har skabt, betyder, at vi nu ved, at vi kan underskrive en fast lejekontrakt i området. Det havde vi ikke ment var forsvarligt, før vi vidste det, vi nu ved”.
Med de data, vi har indsamlet, og de resultater, butikken har skabt, betyder, at vi nu ved, at vi kan underskrive en fast lejekontrakt omkring Strøget.
Kasper Rasmussen, co-founder & Kreativ direktør i ARKK Copenhagen
Brandets anden co-founder og CEO Thomas Refdahll supplerer omkring valget:
“Lejemål i København er dyre og ingen lokation er perfekt til alle brands. Nogle brands er gode på sidegader og andre på strøglokationer. For os er det et spørgsmål om at teste en masse forskellige lokationer og områder af inden vi binder os til en 2-3 årig lejekontrakt på samme lokation. Vores permanente butik på Elmegade på Nørrebro, som vi stadigvæk har, testede vi også af 3 måneder som pop-up inden vi underskrev lejemålet fast”
ARKK Copenhagen’s pop-up åbner på Field’s fredag den 23. august på Plan 1. Butikken vil indeholde ARKK’s fulde sortiment af sko, tøj, sokker og snart kasketter og bæltetasker. Butikken vil have åbent de næste 9 måneder hvorefter koncepter flytter videre. Åbningstiderne er alle ugens dage fra 10.00-20.00.
Thomas Refdal & Kasper Rasmussen
Founders, ARKK Copenhagen